Resumé og konklusion
Nærværende rapport beskriver hovedresultaterne fra en undersøgelse af bilisters køreadfærd samt opfattelse, oplevelse og vurdering af at køre på en strækning op til et specifikt forgreningsanlæg sammenholdt med at køre på en mere simpel referencestrækning. Den specifikke motorvejsforgrening er Motorvejskryds Vendsyssel i køreretning mod nord, som er beliggende på den Nordjyske Motorvej (E45), nord for Aalborg.
Undersøgelsen er gennemført af Trafitec i samarbejde med Vejdirektoratet.
Baggrund
Bilister konfronteres ofte med mange samtidige og forskellige informationer i trafikbilledet, som de både skal nå at opfatte, forstå og bedømme. I relation til det at finde vej i trafikken skal bilister foruden at betjene bilen, også holde øje med medtrafikanters adfærd, håndtere eventuelle distraktorer, samtidigt med at de skal nå at opfatte, forstå og bedømme vejvisning og -afmærkning tilpas hurtigt, for at kunne placere sig rigtigt på vejarealet i forhold til deres destination.
Ifølge Vejreglerne har undersøgelser vist, at en del trafikanter har vanskeligt ved at læse og bearbejde mere end fire vejvisningsinformationer på samme tid, mens de kører bil. Når bilister konfronteres med mere information, end de kan nå at bearbejde, kan det resultere i uhensigtsmæssig adfærd, i form af fx lav hastighed, opbremsninger, sene vognbaneskift, mange blik væk fra vejen el.lign. Adfærd som kan medføre, at bilisterne forbigår kritisk information, overser andre trafikanter eller bevidst eller ubevidst ignorerer vejafmærkningen.
Det er almindelig kendt, at synet ændres med alderen, og at informationsbearbejdningen tager længere tid. Dette faktum skal ses i sammenhæng med, at befolkningsudviklingen går i retning af flere og flere mobile ældre. Det er derfor nødvendigt at tage hensyn til specielt ældre trafikanters mulighed for at læse og overskue informationen på vejnettet.
Formål
Undersøgelsens formål er at belyse, hvorvidt vejvisningen i relation til en helt konkret motorvejsforgrening, Motorvejskryds Vendsyssel nær Aalborg i nordgående køreretning, giver anledning til problemer for bilister generelt, og for ældre bilister specielt. Bilisternes opgave var at køre ad E45 mod Bouet.
Som baggrund for undersøgelsen blev der opstillet seks hypoteser:
Hypotese 1: Bilister der er udsat for informationsoverbelastning, nedsætter kørehastigheden og/eller har et ujævnt hastighedsprofil.
Hypotese 2: Bilister der er udsat for informationsoverbelastning vil af og til komme i tvivl og køre den forkerte vej i forgreningen set i forhold til den givne destination.
Hypotese 3: Bilister der er udsat for informationsoverbelastning foretager manøvrer/reaktioner, der kan være mindre hensigtsmæssige overfor medtrafikanterne.
Hypotese 4: Bilister der er udsat for informationsoverbelastning har svært ved at overskue vejvisningen frem mod forgreningen.
Hypotese 5: Bilister der er udsat for informationsoverbelastning har svært ved at koncentrere sig om andet end den primære opgave (at køre bilen), hvilket kan resultere i, at testbilister der skal løse en sekundær opgave i form af et regnestykke: a) Svarer forkert på ét eller flere regnestykker, b) Bruger længere tid på at besvare regnestykket, end bilister der ikke er udsat for informationsoverbelastning, c) Vælger ikke at besvare regnestykket.
Hypotese 6: Ældre bilister har sværere ved at håndtere informationsoverbelastning end unge trafikanter.
Konklusion
Som bilist kan man både få for mange og for få informationer i trafikken. For mange informationer gør det mere vanskeligt, og ofte mere tidskrævende at finde den nødvendige information, mens for lidt information kan få trafikanterne til unødigt at søge efter mere information. Når trafikanter bliver præsenteret for mere information end de kan nå at bearbejde, taler man om informationsoverbelastning.
Informationsoverbelastning kan medføre, at trafikanterne ikke har tid nok til at læse og forstå skiltning og afmærkning frem mod en forgrening, og samtidigt tage en beslutning om, hvilken bane de skal vælge, for at komme mod den ønskede destination. Når bilister har mange ting at koncentrere sig om på samme tid, er der større risiko for fejlvurderinger og/eller uhensigtsmæssige manøvrer.
Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at trafikanternes adfærd ved kørsel på forgreningsstrækningen op til Motorvejskryds Vendsyssel, i retning mod Bouet, er præget af de mange vejvisningstavler.
Selvom de ældre generelt er mere positive end de unge i deres vurdering af, hvor let/svært det er at køre, samtidig med at de skal besvare regnestykker på forgreningsstrækningen, svarer de i praksis oftere forkert end de unge, ligesom deres målte gennemsnitshastighed er væsentlig lavere.
Samlet set tyder data på, at især ældre bilister i større eller mindre omfang har vanskeligt ved at overskue og håndtere den samlede information ved kørsel på forgreningstrækningen ved motorvejskryds Vendsyssel ved Bouet. Problemet består i, at der over relativ kort tid gives meget information til trafikanterne, og at denne information samlet set opleves som uklar og mangelfuld i forhold til det, trafikanterne har brug for til let og ubesværet at finde vej.
Resultaterne peger således på, at trafikanterne i et vist omfang på den ene side er udsat for informationsoverbelastning, ved gennemkørsel af forgreningsstrækningen, samtidig med, at de oplever manglende klarhed og sammenhæng i de informationer, der gives.