Sammenfatning
Nærværende notat er en opsamling på erfaringer med plane og profilerede striber til længdeafmærkning i forhold til fire centrale forhold:
- Synlighed
- Støj
- Trafiksikkerhed
- Drift og driftsomkostninger
Notatet omfatter desuden en beskrivelse af danske krav og anbefalinger til brug af plane og profilerede striber. Desuden er der indsamlet oplysninger om krav og praksis for nabolandene: Sverige, Storbritannien, Holland og Norge.
Formålet er at danne et grundlag for at kunne udarbejde retningslinjer for, hvordan plane og profilerede striber skal benyttes i længdeafmærkningen på strækninger på statsvejnettet. Retningslinjerne forventes at være gældende i de næste år.
Baggrundsmaterialet er indsamlet ved gennemgang af regler og standarder i de forskellige lande, kontakt til relevante personer i Vejdirektoratet og materiale tilsendt fra Vejdirektoratets kontaktpersoner i nabolande.
Plane striber er de mest synlige i dagslys og giver ikke anledning til øgede støjgener fra trafikken, men de kan være svære at se i mørke/vådt føre. Profilerede striber er til gengæld mere synlige i mørke/vådt føre, men kørsel på striberne kan føre til afgivelse af en øget mængde støj til vejens omgivelser. Støjen kan ledsages af vibration i køretøjet, og begge dele kan advare trafikanter, der utilsigtet er ved at forlade kørebanen. Såvel omfang af støj som vibration afhænger af mønsteret i profileringen.
I Danmark udføres profilerede striber sædvanligvis med typen longflex, men i enkelte tilfælde anvendes typen multidot. En ny profileret stribe, longdot testes i øjeblikket, men den er endnu ikke certificeret. Eksempler på striberne kan ses i Figur 2, side 10. På baggrund af erfaringsindsamlingen er disse tre profilerede striber samt plane striber bedømt i forhold til synlighed i dagslys, synlighed i mørke/vådt føre, støj og trafiksikkerhed (se Tabel 1). Drift er ikke medtaget i tabellen, idet stribernes holdbarhed afgøres ved certificering, og der dermed gælder samme betingelser for stribetyperne afhængig af på hvilken vej og til hvilken type længdeafmærkning, de skal benyttes. Striberne er umiddelbart lige følsomme overfor vintervedligehold og snerydning, men longflex er formentlig lidt mere skrøbelig overfor ødelæggelse i tilfælde af, at vintertjenesten er nødt til at tage stålskær i brug på sneplovene under en streng vinter.
Hverken Danmark eller de fire nabolande har en klar beskrivelse af, hvornår der skal benyttes plane og profilerede striber i længdeafmærkningen. Profilerede striber benyttes dog næsten udelukkende til kantlinjer. Udstrækningen i brugen af profilerede striber, såvel som typen af profilerede striber, varierer betydeligt mellem landene. Det er således meget forskelligt, hvordan de forskellige landes myndigheder foretager afvejningen mellem på den ene side at optimere trafikafvikling og trafiksikkerhed og på den anden side at minimere støjgener hos vejenes naboer.
I Danmark benyttes profilerede striber (longflex) til kantlinjer og begrænsningslinjer til spærreflade uden for byzone, mens øvrig længdeafmærkning etableres med plane striber. Der er ikke klart definerede anbefalinger for, hvornår en plan stribe bør benyttes frem for en profileret stribe, men der skal tages hensyn til boliger og støjfølsomme områder. Det betyder mulighed for, at anbefalingerne kan fortolkes forskelligt. Ved genopfriskning af afmærkning overvejes typen sjældent, idet den nye afmærkning som udgangspunkt udføres tilsvarende den gamle. Profilerede striber benyttes til langt de fleste kantlinjer på motorveje, men undtagelser forekommer – dog uden klar systematik. På landeveje udføres kantlinjer også primært med profilerede striber, men der gøres oftere undtagelser end på motorveje, idet boliger oftere ligger tæt på vejen.
I Sverige benyttes profilerede striber til kantlinjer på de fleste motorveje. Der stilles krav til kantlinjers synlighed i vådt føre ved ÅDT >1.000 på alle veje i åbent land uden vejbelysning. Dette betyder i realiteten, at kantlinjerne skal udføres med profilerede striber, men det er ikke beskrevet, hvornår der kan eller skal fraviges fra dette. Til gengæld har Sverige velbeskrevne regler og anbefalinger i forbindelse med brug af rumleriller bl.a. af støjhensyn. Longflex benyttes, men andre typer profilerede striber udformet ud fra nogenlunde sammenlignelige principper synes at være de foretrukne.
I Storbritannien anvendes profilerede striber umiddelbart til alle kantlinjer på motorveje. På øvrige veje i åbent land kan profilerede striber også anvendes på veje med nødspor eller kantbane. Den profilerede stribe adskiller sig markant fra den danske. Der er tale om en plan stribe med tilføjede ribber, som må formodes at give en meget kraftig effekt ved kørsel på striben. Afbrydelse af profilering sker af hensyn til fodgængere, cyklister og motorcyklister, mens støjhensyn ikke nævnes. Andre typer profilerede striber benyttes formentlig kun i beskedent omfang. Færdselssøm benyttes i stor udstrækning til understøttelse af længdeafmærkningen.
I Holland anvendes profilerede striber i stil med den britiske udgave meget restriktivt af støjhensyn, og det betyder formentligt en meget begrænset udbredelse. Støjhensyn betyder, at alternative profilerede striber med øget synlighed i mørke/vådt føre har en mildere profilering end profilerede striber anvendt i Danmark og dermed en meget svag effekt ved kørsel på striben. Det er muligt, at disse profilerede striber anvendes i noget omfang til forskellige typer længdeafmærkning, men det kan være svært at skelne mellem disse profilerede striber og plane striber.
I Norge anvendes profilerede striber i stor stil til kantlinjer på motorveje. Ligeledes er der krav til kantlinjers synlighed i mørke og vådt føre på statsveje uden vejbelysning med ÅDT >2.000, hvilket i realiteten betyder en profileret stribe. Der skal dog tages hensyn til støj ved nærliggende bebyggelser, uden det defineres klart, hvornår profilerede striber skal udelades. Longflex anvendes, men andre typer profilerede striber udformet efter sammenlignelige principper eller i stil med multidot er mest udbredte. Kantlinjer og midtlinjer placeres ofte i nedfræsede flade spor eller nedfræsede sinusrumleriller.