Kantpæle i yderrabat

Vejdirektoratet har ønsket en undersøgelse af kantpæle i yderrabat, herunder brug af kantpæle og kilometerplader.

Formålet med notatet er at give en anbefaling om opsætning af kantpæle og kilometertavler/-plader i yderrabat på statsveje. Anbefalinger gives på baggrund af dansk lovgivning, lovgivning og praksis i fem nabolande, et litteraturstudie, politiets mv. brug af kilometerplader samt priser på kantpæle og kilometertavler/-plader i Danmark og nabolande.

Således gives der i kapitel 2 et overblik over den danske lovgivning i forhold til kantpæle og kilometerplader i yderrabat.

I kapitel 3 gives en kortfattet beskrivelse af lovgivning og praksis i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien, som sammenstilles med lovgivning og praksis i Danmark. Lovgivning og vejregler er undersøgt i nabolande, og der er udført ”stikprøver” på vejnettet ved brug af Google Streetview for at erfare praksis i de enkelte lande.

Et kortfattet litteraturstudie findes i kapitel 4, Det ser primært på kantpæle og reflekser herpå, idet undersøgelser af kilometertavler/-plader er meget begrænset.

I kapitel 5 findes besvarelser fra politi, redningstjenester og vejhjælp om brug af kilometerplader på kantpæle i yderrabat.

Priser på kantpæle, kilometertavler og sokler til kantpæle er indsamlet i Danmark og de fem nabolande, og vist i kapitel 6.

Kantpæle i yderrabat

Norge og Storbritannien er de lande med den mindst udbredte brug af kantpæle langs veje i det åbne land. I Storbritannien er det kun de ca. 3.500 km motorveje, hvor der er kantpæle. I Norge er der formentlig kun ca. 1.500 km trafikeret landevej med kantpæle (uden belysning). Det vurderes, at udbredelsen af kantpæle langs veje i det åbne land er nogenlunde ens i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland, men at afstanden mellem kantpæle er noget mindre i Tyskland end i Danmark og Sverige.

Der er i litteraturen modstridende konklusioner omkring den optimale indbyrdes afstand mellem kantpæle på lige strækninger for at give gunstig optisk ledning til trafikanter. Nogle konkluderer, at den optimale indbyrdes afstand er ca. 100 m, mens andre konkluderer, at den er ca. 50-60 m. Der er dog bred enighed om, at afstanden mellem kantpæle i kurver bør være mindre end på lige strækninger. Det er således muligt, at den 100 m afstand mellem kantpæle på lige strækninger, som er praksis i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien er optimal, men det kan også være, at 50 m mellem kantpæle som er udbredt i Tyskland eller hhv. 50 og 100 m som er udbredt i Holland er optimal.

Design af kantpæle ligner til forveksling hinanden i Sverige, Norge og Tyskland, mens disse design er særegent i Danmark, Holland og Storbritannien. Der er især to forhold ved designet af danske kantpæle, som adskiller sig fra kantpæle i vore nabolande. Det ene er, at reflekser på danske kantpæle er meget store – dobbelt så store som i Sverige, Norge og Tyskland, knap fire gange større som i Holland, men dog samme størrelse som i Storbritannien. Det andet er, at danske kantpæle ikke er bøjelige, hvilket er tilfældet i alle vore nabolande. Derfor er levetiden på danske kantpæle formentligt kortere (skal måske udskiftes oftere pga. påkørsler) end kantpæle i nabolande. Men om det kan betale sig at overgå til bøjelige kantpæle vides ikke.

Prisen på kantpæle og evt. tilhørende sokkel er lidt lavere i Norge og Holland i forhold til i Danmark, mens priser er højere i Sverige, Tyskland og Storbritannien end i Danmark. De danske priser er således nogenlunde gennemsnitlige. En årsag til lavere priser i Norge og Holland kan være, at der dér typisk bruges kantpæle uden behov for sokkel. Om det er en farbar vej at begynde at bruge kantpæle uden behov for sokkel i Danmark vides ikke.

Undersøgelser tyder på, at kantpæle med reflekser i yderrabat giver et fald i ulykker på ca. 5 % på veje i det åbne land uden vejbelysning. Det er uvist om denne sikkerhedsmæssige virkning også forekommer på motorveje. Opsætning af kantpæle med reflekser på veje i det åbne land uden vejbelysning medfører en stigning i motorkøretøjerne hastighed på ca. 2-4 km/t.

Udgifter til kantpæle med reflekser modsvares således af bedre trafiksikkerhed og højere mobilitet. Kantpæle med reflekser må derfor være en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig investering på trafikerede veje med høj hastighedsbegrænsning og uden vejbelysning.

Kilometertavler/-plader

Der opsættes ikke kilometertavler/-plader i Sverige og Norge. Brug af kilometertavler/-plader er mest udbredt i Danmark og Holland, og udbredelsen af disse langs veje i det åbne land anslås at være nogenlunde lige stor i de to lande. I Holland bruges kilometertavler på standere, mens der i Danmark anvendes kilometerplader på kantpæle. I Tyskland og Storbritannien er udbredelse af kilometertavler/-plader langs veje i det åbne land mindre end i Danmark og Holland. I Tyskland opsættes kilometertavler for hver 500 m på motorveje, mens udbredelsen af kilometerangivelser langs andre veje i det åbne land er beskeden. I Storbritannien opsættes kilometertavler for hver 500 m på større veje i det åbne land, og kilometrering angives kantpæle for hver 100 m på motorveje.

Det ser ud til, at kilometertavler/-plader bliver stadig mere udbredte i Tyskland, Holland og Storbritannien. Flere og flere delstater og lokale vejadministrationer i Tyskland begynder at påsætte kilometerplader på kantpæle og opsætte kilometertavler på standere. Opsætning af kilometerplader i Holland og Storbritannien er af forholdsvis nyere dato i det omfang, som det i dag udføres i. Det er uvist, om man vil påbegynde at opsætte kilometertavler/-plader i Sverige og Norge.

Der er ikke fundet undersøgelser af, hvor ofte kilometertavler/-plader anvendes i arbejdet hos politi, redningstjenester og vejhjælp, eller undersøgelser af hvad kilometertavler/-plader betyder for fx responstiden. Men flere undersøgelser viser, at politi, redningstjenester og vejhjælp har stor gavn af / sætter stor pris på kilometertavler/-plader bl.a. Pigman (2001). Der er derfor næppe tvivl om, at politi, redningstjenester og vejhjælp i nogle tilfælde hurtigere finder frem til bl.a. ulykkessteder, havarerede biler og andre hændelser på veje med kilometertavler/-plader end på veje uden disse.

Den mindre ”brugerundersøgelse”, der er omtalt i kapitel 5, viser også, at politi, redningstjenester og vejhjælp ofte anvender kilometerpladerne på kantpælene i yderrabatter på danske veje.

Rigspolitiet svarer: ”Helt grundlæggende, så kan politiet ikke undvære kantpælene (med kilometerplader). De bliver bl.a. brugt til at fastlægge uheldssteder, til hastighedsmålinger, til 112-opkald, ruter ved VIP-eskorter mv.”

Falck svarer, at der ”ofte” benyttes oplysninger fra kilometerplader i relation til assistance (redning og vejhjælp) i forbindelse med 112-opkald. Og Falck anfører, at oplysninger fra kilometerplader ”endnu oftere” benyttes ved opkald til deres landsdækkende vagtcentral, når der alene skal ydes vejhjælp.

Prisen på kilometerplader er forholdsvis lille i Danmark. Prisen på kilometertavler på egen stander er generelt flere gange større end prisen på kilometerplader på kantpæle.

Anbefaling

Kantpæle med reflekser i yderrabatter på trafikerede veje med høje hastighedsbegrænsninger og uden vejbelysning er til gavn for trafiksikkerheden og mobiliteten. Det anbefales derfor ikke at neddrosle udbredelsen af kantpæle med reflekser i yderrabatter.

Det forekommer, at der fortsat er et stort behov for vej- og kilometerangivelse på statsveje og øvrige rutenummererede veje. Derfor anbefales det ikke at fjerne / neddrosle omfanget af vej- og kilometerangivelse langs vejene i det åbne land.

Hvert år udskiftes mange kantpæle. Det er en stor udgift, især fordi mange kant-pæle har påmonteret en ”unik” kilometerplade, som er tidskrævende rent administrativt at få genfremstillet. Det anbefales at undersøge, om levetiden på en kantpæl og derved også levetiden på den ”unikke” kilometerplade kan forøges ved at gøre brug af fx bøjelige kantpæle.

Alternativet til at forøge levetiden på kantpælen er at flytte vej- og kilometerangivelsen fra en kilometerplade på en kantpæl over på en kilometertavle på en stander el. lign. Denne alternative flytning anses dog ikke umiddelbart for at være en økonomisk fordel. Det skyldes, at en kilometertavle på fx en stander er flere gange dyrere end en kilometerplade på en kantpæl – og levetiden for kilometertavlen er formentligt ikke mange gange længere, såfremt tavlen har nogenlunde samme placering som kantpælen. Hvis man derimod kan placere en kilometertavle på en stander længere væk fra asfaltkant evt. bag et autoværn, så kan der evt. opnås en flere gange længere levetid, og derved evt. en økonomisk fordel.

På 2-sporede veje uden midterrabat kan man også overveje, om det kan være en økonomisk fordel at opsætte én dobbeltsidet kilometertavle på én stander på den ene side af vejen i stedet for kilometerplader på kantpæle i begge sider af vejen. En mulighed på veje med midterrabat er også at opsætte én dobbeltsidet kilometertavle på én stander i midterrabatten (bag autoværn) i stedet for kilometerplader på kantpæle i begge sider af vejen. Ved brug af dobbeltsidede kilometertavler er det dog væsentligt at forholde sig til, om disse tavler kan aflæses – også i mørke – hvis man befinder sig på den anden side af kørebanen.

Det anbefales at undersøge, om det er en økonomisk fordel at overgå til kilometer-tavler på standere i stedet for kilometerplader på kantpæle – og i givet fald hvor og hvordan.

Man bør dog her have in mente, at på mellemlang sigt (5-10 år) kan behovet for kilometertavler/-plader blive langt mindre pga. større brug og udbredelse af bl.a. eCall, smartphones og GPS-navigation blandt trafikanter, politi, redningstjenester og vejhjælp. På lang sigt (20-50 år) kan de gavnlige konsekvenser af kantpæle med reflekser på trafiksikkerheden og mobiliteten ophøre pga. automatisering af transport og førerstøttesystemer såsom aktiv fartpilot og vognbaneassistent.