Sammenfatning
Resultaterne af undersøgelsen om fodgængeres og cyklisters
serviceniveau på vejstrækninger mellem ”større” kryds er givet i to
publikationer. Nærværende tekniske rapport beskriver begreb, metode, analyse af
data, modeludvikling og praktisk anvendelse af de udviklede modeller. Den anden
publikation er en kortfattet guide til implementering af serviceniveaubegrebet
i planlægningen og den politiske proces samt brug af et edb-værktøj til
beregning af serviceniveauet for fodgængere og cyklister.
Begreber
I dag findes der ingen bredt accepteret metode blandt
ingeniører, planlæggere mv. til at beskrive fodgængeres og cyklisters
serviceniveau. I nærværende rapport er opstillet et let forståeligt
serviceniveaubegreb. Begrebet er entydigt i form af et karaktersystem. Derved
kan serviceniveauet på forskellige veje sammenlignes.
Begrebet bygger på, hvor tilfreds fodgængeren eller
cyklisten er som helhed med vejen, trafikken på vejen og vejens omgivelser.
Serviceniveauet bygger således på den oplevede tilfredshed. Til at belyse den
oplevede tilfredshed er følgende spørgsmål blevet stillet i undersøgelsen:
”Hvor tilfreds var du som fodgænger (eller cyklist) på den viste vej?”.
Spørgsmålet kunne besvares ved at afkrydse én af seks svarmuligheder:
·
Meget tilfreds
·
Noget tilfreds
·
Lidt tilfreds
·
Lidt utilfreds
·
Noget utilfreds
·
Meget utilfreds.
Oplevet tilfredshed oversættes i første omgang til et
tilfredshedsniveau, der er et gennemsnit af trafikanters varierende
tilfredshed. Her oversættes svarkategorier til heltal, hvor ”Meget tilfreds”
gives karakteren 1 og ”Meget utilfreds” gives karakteren 6.
Tilfredshedsniveauet kan således variere mellem 1 og 6, og jo højere tallet er,
desto mere utilfredse er trafikanterne.
Der er opstillet et serviceniveaubegreb med seks niveauer
(A, B, C, D, E og F) til brug i trafikplanlægningen samt et mere simpelt begreb
med tre niveauer (Godt, Middel og Dårligt) til information om gang- og
cykelruter til borgere, turister, mv. For det bedste serviceniveau A gælder, at
mere end 50 procent af trafikanterne er meget tilfredse. Det er altså
flertallet af trafikanter, der fastsætter serviceniveauer fra A til F. Et Godt
serviceniveau svarer til, at over 80 procent af trafikanterne er tilfredse
(meget, noget eller lidt), og et Dårligt serviceniveau svarer til, at over 80 procent af trafikanterne er utilfredse. Da der er en
entydig sammenhæng mellem tilfredshedsniveau og trafikanternes tilfredshed
fordelt på svarkategorier, kan tilfredshedsniveauet direkte oversættes til et
serviceniveau. I tabellerne nedenfor er vist serviceniveauer og
tilfredshedsniveau i en sammenhæng.
Det sidste begreb er servicesum.
Servicesummen er et udtryk for det omfang af tilfredshed eller utilfredshed,
som den enkelte vejstrækning repræsenterer. Det gøres ved, at trafikanternes
tilfredshed holdes op mod antallet af fodgængere og cyklister samt vejstrækningens
længde. Svarkategorierne tildeles følgende karakterer: +3 (Meget tilfreds), +2,
+1, -1, -2 og -3 (Meget utilfreds). Disse karakterer ganges med svarfordelingen
og tallene lægges sammen. Summen ganges herefter med antallet af fodgængere eller
cyklister pr. time samt længden af vejstrækningen i km. En høj positiv
servicesum indikerer megen tilfredshed i det område, hvor vejstrækningen er
placeret, mens en høj negativ servicesum indikerer megen utilfredshed.
Undersøgelsesmetode
I undersøgelsen har 407 tilfældigt
udvalgte respondenter bosiddende i Roskilde og Næstved kommuner udtrykt deres
tilfredshed hhv. som gående og cyklende langs 56 forskellige vejstrækninger.
Der er anvendt en pålidelig, valideret metode, hvor respondenten ser et
videoklip på 40 sekunder af vejstrækningen, og efterfølgende tilkendegiver sin
tilfredshed ved afkrydsning i én af de seks svarkategorier.
38 vejstrækninger er lokaliseret i
byzone og 18 i landzone. For at kunne dokumentere sammenhænge mellem på den ene
side fodgængeres og cyklisters tilfredshed og på den anden side
vejstrækningernes udformning, omgivelser og trafik, er der sikret en optimal
forskelligartethed blandt vejstrækninger. Der er således på forhånd ingen
sammenhæng mellem følgende meget væsentlige variable: Typen af gang- og
cykelareal, type af randbebyggelse, samt antallet af og hastigheden på
motorkøretøjer.
Vejstrækningerne har
respondenterne vurderet meget forskelligt. Tilfredshedsniveauet som fodgænger
på vejstrækningerne varierer mellem 1,52 og 5,70, mens niveauet for cyklister
varierer mellem 1,30 og 5,66.
Respondenterne i undersøgelsen
blev ikke trætte, eller rettere en eventuel træthed har ikke påvirket deres
vurdering af tilfredshed. Der er heller intet, der tyder på, at respondenterne
har haft betydelige vanskeligheder i starten med de første videoklip, hvor de
skulle vurdere deres tilfredshed. Det konkluderes derfor, at den udtrykte
tilfreds med undersøgelsens vejstrækninger er et udtryk alene baseret på
respondenternes præferencer, og upåvirket af træthed og startvanskeligheder.
I alt blev der indsamlet ca. 150
variable om vej, trafik, omgivelser mv. for hver enkelt vejstrækning. For de
fleste vejstrækninger sendte vejmyndigheden oplysninger om årsdøgntrafik, type
af gang- og cykelareal, teknisk kort og evt. luftfoto i målestok 1:500. For
nogle vejstrækninger sendte vejmyndigheden tillige oplysninger om målte
gennemsnitshastigheder og 85%-fraktilen for biltrafikkens hastighed.
Projektets overordnede formål har
været at udvikle modeller, der kan beregne fodgængeres og cyklisters
serviceniveau, når de færdes langs veje. Den anvendte metode har været at finde
de signifikante og derved betydningsfulde variable, og lade dem indgå i
modellerne. Der er opstillet to typer af modeludtryk. Dels en simpel model af
typen generaliseret lineær model, der kun kan beregne tilfredshedsniveauet.
Dels en mere kompleks model af typen kumulativ logit model, der både kan
beregne tilfredshedsniveauet og tilfredsheden fordelt på svarkategorier.
Resultater
Analysen af data for
respondenternes tilfredshed samt veje, trafik og omgivelser viser, at den
oplevede tilfredshed kan sættes på formel. Faktisk kan man med få oplysninger
om vejens tværsnit, antallet af og hastigheden på motorkøretøjer samt typen af
randbebyggelse få et rimeligt overslag på, hvor tilfredse fodgængere og
cyklister er, når de færdes langs med vejen. Yderligere oplysninger om gang- og
cykeltrafik, parkerede biler, midterrabat, antal kørespor, bredde af nærmeste
køre-spor, vejbeplantning og busstoppesteder vil dog kunne give et mere præcist
overslag på tilfredsheden blandt fodgængere og cyklister.
I appendiks 5 findes formler til
beregning af fodgængeres og cyklisters tilfredshed. Formlerne er gyldige for
vejstrækninger med dobbeltrettet biltrafik. Formlerne er baseret på følgende
forhold: Ingen køtrafik, jævn asfalt på cykelareal, dagslys, solskin og ingen
høje lyde fra andet end trafikken (ingen høje lyde fra dyr og mennesker såsom
fuglekvidder, bjæf og råb, køretøjer under udrykning, osv.).
Undersøgelsen har klart vist, at
mængden af gang- og cykeltrafik, motoriserede køretøjer og parkerede biler har
en betydning for tilfredsheden blandt fodgængere og cyklister, både når
forskellige vejstrækninger sammenlignes og når den samme vejstrækning betragtes
i forskellige tidsrum. Det er derfor yderst vigtigt, at vejstrækninger i
praksis sammenlignes for et sammenligneligt tidsrum. Her anbefales at
sammenligne en hverdagsspidstime.
Analysen har tillige vist, at
tilfredshedsniveauet ikke afhænger i nogen nævneværdig grad af respondentens
køn, alder, bosted, transportvaner, mv. Niveauet afhænger heller ikke
nævneværdigt af om respondenten kender vejen. Det konkluderes derfor, at formlerne
kan anvendes i hele Danmark til opgørelse af fodgængeres og cyklisters
serviceniveau.
De udviklede modeller til
beregning af gennemsnitligt tilfredshedsniveau i nærværende undersøgelse er
sammenlignet med tilsvarende modeller fra fire amerikanske studier.
Sammenligningerne viser, at danskere tillægger gang- og cykelfaciliteter større
betydning for deres tilfredshed end amerikanere, mens betydningen af antallet
af og hastigheden på motorkøretøjer tillægges nogenlunde samme betydning.
Danskere og amerikanere har således forskellige præferencer.
EDB-værktøj
Grundet komplekse sammenhænge
mellem serviceniveau og vejens udformning, trafik og omgivelser er der
udarbejdet et edb-værktøj i Excel, der kan opgøre serviceniveauet. Værktøjet
består af fem regneark. Værktøjet er opbygget, så det er forholdsvis let at overflytte
resultater til et Geografisk Informations System (GIS), og derved få
serviceniveauet vist på et vejkort.
Forud for en beregning af
serviceniveauet er det nødvendigt at få opdelt vejnettet i vejstrækninger på en
rimeligt korrekt men også håndterbar måde. Det vil i hovedtræk sige, at en
vejstrækning defineres til at starte / slutte ved følgende steder:
·
Signalregulerede
kryds.
·
Rundkørsler.
·
Større
vigepligtsregulerede kryds (sideveje med over 1.000-2.000 biler/døgn).
·
Ved kryds med en
overordnet vej
·
For enden af en blind
vej.
·
Ved ændringer i
hastighedsbegrænsning.
·
Ved ophør / start af
gang- og cykelfaciliteter.
Edb-værktøjet kan opgøre
serviceniveauet, når vigtige data om antal og gennemsnitshastighed for
motorkøretøjer, type af randbebyggelse og nogle få oplysninger om
vejstrækningens tværsnit er indtastet. Yderligere oplysninger om vejstrækningen
vil give en mere præcis bestemmelse af serviceniveauet.
Som resultat returnerer
edb-værktøjet både serviceniveau ved den simple og den detaljerede opdeling, og
beskriver den oplevede tilfredshed ved tilfredshedsniveau og fordeling på
svarkategorierne fra ”Meget tilfreds” til ”Meget utilfreds”. Slutteligt vises
servicesum. De viste resultater er baseret på kumulative logit modeller.
I værktøjets to foranstaltningsark
kan man erfare, hvordan ti forskellige tiltag såsom anlæg af fortov, cykelsti
mv. samt regulering af trafik, hastighed, parkering mv. ændrer serviceniveauet.
Derved fås en pejling af, hvilke tiltag der kan forbedre serviceniveauet på de
forskellige vejstrækninger. Forskellen i servicesum for vejstrækningen med den
nuværende udformning/regulering og med tiltaget er også vist i
foranstaltningsarkene og kan direkte anvendes i prioritering af tiltag.
Omfanget af gang- og cykeltrafik er forudsat uændret i relation til tiltagene.