Ulykker i midterrabat på motorveje – Ulykkesanalyse

Formål og baggrund

Formålet med analysen er at se nærmere på omfanget af ulykker og skader i forbindelse med, at et køretøj kommer ud i midterrabatten på motorveje og eventuelt rammer et midterautoværn. De tilskadekomnes ulykkesforløb beskrives og eventuelle sammenhænge mellem ulykkesforløb, midterautoværnets placering fra vognbanekant og skadesgrad undersøges. Ved påkørsel af midterautoværnet undersøges desuden risikoen i forhold til midterautoværnets udbøjning. Analysen skal være med til at danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt det fortsat vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at anvende Vejdirektoratets stålautoværnstyper.

Datagrundlag

Analysens udgangspunkt er politiregistrerede personskadeulykker på statens motorvejsnet i perioden 2000-2004. Kun ulykker hvor et køretøj kommer ud i midterrabatten er medtaget i analysen. Disse ulykker er forsøgt identificeret ud fra viden om uheldssituation, implicerede elementer og søgning i uheldstekster. Det skal bemærkes, at identificeringen af uheld med køretøjer som kommer i midterrabat og evt. rammer midterautoværn er vanskelig, idet oplysninger om de enkelte uheld og deres forløb ofte er sparsomme. Det kan derfor ikke udelukkes, at antallet af uheld i virkeligheden er noget større end de fundne, der ligger til grund for analysen.

Omfang

I relation til 28% af alle personskadeulykker på motorveje har mindst ét køretøj været helt eller delvist ude i midterrabatten.

I relation til 19% af alle personskadeulykker på motorveje har mindst ét køretøj været i midterrabatten og ramt midterautoværnet. Det reelle antal uheld med påkørsel af midterautoværn (incl. materielskade- og ekstrauheld) vurderes at være mere end 10 gange så højt.

Af de beskrevne ulykkesforløb fremgår det, at 286 dræbte og tilskadekomne befandt sig i et køretøj, som på et tidspunkt i ulykkesforløbet kom helt eller delvist ud i midterrabatten. Blandt disse rammer 73% midterautoværnet.

Ved lille afstand mellem midterautoværn og vognbanekant er andelen af dræbte og tilskadekomne, der rammer midterautoværnet, lidt større, og ved stor afstand er det de færreste, der rammer midterautoværnet.

Resulter

Analysedata er som udgangspunkt 286 dræbte og tilskadekomne, der alle befandt sig i et køretøj, som på et tidspunkt i ulykkesforløbet kom helt eller delvist ud i midterrabatten.

Ca. 80% af de dræbte og tilskadekomne har midterrabatten som første påvirkning i deres ulykkesforløb. Dvs., at de ikke forinden har ramt eller er blevet ramt af andre køretøjer, før de kom ud i midterrabatten.

Ses kun på de dræbte, der har midterrabatten som første påvirkning i ulykkesforløbet, findes en tendens til, at andelen af dræbte trafikanter er størst i de tilfælde, hvor midterautoværnet står i en afstand af 1,5 m fra vognbanekanten (den mindste afstandsklasse). I afstandsklassen ≥ 4,0 m er der ikke registreret nogen dræbte, hverken blandt de personer som rammer midterautoværnet, eller blandt de personer som kun kommer ud i midterrabatten. De gennemsnitlige uheldsomkostninger pr. skadet er ligeledes faldende ved stigende afstandsklasse.

For de dræbte og tilskadekomne der rammer midterautoværnet har lille afstandsklasse (1,5m) kombineret med lille udbøjning (1m) den største andel af dræbte og den højeste gennemsnitlige pris pr. skadet.

De kortlagte ulykkesforløb viser, at mere end 50% af de dræbte og tilskadekomne, som kommer ud i midterrabatten, ryger tilbage på vejbanen igen, ruller/vælter eller kommer helt over i højre rabat. Det gælder uanset om midterautoværnet rammes eller ej. Umiddelbart kan der ikke påvises nogen forskel i ulykkesforløbet afhængig af midterautoværnets placering i forhold til vognbanekant.

Andelen af dræbte og tilskadekomne, der kommer ud på kørebanen igen efter at have ramt midterautoværnet, er større for stålautoværn med en udbøjning på 0,75m, set i forhold til de mere fleksible stålautoværn med større udbøjning (spinkelt datagrundlag).

I relation til eneulykker er høj hastighed sammen med overhaling og hasarderet kørsel den hyppigst nævnte årsag til, at føreren mister herredømmet over køretøjet og kommer ud i midterrabatten. Det, at køretøjet kommer ud i midterrabatten, er i sig selv, en ofte nævnt årsag til, at trafikanten mister herredømmet.

Det skal bemærkes, at midterrabattens beskaffenhed ikke kendes for de kortlagte ulykkesforløb, hverken mht. bæreevne, jævnhed eller eventuelle opspring. Disse forhold kan have indflydelse på ulykkesforløbet. Endvidere skal det pointeres, at datagrundlaget generelt er yderst beskedent og at andre faktorer, som fx brug af sele, alder, kollisionshastighed, køretøj mv., tillige kan have stor betydning for personskadernes alvorlighed.