Sammenfatning
Formål og baggrund
Rådet for Sikker Trafik ønsker at få belyst, hvad lovændringer for aldersgrænser for erhvervelse af knallertbevis og kørekort til knallert kan forventes at betyde for trafiksikkerheden. De potentielle ændringer for aldersgrænser, som ønskes belyst, er at flytte grænsen for knallertbevis fra 16 til 15 år og at flytte grænsen for kørekort til knallert til fra 18 til 16 år.
Udover en belysning af aldersgrænser ønsker Rådet for Sikker Trafik, at det også belyses, hvad ændrede maksimale hastigheder knallerter (fra 30 til 25 km/t og fra 30 til 45 km/t), skærpede uddannelseskrav, skærpede sanktioner og supplerende krav (syn af knallert, brug af synlig vest, osv.) kan betyde for sikkerheden.
Resultater
En sænkning af aldersgrænsen for knallertbevis fra 16 til 15 år påvirker antallet af dræbte og tilskadekomne blandt personer på 14 og 15 år. Det dokumenteres af analyser af tidligere ændringer af aldersgrænsen i Danmark. Således steg antallet af personskader voldsomt som følge af sænkningen af aldersgrænsen i 1971, mens en hævning af aldersgrænsen i 1980 medførte store fald i antallet af personskader.
Sænkning af aldersgrænsen for knallertbevis fra 16 til 15 år vil resultere i omkring 2 dræbte, 74 alvorlige og 71 lette skader mere om året, eller i alt 147 flere personskader om året blandt 14-15 årige. Disse tal er baseret på ulykker i årene 2005-09. Der er en vis usikkerhed på tallene, idet man med 95 procents sandsynlighed kan forvente, at antallet af personskader stiger med 106 til 196 om året.
Af de 147 flere personskader om året vil 129 ske blandt 15 årige og 18 blandt 14 årige. Hele stigningen i personskader vil forekomme på knallert. Således forventes antallet af personskader på knallert at stige med 335 procent blandt 15 årige og 149 procent blandt 14 årige.
For at give en bedre fornemmelse af, hvad stigningen i personskader vil sige, er der i figuren på næste side givet en grafisk fremstilling af personskader pr. år i 2005-09 blandt 12-20 årige med en aldersgrænse for knallertkørsel på hhv. 16 og 15 år. Af figuren ses, at 15 åriges personskader mere end fordobles ved sænkning af aldersgrænsen for knallertkørsel fra 16 til 15 år. Faktisk vil de 15 årige gå fra at være et rimeligt sikkert alderstrin på linje med de 26-30 årige til at blive alderstrinnet med den absolut højeste risiko i trafikken næst efter de 18 årige.
De førnævnte tal er politirapporterede personskader. En god tommelfingerregel er, at 100 procent af de dræbte, 50 procent af de alvorlige og 10 procent af de lette skader rapporteres af Politiet. Med basis i tal fra hospitaler, skadestuer mv. kan det opgøres, at Politiet kun rapporterer ca. en femtedel af personskaderne på lille knallert (knallert-30). Antages, at effekten på personskader, der kun er registreret af skadestuer og sygehuse, er den samme som effekten på politirapporterede personskader, så vil det samlede antal af personskader stige med ca. 750 om året, hvis aldersgrænsen for knallertbevis sænkes fra 16 til 15 år.
Det er ikke umiddelbart muligt at angive, hvad en sænkning af aldersgrænsen for kørekort til knallert (tilladt kørsel på stor knallert – knallert-45) fra 18 til 16 år vil have af trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser. Dog kan det siges, at de sikkerhedsmæssige konsekvenser formentligt vil være gunstige (færre personskader), men ikke store (kun få færre personskader). Den vurdering må dog tages med et forbehold, især fordi ændringen af aldersgrænsen formentligt vil medføre nye (ukendte) kørekortsregler for knallert-45, og fordi ændringens virkning på antallet af solgte knallerter er ukendt.
Knallertkørere har en langt højere risiko i trafikken end andre trafikanter. Det peger i retning af, at en stigning i knallertkørsel vil øge det samlede antal af dræbte og tilskadekomne i trafikken.
Erfaring har stor betydning for bilisters risiko i trafikken. Således falder bilisters risiko meget hurtigt det første år med kørekort, hvorefter faldet er mere beskedent. Blandt knallertkørere og motorcyklister synes erfaring kun at have en lille betydning. Det er i store træk alderen og ikke erfaringen, der har betydning for knallertkøreres og motorcyklisters risiko.
Det er ikke muligt at angive en ”optimal tophastighed” for knallerter i relation til trafiksikkerheden.
Obligatorisk køreuddannelse for knallertkørere synes at give et fald i risiko blandt nye knallertkørere. Det er uklart, hvordan undervisning, træning på køretekniske anlæg, træning i trafikken med kørelærer samt træning sammen med andre erfarne knallertkørere bedst kan sammensættes og udformes, så det får størst gavnlig effekt på trafiksikkerheden. Teoriprøver synes nyttesløse, mens teoriundervisningen godt kan bidrage til en bedre sikkerhed. Det er uklart, hvordan en køreprøve med fordel for trafiksikkerheden kan udformes.
Der er intet der tyder på, at graduering af kørekort mht. motorcyklens motorstørrelse har nogen gunstig virkning på trafiksikkerheden. Graduering af kørekort, hvor der laves begrænsninger mht. passagerer, tidspunkt på dagen osv., synes at give gode sikkerhedseffekter. Det er ikke undersøgt, om en graduering af retten til at føre knallert (f.eks. graduering i forhold til hastighed, tidspunkt på dagen, osv.) har betydning for trafiksikkerheden.
Derudover er det gunstigt for trafiksikkerheden at have styrthjelm på, når man kører på knallert eller motorcykel. Det er også gunstigt for sikkerheden at flytte knallerter væk fra cykelstien og ud på kørebanen i byområder. Og endelig synes synligheden af motorcyklister at have stor betydning. Eksempelvis har reflekser, flouriserende tøj samt lyse eller hvide hjelme store gunstige virkninger på motorcyklisters sikkerhed. Effekten af at gøre knallertkørere mere synlige er dog ikke undersøgt. Der er ikke fundet effektstudier af syn af knallerter.