Fodgængeres krydsning af veje

Sammenfatning

Nærværende notat præsenterer en undersøgelse af anvendelse af en alternativ afmærkning af fodgængerfelter i byområder uden for signalregulerede kryds. Formålet er at opnå større respekt for vejafmærkningen blandt trafikanterne og derigennem skabe større tryghed og sikkerhed for fodgængerne. Trafitec har gennemført undersøgelsen for Vejregelgruppen Vejafmærkning.

Undersøgelsen omfatter dels en indsamling af udenlandske erfaringer og dels et adfærdsstudie baseret på test af tre testopstillinger. De tre testopstillinger omfatter den danske standardløsning ”den danske model” samt to alternative afmærkningsløsninger. De alternative afmærkningsløsninger er udvalgt af Vejdirektoratet bl.a. andet med inspiration i erfaringsopsamlingen.

Følgende tre opstillinger er således blevet testet:

• Opstilling 1: Den danske model
• Opstilling 2: Den danske model suppleret med gult blink
• Opstilling 3: Den danske model suppleret med gult blink og fodgængerfeltsymbol på vejbanen

Ændringerne i afmærkningen henvender sig først og fremmest til førerne af motorkøretøjer (kaldet bilister i det følgende). Følgende spørgsmål er undersøgt for de tre testopstillinger:

• Hvor ofte viger en bilist for en fodgænger i forbindelse med en samtidig ankomst?
• Opstår der situationer med konfliktende adfærd mellem fodgængere og bilister i forbindelse med samtidige ankomster?
• Hvad er hastighedsniveauet blandt fritkørende bilister?

Opstillingerne er testet i et adfærdsstudie ved brug af videoobservation i et fodgængerfelt på Slagelsevej (rute 22) i udkanten af Kalundborg. Observationerne er foregået i dagtimerne på hverdage i efteråret 2016 i tidsrummet mellem kl. 06 og 18. For hver opstilling er der registreret mere end 400 krydsninger i fodgængerfeltet, hvoraf ca. 80 % af de krydsende trafikanter har en samtidig ankomst med minimum én bilist. Derudover er hastigheden målt for 100 fritkørende personbiler eller små varebiler pr. retning pr. opstilling.

Adfærdsundersøgelsen viser, at trafikanterne i forbindelse med de alternative afmærkningskoncepter ikke ændrer adfærd i forhold til de tre undersøgelsesspørgsmål. Der er således intet, der tyder på, at anvendelse af de to alternative afmærkningsløsninger øger trafikanternes respekt for afmærkningen af et fodgængerfelt.

Da der ikke er nævneværdig forskel på undersøgelsens resultater for de tre testopstillinger, er følgende opsummering derfor gældende for alle tre opstillinger:

• Det er under 1 % af fodgængerne, der krydser vejen helt eller delvist uden for fodgængerfeltet.
• En bilist viger i forbindelse med 65 % af de samtidige ankomster, hvis der er tale om en fodgænger i fodgængerfeltet. Andelen synes højest, hvis fodgængere trækker en cykel eller en knallert. I samtidige ankomster med trafikanter, der cykler eller kører på knallert i fodgængerfeltet, er det bilisten, der viger i 53 % af de samtidige ankomster.
• Bilister viger i langt større omfang for fodgængere, hvis en fodgænger kommer fra midterhellen (bilistens venstre side) end fra vejsiden (bilistens højre side). Andelen af samtidige ankomster, hvor bilisten viger er henholdsvis over 95 % og under 40 %.
• Der er ikke observeret situationer med konfliktende adfærd i forbindelse med samtidige ankomster.
• Gennemsnitshastigheden frem mod fodgængerfeltet er lige over 50 km/t blandt fritkørende personbiler og små varebiler på tidspunkter, hvor der ikke er trafikanter, der er i færd med eller ønsker at krydse fodgængerfeltet. 85%-fraktilhastigheden er lige under 60 km/t. Hastighedsgrænsen er 50 km/t.

De fundne andele samt hastigheder hænger givetvis samme med lokale forhold på testlokaliteten og kan derfor ikke generaliseres til andre fodgængerfelter.