Signalregulering af 54 kryds – sikkerhedsmæssig effekt

af Søren Underlien Jensen

Baggrund

Trafitec gennemførte i 2006 evalueringer af cykelstier, cykelbaner, blå cykelfelter og overkørsler anlagt i Københavns Kommune. Et biprodukt af evalueringerne var, at alle kendte anlægsprojekter i årene 1976-2004 blev oplistet for at kunne identificere en kontrolgruppe bestående af veje og kryds, som ikke var ombygget i perioden. De skabte databaser med over 500 anlægsprojekter muliggør, at en række vejtekniske tiltags sikkerhedsmæssige virkninger kan evalueres. Sikkerhedseffekter af 59 trafiksaneringer og signalregulering af 10 fodgængerovergange blev beskrevet i Dansk Vejtidsskrift hhv. oktober 2007 og juni 2008.
I denne artikel ses nærmere på sikkerhedseffekter af signalregulering af 54 kryds, heraf 18 T-kryds (3-benet), 35 F-kryds
(4-benet) og ét 5-benet kryds. Signalregulering af krydsene blev udført i årene 1977-1999. I de fleste tilfælde består krydset af en stor vej med meget trafik og en lille vej med beskeden trafik. Årsdøgntrafikken på den store vej varierer mellem 3.000-30.000 biler og ca. 1.000-9.000 cykler, mens ÅDT på den lille vej varierer mellem 1.000-10.000 biler og ca. 300-3.500 cykler.
Der ses ikke kun på uheldsforekomsten i kryds, der er blevet signalreguleret. Signalregulering af et kryds medfører betydelige
ændringer i trafikstrømme, der kan påvirke trafiksikkerheden på veje, der fører hen til krydset. Udover uheld i det kryds, der blev
signalreguleret, indgår derfor også uheld på en vejstrækning op til 200 m bagud i forhold til det kryds, der blev signalreguleret.
Så vidt muligt ender disse ”øvrige vejstrækninger” i et andet kryds, og uheld i disse kryds indgår også. Øvrige vejtrækninger er
altid mindst 50 m lange. I figur 1 er vist et eksempel på øvrige vejstrækninger, der indgår i evalueringen. Uheld opfattes, som værende sket i kryds, når det er behæftet med to vejnumre.

Hvad søger du?

Søg