Sammenfatning
Denne rapport præsenterer resultaterne af et kvalitativt studie af bilisters oplevede serviceniveau på motorveje, landeveje og veje i byområder. Hovedformålet med studiet er at identificere faktorer, der betyder meget for bilisters tilfredshed på vejstrækninger, samt at opnå dybere forståelse for faktorernes betydning. Studiet er udført af Trafitec for Vejdirektoratet.
I studiet indgår prøvekørsler med 20 almindelige bilister i egne personbiler. Disse 20 deltagere har hver gennemkørt én af fem ruter. Kørslerne har varet mellem 45 og 70 minutter afhængig af tætheden af biltrafik. Ruterne er sammensat af vejstrækninger, hvis trafikmiljø varierer kraftigt ud fra sæt af faktorer, der formodes at have væsentlig indflydelse på bilisters oplevede serviceniveau.
Resultaterne i studiet bygger på to sæt af data. Deltagerne skulle undervejs på kørslerne løbende udtrykke sine opfattelser om vejstrækningerne, og nævne hvilke forhold der betyder noget for deres vurdering af trafikmiljøet. Det ene sæt af data består af deltagernes udsagn på kørslerne. Udsagnene er håndteret analytisk ved at angive, hvilke faktorer udsagnet indeholder og indplacere udsagnet på en 5-trins skala gående fra meget negativt til meget positivt. Hvert udsagn er begrænset til kun at kunne indeholde op til fem faktorer. Der er opereret med et stort hierarkisk system af faktorer, idet deltagerne har nævnt mange forskellige forhold, som har betydning for deres oplevelse af køreturen. Faktorerne er opdelt efter, om de er aktuelle, altså faktisk er hændt på turen, eller ej. Det andet sæt af data består af svar på et spørgeskema, som hver deltager udfyldte umiddelbart efter køreturen.
Den samlede analyse af svar på spørgeskemaer og udsagn fra kørslerne tyder på, at særligt seks faktorer er af stor betydning for bilisters oplevede serviceniveau på motorveje: Trafiktæthed, antal kørespor, vejbelægning, omgivelser, tilkørsler og hændelser. Den meget gode oplevelse på motorveje fås, når der er en lav trafiktæthed, 6 kørespor i alt, jævn og støjsvag asfalt, grønne omgivelser vekslende mellem marker og træer, få og lange tilkørsler samt ingen hændelser. Den meget dårlige oplevelse på motorveje fås, når der er tæt- eller køtrafik, 4 kørespor i alt, hullet vejbelægning, omgivet af støjskærme, mange og korte tilkørsler samt hændelse i form af vejarbejde eller uheld.
På landeveje er otte faktorer identificeret til at have stor betydning for det oplevede serviceniveau: Trafiktæthed, kørebanebredde, længdeafmærkning, tværsnitselementer i siden af vejen, oversigtsforhold, terrænforhold og beplantning, vejbelægning og sideveje. Den meget gode oplevelse på landeveje fås, når der er lav trafiktæthed, bred kørebane, midtlinje, kantbane og cykelsti, lang eller meget lang oversigt, bakket terræn varierende med marker og træer, jævn asfaltbelægning samt få og kanaliserede kryds. Den meget dårlige oplevelse på landeveje fås, når der er tæt- eller køtrafik, smal kørebane, ingen længdeafmærkning, ingen tværsnitselementer uden for kørebane, meget kort oversigt, fladt terræn med ensartede omgivelser, hullet belægning eller grusvej samt mange og ej kanaliserede kryds.
På veje i byområder er der også identificeret otte betydende faktorer for bilisters oplevede serviceniveau: Trafiktæthed, kørebanebredde, fartdæmpende tiltag, udformning af vejmidte, udformning ved siden af kørebane, omgivelsernes harmoni, vejbelægning og sideveje. En meget god oplevelse på en byvej fås, når der er lav trafiktæthed, bred kørebane, ingen fartdæmpende tiltag, midterrabat, cykelsti og skillerabat, harmoniske omgivelser med træer, jævn asfaltbelægning samt få og kanaliserede kryds. En meget dårlig oplevelse på en vej i byzone opnås, når der er tæt- eller køtrafik, smal kørebane, bump og indsnævringer, intet i vejmidten og vejsiderne, uharmoniske omgivelser uden træer, hullet asfaltbelægning samt mange og ej kanaliserede kryds.
Studiet viser, at en række faktorer spiller sammen. Deltagerne giver ofte udtryk for en helhedsopfattelse af trafikmiljøet, hvor flere faktorer indgår i et udsagn. Et af de mest almindelige samspil er beskrivelsen af oversigtsforholdene, der er en sammensat størrelse af f.eks. vejens tværsnit og tracé samt omgivelserne. Visse faktorer spiller ekstra meget sammen. Det er eksempelvis hastighed og parkerede køretøjer, hvor høj hastighed og køretøjer parkeret tæt på kørebanen forekommer meget negativt. Visse faktorer overskygger andre faktorer. Det kan eksempelvis være ting, der spolerer harmonien i omgivelserne, f.eks. reklamer og plakater. Det er i rapporten angivet, hvilke kombinationer af faktorer der synes at resultere i væsentlige synergieffekter.
Studiet er afgrænset til at betragte personbilisters oplevelser i dagslys. I mørke vil faktorernes betydning være anderledes, og eksempelvis lastbilschauffører vil nok tillægge faktorerne en lidt anden betydning end personbilister. Studiet afdækker således ikke faktorernes betydning fuldt ud. Et væsentligt forbehold i relation til studiet er, at deltagerne ikke har været under tidspres, og deltagerne har i de fleste tilfælde slet ikke eller kun få gange har kørt på vejstrækningerne i prøvekørslen. Deltagerne vil formentligt i deres daglige kørsel – hvor de skal nå noget, kender vejen og har en række forventninger til de trafikale forhold – opleve trafikmiljøer anderledes, og de vil måske tillægge faktorerne en anden betydning.
Overordnet har studiet identificeret betydende og mindre betydende faktorer for personbilisters oplevede serviceniveau på vejnettet i dagslys. Det er også angivet, hvilke faktorer der synes at spille sammen. Denne kvalitative viden er et vigtigt grundlag for udvikling af værktøjer, der kan anvendes til – kvantitativt – at opgøre bilisters oplevede serviceniveau. En sådan kvantitativ opgørelse kan efterfølgende bruges til at finde og prioritere vejstrækninger, hvor bilisters tilfredshed kan forbedres, samt identificere de virkemidler, der faktisk kan øge serviceniveauet.