Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau på vejstrækninger

af Søren Underlien Jensen

Sammenfatning

Resultaterne af undersøgelsen om fodgængeres og cyklisters serviceniveau på vejstrækninger mellem ”større” kryds er givet i to publikationer. Nærværende tekniske rapport beskriver begreb, metode, analyse af data, modeludvikling og praktisk anvendelse af de udviklede modeller. Den anden publikation er en kortfattet guide til implementering af serviceniveaubegrebet i planlægningen og den politiske proces samt brug af et edb-værktøj til beregning af serviceniveauet for fodgængere og cyklister.

Begreber

I dag findes der ingen bredt accepteret metode blandt ingeniører, planlæggere mv. til at beskrive fodgængeres og cyklisters serviceniveau. I nærværende rapport er opstillet et let forståeligt serviceniveaubegreb. Begrebet er entydigt i form af et karaktersystem. Derved kan serviceniveauet på forskellige veje sammenlignes.

Begrebet bygger på, hvor tilfreds fodgængeren eller cyklisten er som helhed med vejen, trafikken på vejen og vejens omgivelser. Serviceniveauet bygger således på den oplevede tilfredshed. Til at belyse den oplevede tilfredshed er følgende spørgsmål blevet stillet i undersøgelsen: ”Hvor tilfreds var du som fodgænger (eller cyklist) på den viste vej?”. Spørgsmålet kunne besvares ved at afkrydse én af seks svarmuligheder:

·         Meget tilfreds

·         Noget tilfreds

·         Lidt tilfreds

·         Lidt utilfreds

·         Noget utilfreds

·         Meget utilfreds.

Oplevet tilfredshed oversættes i første omgang til et tilfredshedsniveau, der er et gennemsnit af trafikanters varierende tilfredshed. Her oversættes svarkategorier til heltal, hvor ”Meget tilfreds” gives karakteren 1 og ”Meget utilfreds” gives karakteren 6. Tilfredshedsniveauet kan således variere mellem 1 og 6, og jo højere tallet er, desto mere utilfredse er trafikanterne.

Der er opstillet et serviceniveaubegreb med seks niveauer (A, B, C, D, E og F) til brug i trafikplanlægningen samt et mere simpelt begreb med tre niveauer (Godt, Middel og Dårligt) til information om gang- og cykelruter til borgere, turister, mv. For det bedste serviceniveau A gælder, at mere end 50 procent af trafikanterne er meget tilfredse. Det er altså flertallet af trafikanter, der fastsætter serviceniveauer fra A til F. Et Godt serviceniveau svarer til, at over 80 procent af trafikanterne er tilfredse (meget, noget eller lidt), og et Dårligt serviceniveau svarer til, at over 80 procent af trafikanterne er utilfredse. Da der er en entydig sammenhæng mellem tilfredshedsniveau og trafikanternes tilfredshed fordelt på svarkategorier, kan tilfredshedsniveauet direkte oversættes til et serviceniveau. I tabellerne nedenfor er vist serviceniveauer og tilfredshedsniveau i en sammenhæng.

Det sidste begreb er servicesum. Servicesummen er et udtryk for det omfang af tilfredshed eller utilfredshed, som den enkelte vejstrækning repræsenterer. Det gøres ved, at trafikanternes tilfredshed holdes op mod antallet af fodgængere og cyklister samt vejstrækningens længde. Svarkategorierne tildeles følgende karakterer: +3 (Meget tilfreds), +2, +1, -1, -2 og -3 (Meget utilfreds). Disse karakterer ganges med svarfordelingen og tallene lægges sammen. Summen ganges herefter med antallet af fodgængere eller cyklister pr. time samt længden af vejstrækningen i km. En høj positiv servicesum indikerer megen tilfredshed i det område, hvor vejstrækningen er placeret, mens en høj negativ servicesum indikerer megen utilfredshed.

Undersøgelsesmetode

I undersøgelsen har 407 tilfældigt udvalgte respondenter bosiddende i Roskilde og Næstved kommuner udtrykt deres tilfredshed hhv. som gående og cyklende langs 56 forskellige vejstrækninger. Der er anvendt en pålidelig, valideret metode, hvor respondenten ser et videoklip på 40 sekunder af vejstrækningen, og efterfølgende tilkendegiver sin tilfredshed ved afkrydsning i én af de seks svarkategorier.

38 vejstrækninger er lokaliseret i byzone og 18 i landzone. For at kunne dokumentere sammenhænge mellem på den ene side fodgængeres og cyklisters tilfredshed og på den anden side vejstrækningernes udformning, omgivelser og trafik, er der sikret en optimal forskelligartethed blandt vejstrækninger. Der er således på forhånd ingen sammenhæng mellem følgende meget væsentlige variable: Typen af gang- og cykelareal, type af randbebyggelse, samt antallet af og hastigheden på motorkøretøjer.

Vejstrækningerne har respondenterne vurderet meget forskelligt. Tilfredshedsniveauet som fodgænger på vejstrækningerne varierer mellem 1,52 og 5,70, mens niveauet for cyklister varierer mellem 1,30 og 5,66.

Respondenterne i undersøgelsen blev ikke trætte, eller rettere en eventuel træthed har ikke påvirket deres vurdering af tilfredshed. Der er heller intet, der tyder på, at respondenterne har haft betydelige vanskeligheder i starten med de første videoklip, hvor de skulle vurdere deres tilfredshed. Det konkluderes derfor, at den udtrykte tilfreds med undersøgelsens vejstrækninger er et udtryk alene baseret på respondenternes præferencer, og upåvirket af træthed og startvanskeligheder.

I alt blev der indsamlet ca. 150 variable om vej, trafik, omgivelser mv. for hver enkelt vejstrækning. For de fleste vejstrækninger sendte vejmyndigheden oplysninger om årsdøgntrafik, type af gang- og cykelareal, teknisk kort og evt. luftfoto i målestok 1:500. For nogle vejstrækninger sendte vejmyndigheden tillige oplysninger om målte gennemsnitshastigheder og 85%-fraktilen for biltrafikkens hastighed.

Projektets overordnede formål har været at udvikle modeller, der kan beregne fodgængeres og cyklisters serviceniveau, når de færdes langs veje. Den anvendte metode har været at finde de signifikante og derved betydningsfulde variable, og lade dem indgå i modellerne. Der er opstillet to typer af modeludtryk. Dels en simpel model af typen generaliseret lineær model, der kun kan beregne tilfredshedsniveauet. Dels en mere kompleks model af typen kumulativ logit model, der både kan beregne tilfredshedsniveauet og tilfredsheden fordelt på svarkategorier.

Resultater

Analysen af data for respondenternes tilfredshed samt veje, trafik og omgivelser viser, at den oplevede tilfredshed kan sættes på formel. Faktisk kan man med få oplysninger om vejens tværsnit, antallet af og hastigheden på motorkøretøjer samt typen af randbebyggelse få et rimeligt overslag på, hvor tilfredse fodgængere og cyklister er, når de færdes langs med vejen. Yderligere oplysninger om gang- og cykeltrafik, parkerede biler, midterrabat, antal kørespor, bredde af nærmeste køre-spor, vejbeplantning og busstoppesteder vil dog kunne give et mere præcist overslag på tilfredsheden blandt fodgængere og cyklister.

I appendiks 5 findes formler til beregning af fodgængeres og cyklisters tilfredshed. Formlerne er gyldige for vejstrækninger med dobbeltrettet biltrafik. Formlerne er baseret på følgende forhold: Ingen køtrafik, jævn asfalt på cykelareal, dagslys, solskin og ingen høje lyde fra andet end trafikken (ingen høje lyde fra dyr og mennesker såsom fuglekvidder, bjæf og råb, køretøjer under udrykning, osv.).

Undersøgelsen har klart vist, at mængden af gang- og cykeltrafik, motoriserede køretøjer og parkerede biler har en betydning for tilfredsheden blandt fodgængere og cyklister, både når forskellige vejstrækninger sammenlignes og når den samme vejstrækning betragtes i forskellige tidsrum. Det er derfor yderst vigtigt, at vejstrækninger i praksis sammenlignes for et sammenligneligt tidsrum. Her anbefales at sammenligne en hverdagsspidstime.

Analysen har tillige vist, at tilfredshedsniveauet ikke afhænger i nogen nævneværdig grad af respondentens køn, alder, bosted, transportvaner, mv. Niveauet afhænger heller ikke nævneværdigt af om respondenten kender vejen. Det konkluderes derfor, at formlerne kan anvendes i hele Danmark til opgørelse af fodgængeres og cyklisters serviceniveau.

De udviklede modeller til beregning af gennemsnitligt tilfredshedsniveau i nærværende undersøgelse er sammenlignet med tilsvarende modeller fra fire amerikanske studier. Sammenligningerne viser, at danskere tillægger gang- og cykelfaciliteter større betydning for deres tilfredshed end amerikanere, mens betydningen af antallet af og hastigheden på motorkøretøjer tillægges nogenlunde samme betydning. Danskere og amerikanere har således forskellige præferencer.

EDB-værktøj

Grundet komplekse sammenhænge mellem serviceniveau og vejens udformning, trafik og omgivelser er der udarbejdet et edb-værktøj i Excel, der kan opgøre serviceniveauet. Værktøjet består af fem regneark. Værktøjet er opbygget, så det er forholdsvis let at overflytte resultater til et Geografisk Informations System (GIS), og derved få serviceniveauet vist på et vejkort.

Forud for en beregning af serviceniveauet er det nødvendigt at få opdelt vejnettet i vejstrækninger på en rimeligt korrekt men også håndterbar måde. Det vil i hovedtræk sige, at en vejstrækning defineres til at starte / slutte ved følgende steder:

·         Signalregulerede kryds.

·         Rundkørsler.

·         Større vigepligtsregulerede kryds (sideveje med over 1.000-2.000 biler/døgn).

·         Ved kryds med en overordnet vej

·         For enden af en blind vej.

·         Ved ændringer i hastighedsbegrænsning.

·         Ved ophør / start af gang- og cykelfaciliteter.

Edb-værktøjet kan opgøre serviceniveauet, når vigtige data om antal og gennemsnitshastighed for motorkøretøjer, type af randbebyggelse og nogle få oplysninger om vejstrækningens tværsnit er indtastet. Yderligere oplysninger om vejstrækningen vil give en mere præcis bestemmelse af serviceniveauet.

Som resultat returnerer edb-værktøjet både serviceniveau ved den simple og den detaljerede opdeling, og beskriver den oplevede tilfredshed ved tilfredshedsniveau og fordeling på svarkategorierne fra ”Meget tilfreds” til ”Meget utilfreds”. Slutteligt vises servicesum. De viste resultater er baseret på kumulative logit modeller.

I værktøjets to foranstaltningsark kan man erfare, hvordan ti forskellige tiltag såsom anlæg af fortov, cykelsti mv. samt regulering af trafik, hastighed, parkering mv. ændrer serviceniveauet. Derved fås en pejling af, hvilke tiltag der kan forbedre serviceniveauet på de forskellige vejstrækninger. Forskellen i servicesum for vejstrækningen med den nuværende udformning/regulering og med tiltaget er også vist i foranstaltningsarkene og kan direkte anvendes i prioritering af tiltag. Omfanget af gang- og cykeltrafik er forudsat uændret i relation til tiltagene.

Hvad søger du?

Søg