Signalplaceringer

Vejdirektoratet har stillet Trafitec til opgave at gennemføre en analyse af, om trafiksignaler kan ses fra gængse køretøjstyper med den nuværende anbefalede placering af signallanterner, der fremgår af vejregelhåndbogen Projektering af trafiksignaler, kapitel 4, juni 2022. Derudover ønskes en vurdering af, hvorvidt der kan være en sammenhæng mellem rødkørsler og signalplaceringer. Analyse og vurdering skal munde ud i en velunderbygget anbefaling til, hvordan trafiksignaler placeres ved stoplinjen og andre steder i signalregulerede kryds.

Synlige signaler ved stoplinje

Vejregelhåndbogen Projektering af trafiksignaler fra juni 2022 anbefaler et grundlag, hvorudfra det kan beregnes, om trafiksignaler kan ses af de forreste holdende bilister ved stoplinjen. Det grundlag omfatter bilistens synsfelt og placering af øjne. Ud fra opmålinger, undersøgelser mv. anbefales i nærværende videns- og dokumentationsrapport at ændre grundlaget samt tilføje et tilsvarende grundlag for cyklister. Bilister har et større synsfelt og en gunstigere placering med det anbefalede grundlag fra nærværende rapport end i vejregelhåndbogen, se Tabel 1. Således er der en større sandsynlighed for, at bilister beregnes til at kunne se et givet signal.

Til illustration af synsfeltet for en cyklist, der holder ved stoplinjen nærmest kantstenen i højre side af cykelstien, er synsfeltet tegnet hhv. “Set fra siden” og “Set oppefra”, se Figur 1. En cyklist, der holder ved stoplinjen, anslås at have synsvinkler på 60 grader til venstre, til højre, opad og nedad. Det betyder, at cyklisten kan se 1,73 m til venstre, til højre, opad og nedad for hver meter i referenceretningen (lige frem foran cyklisten). Figur 1 illustrerer fint cyklistens meget store synsfelt. Cyklisten kan se et lavtsiddende hovedsignal, hvor lanternens midte er 2,7 m over belægningen, når det er placeret i en vandret afstand på 0,7 m fra cyklistens øjne. Et højtsiddende hovedsignal med midten af lanternen 4,8 m over belægningen kan cyklisten se i en vandret afstand på 1,9 m fra cyklistens øjne. Tilsvarende kan cyklisten se et cyklistsignal i en vandret afstand på blot 17 cm fra cyklistens øjne og et ophængt højtsiddende hovedsignal over kørebanen i en vandret afstand på 2,3 m fra cyklistens øjne.

Cyklistens meget store synsfelt betyder, at det kun er i situationer, hvor cyklisten er placeret til venstre på en meget bred cykelsti, at cyklisten evt. ikke kan se primære signaler (i forkant af krydset), hvis cyklistens stoplinje er placeret tæt på de primære signaler. Dog skal det nævnes, at det kan være svært at opdage og se de relativt små cyklistsignaler, hvis disse er placeret mere end ca. 40 m væk.

Cyklister, der holder bag stoplinjen på en fremført cykelsti eller -bane, kan se et primært cyklistsignal eller primært lavtsiddende hovedsignal til højre for cykelstien eller -banen, når stoplinjen er placeret hensigtsmæssigt. Hvis det ønskes, at cyklister bag stoplinjen skal kunne se et primært signal, så anbefales, at stoplinjen afmærkes mindst 1,0 m bag signalet, når cykelsti eller -bane er op til 2,3 m bred. Hvis cykelsti eller -bane er 2,3-3,0 m bred, så anbefales, at stoplinjen afmærkes mindst 1,5 m bag signalet. Hvis cykelsti er 3,0-4,0 m bred, så anbefales, at stoplinjen afmærkes mindst 2,0 m bag signalet. Hvis cykelsti er bredere end 4 m, så anbefales, at der opsættes et ekstra cyklistsignal på stander på delehelle til venstre for cykelsti eller på galge hen over cykelsti, og at stoplinjen afmærkes mindst 1,5 m bag signalerne.

Det er vigtigt, at de primære cyklistsignaler og lavtsiddende hovedsignaler har en tilstrækkelig bred lysfordeling og er vinklet rigtigt, så de tydeligt kan ses i områder markeret med røde linjer i Figur 9 i afsnit 3.2.1.

Venstresvingende cyklister holder typisk afventende foran primære signaler og foran et evt. tværgående fodgængerfelt. For venstresvingende cyklister er et sekundært signal på helleanlæg på den tværgående vej til højre for tilfarten og/eller på højre hjørne i bagkant af krydset nødvendigt. Hvis der findes et sekundært signal disse steder, så vil alle cyklister fra tilfarten både venstresvingende, ligeudkørende og højresvingende kunne se signalet. Det er vigtigt, at disse sekundære signaler har en tilstrækkelig lysfordeling og er vinklet rigtigt, så trafikanter, der skal kunne se dem, faktisk kan se dem.

Til illustration af synsfeltet for en personbilist, der holder bag stoplinjen midt i køresporet nærmest cykelstien, er synsfeltet tegnet hhv. “Set fra siden” og “Set oppefra”, se Figur 2.

En personbilist, der holder bag stoplinjen, anslås at have synsvinkler på 30 grader til venstre og til højre, 20 grader opad og 10 grader nedad. Det betyder, at bilisten kan se 0,58 m til venstre og til højre, 0,36 m opad og 0,18 m nedad for hver meter i referenceretningen (lige frem foran bilisten). Figur 2 illustrerer fint bilistens synsfelt. Bilisten kan se et lavtsiddende hovedsignal, hvor lanternens midte er 2,7 m over belægningen, når det er placeret i en vandret afstand på 4,1 m fra bilistens øjne. Et højtsiddende hovedsignal med midten af lanternen 4,8 m over belægningen kan bilisten se i en vandret afstand på 9,9 m fra bilistens øjne, og bilisten kan se et ophængt hovedsignal over kørebanen i en vandret afstand på 11,8 m fra bilistens øjne.

Bilistens begrænsede synsfelt betyder, at flere af de primære signaler ofte ikke kan ses fra en personbil, der holder umiddelbart bag stoplinjen. Denne bilist kan sjældent se højtsiddende primære signaler. Derimod kan bilisten ofte se de fleste sekundære signaler, når de er placeret på de anbefalede steder i krydset i henhold til Projektering af trafiksignaler.

Bilister, der holder bag stoplinjen i køresporet længst mod højre, kan se de primære lavtsiddende hoved- og pilsignaler til højre for køresporet, når der mellem kørespor og signal er en fremført cykelfacilitet med en bredde på maksimalt 2,0 m. Uden en fremført cykelfacilitet kan bilisten se signalet, når stoplinjen afmærkes mindst 2,5 m bag signalet. Med en fremført cykelfacilitet kan signalet først ses, når stoplinjen afmærkes 5,0 m bag signalet. Når den fremførte cykelsti er meget bredere end 2,0 m og det ønskes, at holdende bilister i det højre kørespor kan se det primære signal i højre side, så anbefales, at der opsættes hoved- og pilsignal på stander på helle mellem cykelsti og kørespor eller på galge hen over cykelsti, og stoplinje afmærkes mindst 2,5 m bag signaler. Et primært signal i højre side beregnes til at kunne ses fra maksimalt ét kørespor.

Bilister, der holder bag stoplinje i kørespor længst mod venstre, kan se de primære lavtsiddende hoved- og pilsignaler til venstre for køresporet. Hvis disse signaler skal være synlige for bilister i køresporet længst mod venstre, så anbefales, at stoplinjen afmærkes mindst 2,5 m bag signalet. Hvis disse signaler skal være synlige for bilister i de to kørespor længst mod venstre, så anbefales, at stoplinjen afmærkes mindst 8,5 m bag signalet. Det er tilladt at placere disse signaler, så langt foran stoplinjen fx foran et tværgående fodgængerfelt. Det er ikke altid muligt at placere et primært lavtsiddende signal i venstre side. Et primært signal i venstre side beregnes til at kunne ses fra maksimalt to kørespor.

Da holdende bilister bag stoplinjen, særligt i store kryds og i kryds uden helleanlæg, ofte ikke kan se primære signaler, er det nødvendigt at opsætte sekundære signaler. Der er også behov for sekundære signaler, hvis der er 1-lys pilsignaler. Behovet for sekundære signaler omtales samlet senere i denne sammenfatning.

Synlige signaler på vej frem mod kryds

I nærværende rapport er der også opstillet grundlag for bilisters og cyklisters synsfelt, når de kører hen mod et signalreguleret kryds, se Tabel 2. I vejregelhåndbogen Projektering af trafiksignaler fra juni 2022 findes ikke et sådant grundlag.

Det er særligt vigtigt, at trafikanter kan se relevante signaler, når disse skifter fra grønt til gult. Derfor anbefales, at grundlaget i Tabel 2 anvendes, når bil hhv. cykel er i præcis 4 sekunders køretid fra stoplinjen i tilfarten. For bilister anbefales også, at beregninger af synlige signaler inkluderer et sigthindrende modulvogntog, hvis bagende er præcis 1 sekunds køretid foran bilens forende. Dimensioner for modulvogntog er 255 cm bredt, 400 cm højt og 2525 cm langt.

Cyklister beregnes til altid at have et eller flere synlige relevante signaler i deres kørsel frem mod krydset.

For en bilist, der kører frem mod kryds, kan et modulvogntog kørende 1 sekund foran og midt i samme kørespor skjule alle relevante signaler, hvis tilfarten, som bilisten kører i, kun har ét kørespor ved stoplinjen eller kun har to kørespor og ingen cykelfacilitet ved stoplinjen. I sådanne tilfarter anbefales at beregne om et sekundært højtsiddende signal på venstre hjørne i bagkant af krydset eller et sekundært lavtsiddende signal på helleanlæg på den tværgående vej til højre for tilfarten, kan ses af bilisten. For kryds, hvor selv disse sekundære signaler ikke er synlige for bilisten, anbefales, at der opstilles forvarsling af signalanlægget.

Behovet for sekundære signaler

Trafikanter, der kører frem mod signalregulerede kryds, og trafikanter, der holder ved signalregulerede kryds, skal kunne se mindst et relevant signal. Hvis de ikke kan se et primært signal i forkant af krydset, så skal der opsættes sekundære signaler – midt i eller i bagkant af krydset.

Med baggrund i de udførte overvejelser og beregninger kan det siges, at sekundære signaler for tilfarten er nødvendige (skal opsættes), når:

• Der er venstresvingende cyklister. Sekundært signal opsættes på helleanlæg på tværgående vej til højre for tilfart eller på højre hjørne i bagkant af kryds.
• Der er 1-lys pilsignal. Sekundært 1-lys højresvings pilsignal opsættes på helleanlæg på tværgående vej til højre for tilfart eller på højre hjørne i bagkant af kryds. Sekundært 1-lys venstresvings pilsignal opsættes på helleanlæg eller venstre hjørne i bagkant af kryds.
• Der er flere end to-tre kørespor i tilfarten eller deltilfarten. Sekundære signaler ophænges over krydset eller opsættes på hjørner i bagkant af krydset eller på helleanlæg.
• Der er to eller flere kørespor i tilfarten men ingen helleanlæg til primære signaler i venstre side. Sekundære signaler ophænges over krydset eller opsættes på hjørner i bagkant af krydset eller på helleanlæg.
• Tilfarten er lige eller let kurvet, og har kun er et kørespor eller har to kørespor og ingen cykelfacilitet ved stoplinjen. Sekundært signal opsættes på venstre hjørne i bagkant af kryds og/eller på helleanlæg på tværgående vej til højre for tilfart.

Synligheden af sekundære signaler fremgår af afsnit 3.2.1 og 3.2.2.

For bilister og til dels for cyklister er der særligt to situationer, hvor sekundære pilsignaler kan være skjult af tværgående trafik. I afsnit 3.2.1 og 3.2.2 er angivet, hvordan de to situationer kan håndteres.

Signalplaceringer, rødkørsel og ulykker

Ud fra resultater fra et litteraturstudie må det konstateres, at en forbedring af signalers synlighed ser ud til at medføre et betydeligt fald i antallet af tværkollisioner (rødkørselsulykker) og formentligt også et betydeligt fald i omfanget af rødkørsel. Når færre kører over for rødt, så kan der opstå flere kraftige opbremsninger. Forbedring af signalers synlighed ser også ud til at medføre en stigning i mindre alvorlige ulykker såsom bagendekollisioner. Undersøgelser tyder på, at en forbedring af signalers synlighed kan medføre fald i det samlede antal ulykker i signalregulerede kryds på ca. 3-5 %, afhængig af hvilke tiltag, der indgår i forbedringen af signalers synlighed.

Viden og erfaringer viser, at etablering af automatisk rødkørselskontrol reducerer antallet af tværkollisioner med 15-30 %, mens antallet af bagendekollisioner stiger med 15-30 %, og det samlede antal ulykker falder med omkring 2 %. Automatisk rødkørselskontrol reducerer omfanget af rødkørsel med ca. 50 %. Forbedring af signalers synlighed ser således ud til at have nogenlunde tilsvarende effekter som automatisk rødkørselskontrol.