Sammenfatning og konklusion
Viborg Kommune har som forsøg sidst i 2007 nedtaget signalhoveder i lyskryds på Indre Ringvej i Viborg, så det ikke længere er muligt at se lyssignaler, når man holder ude i krydsene. Samtidig er stopstregerne på kørebaner trukket 3-11 m tilbage, og trukket 0-2 m tilbage på cykelstier. Formålet med forsøget er at afprøve, om reduktioner i antal signalhoveder kan medvirke til at forbedre trafiksikkerhed og trafikafvikling samt reducere anlægs- og driftsomkostninger. Sammenligninger af sikkerheden i danske og udenlandske lyskryds, hvor der er færre signaler, peger i retning af, at netop udeladelse af signaler på krydsets fjerne side kan medføre større agtpågivenhed og bedre sikkerhed.
Trafitec udfører for Vejdirektoratet en evaluering af forsøget. Evalueringen omhandler trafiksikkerhed, kapacitet, trafikafvikling, trafikantadfærd, ombygnings- og driftsøkonomi samt trafikanters holdninger. Nærværende notat omhandler trafikanters holdninger. Evalueringen udføres i samarbejde med Viborg Kommune.
Trafikanterne har ganske negative holdninger til forsøget. Fodgængere, cyklister og bilister er blevet mere utilfredse og utrygge efter ændringerne i lyskrydsene. Trafikanterne synes også krydsene er sværere at overskue nu efter ændringerne. Den æstetiske oplevelse af krydsene synes at være upåvirket, da krydsene hverken opleves som smukkere eller grimmere. 70-79 procent af trafikanter er blevet mere utilfredse, mens 53-79 procent er blevet mere utrygge og 42-75 procent har sværere ved at overskue krydsene nu. Kun 4-11 procent er blevet mere tilfredse, trygge og har lettere ved at overskue krydsene nu.
32-38 procent af cyklisterne oplever nu flere farlige situationer og flere trafikale problemer efter ændringerne. Mange cyklister nævner, at de ikke kan se signaler ved venstresving eller fordi de holder for langt fremme i forhold til signalet. Nogle cyklister nævner, at venstresvingende biler rømmer krydset så sent, at det giver konflikter med tværretningen. Nogle cyklister synes, at det er godt, at stopstregerne er trukket tilbage, så cyklisterne nemmere bliver set. De nye forhold har givet anledning til anderledes adfærd i forbindelse med venstresving, da nogle cyklister nu kører på fodgængersignalet i tværretningen, andre cykler om bag stopstregen for at se hovedsignalet for tværretningen og de sidste fokuserer nu på at finde et hul i trafikken for at passere med- og modkørende.
66-70 procent af bilisterne oplever nu flere farlige situationer og flere trafikale problemer efter ændringerne. Mange bilister nævner, at de er usikre, utrygge eller finder det svært at svinge til venstre. Nogle bilister mener, at de venter i krydsene i længere tid, når de skal svinge til venstre, og andre nævner, at den sene rømning giver konflikter med tværkørende trafik. Få nævner, at de ikke kan eller har svært ved at se signaler ved indkørsel til krydsene, mens andre få bilister oplever, at der tages flere chancer i trafikken i krydsene. De nye forhold har også givet anledning til anderledes adfærd blandt bilister, idet bilisterne oplever, at a) det tager længere tid at rømme krydsene, b) venstresving foretages med større agtpågivenhed, c) der er flere konflikter med tværkørende trafik (for kort mellemtid), og d) flere afstår fra at rømme krydset eller køre ind i krydset.
Kvinderne har mere negative holdninger til forsøget end mændene, og kvinderne oplever samtidig, at de trafikale ændringer som lidt farligere og lidt mere problematiske set i forhold til mændene.
Derudover er der en del relevante bemærkninger i spørgeundersøgelsen. Nogle synes forsøget er vanvittigt eller håbløst. Kun få er positive. Nogle vil have forholdene tilbage, som de var før, eller vil have særlige signaler for venstresvingere.