Svendborg Sikker Cykelby

af Søren Underlien Jensen

Sammenfatning og konklusion

Projektet Svendborg Sikker Cykelby har vist sig at være en succes. Projektet har indbefattet et større anlægsarbejde med cykelruten mellem Svendborg bymidte og Thurø samt et mindre anlægsprojekt med cykelbaner på Vestergade. Dertil er der
udført en række kampagner; ”Com en ’puter på din cykel”, ”Mobil uden bil” og ordninger med firma- og medarbejdercykler. Detaljerne i kampagner og anlæg er beskrevet i kapitel 2. 

Projektet er blevet godt forankret i kommunen. Dette har ført til mange relaterede projekter både kampagner og anlægsarbejder. En del af disse relaterede projekter er også omtalt i kapitel 2. Projektet er blevet formidlet via seminarer, besøg og rundture i Svendborg af en lang række danske og udenlandske trafikplanlæggere, Vejdirektoratets Idékatalog for cykeltrafik samt avisartikler og radioindslag. 

  • De mål Svendborg Kommune og Vejdirektoratet opstillede for Svendborg Sikker Cykelby er næsten alle indfriet, og nogle mål er langt mere end opfyldt. På baggrund af evalueringen kan følgende konkluderes: Målet på trafiksikkerhedsområdet var, at antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister pr. år skulle nedbringes med ca. 5 procent fra 1993-95 til 1999-2000 i Svendborg Kommune. Reelt faldt antallet af skadede cyklister med 43 procent. I perioden 1985-2005 har det gennemsnitlige årlige fald i antal skadede cyklister været på 5,1 procent. Udviklingen i cyklisters sikkerhed i Svendborg er del af en generel tendens, idet udviklingen i sammenlignelige kommuner har været nogenlunde tilsvarende.
  • Målet med hensyn til cykeltrafikken var, at antallet af cykelture og transportarbejdet på cykel skulle øges med ca. 10 procent fra 1996 til 1999. Dette mål blev ikke indfriet, idet cykeltrafikken først begyndte at stige efter årtusindskiftet. Stigningen har været på mere end 10 procent. Årsagen til væksten skyldes nok en symbiose mellem kampagner og anlægsarbejder sidst i 1990’erne og lige efter årtusindskiftet. Væksten i cykeltrafikken er særegen for Svendborg, idet den ikke er indtruffet i de sammenlignelige kommuner.
  • Målet med cyklisters tryghed og tilfredshed var, at antallet af utrygge cyklister skulle reduceres. Derudover var målene, at højest 25 personer måtte udpege et konkret sted som utrygt efter projektets forbedringer ifølge en bestemt undersøgelse, og cyklisterne generelt skulle ytre tilfredshed med forbedringerne. Antallet af utrygge cyklister er faldet med ca. to tredjedele på strækninger og ca. en tredjedel i kryds. På cykelruten Svendborg – Thurø faldt antallet af utrygge cyklister med ca. 60 procent, dog var der stadig et kryds som forekom utrygt for mere end 25 personer. Der blev ikke spurgt direkte til, om cyklisterne generelt var tilfredse med de forbedringer Svendborg Sikker Cykelby har medført. Det kan dog siges, at trygheden er forbedret markant og antallet af personer, som opfatter veje og stier på cykelruten Svendborg – Thurø som problematiske og ønsker forbedringer er faldet meget markant.

Tre anlægsarbejder er blevet evalueret særskilt. Det gælder anlæg af cykelruten Svendborg – Thurø, anlæg af cykelbaner i Vestergade samt etablering af en rundkørsel i krydset Wandallsvej/Skovsbovej/Ryttervej. Anlæg af rundkørslen var ikke en del af Svendborg Sikker Cykelby, men et relateret projekt, som muligvis ikke ville være blevet udført, hvis cykelby-projektet ikke var gennemført. Udover allerede nævnte konklusioner for cykelruten Svendborg – Thurø kan følgende
konklusioner fremføres for de tre anlægsarbejder:

  • Anlæg af cykelruten Svendborg – Thurø har ført til en statistisk signifikant forbedring af cyklisters trafiksikkerhed. Antallet af politiregistrerede uheld med cyklister er som følge af anlægget faldet med 3 om året, og antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne er faldet med knap 1 om året. Trafiksikkerheden for andre trafikanter er uændret. Samfundets ulykkesomkostninger er som følge heraf faldet med ca. 3 mio. kr. om året, når man tager udgangspunkt i Transport- og Energiministeriets enhedspriser for trafikuheld inklusiv velfærdstab. Projektets anlægsudgift på 9 mio. kr. er derved tilbagebetalt på blot 3 år. Sikkerhedseffekten skyldes, at cykelruten har ført til et markant forandret trafikmønster blandt cyklister, samt at to kryds på Nyborgvej er ombygget. Tallene peger i retning af, at ruten sandsynligvis har øget brugen af cyklen blandt beboere i Christiansminde og Hestehave kvarteret, mens cykelbrugen på Thurø er uændret.

  • Anlæg af cykelbaner i Vestergade har ført til en stigning i antallet af politi- og sygehusregistrerede uheld på godt 20 procent. Trafiksikkerheden for cyklister er uforandret, men forværret for andre trafikanter.
  • Anlæg af rundkørslen i krydset Wandallsvej/Skovsbovej/Ryttervej har ført til et fald i antallet af politi- og sygehusregistrerede uheld på knap 40 procent, og et fald i personskadeuheld på omkring 70 procent. Trafiksikkerheden for cyklister er forværret, mens sikkerheden for andre trafikanter er forbedret meget. 

Hvad søger du?

Søg