Artikel
Trafik & Veje
Vi har set på ulykker på dobbeltrettede cykelstier i 90 lyskryds og 224 vej-sti kryds. Antallet af ulykker er tæt forbundet med antallet af motorkøretøjer, cykler og knallerter i kryds. I lyskryds stiger ulykkestallet med ca. 7 %, når stiens krydsningslængde hen over krydsbenet øges med en meter. I vej-sti kryds har vigepligtsforhold en afgørende betydning, da kryds, hvor stitrafikanter har ubetinget vigepligt, er fem gange mere sikre end kryds, hvor vejtrafikanter har ubetinget vigepligt.
Baggrund
Trafitec har udført en undersøgelse af trafiksikkerheden i signalregulerede kryds og vej-sti kryds med dobbeltrettede cykelstier med støtte fra Cykelpuljen 2021. Undersøgelsen har til formål at gøre det mere sikkert for cyklister at færdes på dobbeltrettede cykelstier ved at bidrage med ny viden om cyklisters sikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier. Den ny viden videregives til fagfolk bl.a. i denne artikel.
Metode
Undersøgelsen af kryds med dobbeltrettede cykelstier indeholder en vurdering af trafiksikkerheden i signalregulerede kryds og vej-sti kryds med dobbeltrettede cykelstier. Vurderingen er baseret på ulykkesmodeller og -frekvenser, der viser, hvordan trafikmængder, vigepligtsforhold, signalregulering, afmærkning, tavler og krydsgeometri påvirker trafiksikkerheden i krydsene.
Undersøgelsen gør brug af politiregistrerede ulykkesdata samt trafiktællinger fra Mastra. Derudover har Trafitec udført trafiktællinger i en række kryds. Forhold om vigepligt, signalregulering, afmærkning, tavler og krydsgeometri er registreret ved hjælp af luftfoto og Google Street View. På baggrund af disse data er ulykkesfrekvenser beregnet for krydsene på traditionel vis fx antal ulykker pr. mio. cykler og knallerter. Der er opstillet flere state-of-the-art ulykkesmodeller med negativ-binomial fordeling for hhv. signalregulerede kryds og vej-sti kryds.
Datagrundlag
I undersøgelsen indgår data om krydsene, trafikken og ulykkerne. Der indgår 90 signalregulerede kryds, hvori dobbeltrettede cykelstier krydser 108 krydsben. Der indgår 224 vej-sti kryds, hvor en dobbeltrettet cykelsti krydser en vej mindst 15 m fra et vejkryds. Der opereres med en analyseperiode år 2000-2020. Hvert kryds er undersøgt for den seneste del af analyseperioden, hvor udformning og regulering af krydset har været nogenlunde uændret. Omkring halvdelen af krydsene er undersøgt i hele analyseperioden.
For signalregulerede kryds haves følgende data:
- 33 variable, der beskriver udformning og regulering af krydset med særlig fokus på dobbeltrettede cykelstiers krydsning af kørebaner.
- Årsdøgntrafik af motorkøretøjer for samtlige krydsben.
- Årsdøgntrafik af cykler og knallerter på krydsende dobbeltrettede cykelstier.
- Samtlige politiregistrerede ulykkesdata for 739 ulykker (ALLE-ulykker) i krydsene, heraf 125 ulykker med cykler og knallerter (CK-ulykker) på de krydsende dobbeltrettede cykelstier.
For vej-sti kryds haves følgende data:
- 33 variable, der beskriver udformning og regulering af krydset med særlig fokus på dobbeltrettede cykelstiers krydsning af kørebaner.
- Årsdøgntrafik af motorkøretøjer på samtlige veje.
- Årsdøgntrafik af cykler og knallerter på krydsende dobbeltrettede cykelstier.
- Samtlige politiregistrerede ulykkesdata for 143 ulykker (ALLE-ulykker) i krydsene, heraf 93 ulykker med cykler og knallerter (CK-ulykker) på de krydsende dobbeltrettede cykelstier.
Resultater om signalregulerede kryds
Antallet af ALLE-ulykker i de 90 signalregulerede kryds afhænger meget af antallet af motorkøretøjer på hhv. primærvej (de to krydsben med mest trafik) og sekundærvej. Vi finder desuden, at antallet af ALLE-ulykker er ca. 25 % lavere i T-kryds (kryds med 3 krydsben) end i F-kryds (4 krydsben) ved samme mængder af motorkøretøjer.
Antallet af CK-ulykker på de 108 krydsben afhænger meget af antallet af krydsende cykler og knallerter på de dobbeltrettede cykelstier. Ulykkesfrekvensen (antal CK-ulykker pr. cykel/knallert) falder, når antallet af cykler og knallerter stiger. Der er en tydelig ”safety-in-numbers” effekt for cyklister og knallertkørere. Antallet af motorkøretøjer på krydsbenene kan derimod ikke forklare variationer i tallene for CK-ulykker.
Antallet af CK-ulykker på de 108 krydsben afhænger også meget af krydsningslængden, som cyklister og knallertkørere tilbagelægger, når de krydser kørebaner i krydsbenet, se figur 1. Antallet af CK-ulykker stiger med ca. 7 % for hver ekstra meter, krydsningslængden er.
I krydsben med krydsende dobbeltrettede cykelstier reducerer deleheller, der er mellem kørespor i tilfarten med bundne svingfaser, antallet af CK-ulykker markant i større kryds. Delehellens store betydning er højest sandsynligt knyttet mere til det signaltekniske end geometrien. I krydsben med krydsende dobbeltrettede cykelstier øger midterheller antallet af CK-ulykker markant både i små og større kryds. Det er uvist, hvorfor midterheller øger ulykkesrisikoen for cyklister og knallertkørere, men midterheller ses i øvrigt at være til gavn for fodgængeres og bilisters sikkerhed.
Derudover er der svage tendenser til, at antallet af CK-ulykker stiger, når fodgængerfelt, cykelfelt og midtlinje på sti afmærkes i eller ved den dobbeltrettede cykelstis krydsning af krydsbenet. Der er også en svag tendens til, at antallet af CK-ulykker falder, når detektering af cykler og knallerter ved hjælp af spoler, video eller trykknapper forefindes ved den dobbeltrettede cykelstis krydsning af krydsbenet.
Resultater om vej-sti kryds
Antallet af ALLE-ulykker og CK-ulykker afhænger meget af antallet af cykler og knallerter, der krydser vejen på de dobbeltrettede cykelstier i vej-sti krydsene. Ulykkesfrekvensen (antal CK-ulykker pr. cykel/knallert) falder, når antallet af cykler og knallerter stiger. Der er en tydelig ”safety-in-numbers” effekt for cyklister og knallertkørere. Antallet af ALLE-ulykker og CK-ulykker afhænger lidt af antallet af motorkøretøjer, der krydser stien i vej-sti krydsene.
Antallet af ALLE-ulykker og CK-ulykker afhænger meget af reguleringen af vej-sti krydset. Krydsene er reguleret på tre forskellige måder, som det ses af figur 2. Den mest sikre regulering er, når stitrafikanter har ubetinget vigepligt for vejtrafikanter. Her sker ca. 5 gange færre ulykker pr. vej-sti kryds end i kryds, hvor vejtrafikanter har ubetinget vigepligt for stitrafikanter, ved samme trafikmængder. Og der sker ca. 2 gange færre ulykker pr. vej-sti kryds end i signalregulerede vej-sti kryds ved samme trafikmængder. Et signalreguleret vej-sti kryds kan dog være sikrere end et vej-sti kryds, hvor stitrafikanter har ubetinget vigepligt for vejtrafikanter, hvis der kører mange motorkøretøjer på vejen, typisk over 10.000 i ÅDT.
Desuden er der tendens til, at antallet af ulykker øges, jo flere kørespor vejen har gennem vej-sti krydset. Der er tendens til, at antallet af ulykker falder, jo dårligere oversigtsforholdene er. Derudover er der svage tendenser til, at antallet af ulykker falder, når knallertkørsel forbydes på stien, og når der er overkørsel på sti eller vej ved vej-sti krydset.
Afrunding
Undersøgelsen er offentliggjort på www.trafitec.dk under publikationer, og her kan detaljer om metoder, data og resultater erfares.
Trafiksikkerheden i signalregulerede kryds med dobbeltrettede cykelstier synes at kunne forbedres, hvis længden af stien hen over kørebaner mv. reduceres. Sikkerheden synes også at kunne forbedres, hvis højre- og venstresving ind over stien separatreguleres i større kryds, og hvis cyklister detekteres ved hjælp af spoler, trykknapper eller video.
Trafiksikkerheden i vej-sti kryds synes at kunne forbedres, hvis stitrafikanter får ubetinget vigepligt over for vejtrafikanter. Sikkerheden synes også at kunne forbedres, hvis længden af stien hen over kørespor mv. reduceres, og hvis knallertkørsel forbydes på stien.
I USA har man med succes afprøvet såkaldte ”HAWK beacon” i ikke-signalregulerede fodgængerovergange, og opnået et fald i fodgængerulykker på ca. 70 %, se https://en.wikipedia.org/wiki/HAWK_beacon. Det er muligt, at et tilsvarende tiltag i vej-sti kryds, hvor vejtrafikanter har ubetinget vigepligt for stitrafikanter, kan løse det betydelige sikkerhedsproblem, der eksisterer i nogle af disse kryds.