Sammenfatning
Der er i perioden 2010-2013 registreret i alt 71 dødsulykker, som kan kategoriseres som vigepligtsulykker. Dette svarer til 9 % af alle registrerede dødsulykker i den pågældende periode. Der blev registreret 75 dræbte trafikanter i de 71 vigepligtsulykker.
Om vigepligtsulykkerne kan følgende karakteristiske forhold opsummeres:
- Det er oftest den part, som havde vigepligt, der blev dræbt i ulykken.
- 1/4 af vigepligtsulykkerne skete i by og 3/4 skete i åbent land.
- Hovedparten af vigepligtsulykkerne skete i 3- eller 4-benede kryds, og er omtrent ligeligt fordelt på de to krydstyper
- Knap halvdelen af de dræbte ved vigepligtsulykkerne var cyklister, knallertkørere eller motorcyklister. Andelen er dobbelt så stor som i de øvrige dødsulykker i samme periode.
- Ældre trafikanter er oftere involveret i vigepligtsulykker, ligesom de oftere omkommer som følge af ulykken set i forhold til de øvrige dødsulykker i samme periode.
- Det vurderes, at stort set alle vigepligtsulykker med dræbte sandsynligvis kunne have været undgået, hvis alle trafikanter havde kørt hensigtsmæssigt, herunder været tilstrækkeligt opmærksomme, havde orienteret sig tilstrækkeligt og kørt med en passende hastighed.
- Det vurderes, at omkring en tredjedel af vigepligtsulykker med dræbte sandsynligvis kunne have været undgået, hvis alle forhold omkring veje og omgivelser havde været hensigtsmæssige. Det er en højere andel end for de øvrige dødsulykker.
Vigepligtsulykker er pr. definition ulykker, hvor mindst én trafikant ikke overholder sin vigepligt. Analysen tyder på, at manglende overholdelse af vigepligt kan relateres til:
- Manglende eller utilstrækkelig orientering og/eller opmærksomhed fra sekundærtrafikanterne, evt. i kombination med for høj hastighed i forhold til manøvre eller forhold.
- Uklare vigepligtsforhold som ikke kan ses, eller som kan misforstås pga. slidte skilte, slidt afmærkning eller vejens linjeføring.
- Sekundærtrafikanters dynamiske kørsel frem til og ind i krydset og dermed manglende tid til at orientere sig.
- Dårlige oversigtsforhold i kryds som gør, at det kan være svært at erkende primærtrafikanter eller krydset i sig selv.
- Skæve oversigtsforhold ved vigelinje som medfører, at sekundærtrafikanter ikke orienterer sig ligeligt i de to retninger, og derfor overser primærtrafikanter der kommer fra retningen med de bedste oversigtsforhold.
- Primærtrafikanters høje hastighed i åbent land.
- Primærtrafikanters fejlvurdering af sekundærtrafikanters hensigt.
I 9 af de 71 vigepligtsulykker er det vurderet, at sekundærtrafikanterne ikke havde erkendt, at der var et kryds. Disse ulykker er karakteriseret ved:
- Sekundærtrafikanterne kørte ind i krydset med uændrede hastigheder, eller nedsatte først hastigheden så tæt på krydset, at føreren ikke kunne nå at stoppe og/eller orientere sig ved vigelinjen.
- Ulykkerne er oftest sket i 4-benede kryds.
- I mange af ulykkerne er vejens forløb vurderet som en medvirkende ulykkesfaktor – typisk fordi vejens visuelle sigtlinje ikke er brudt, hvilket kan bidrage til, at trafikanterne ikke erkender krydset i tide.
- I alle ulykkerne er der tilknyttet en ulykkesfaktor, som kan relateres til veje og omgivelser på vejen med vigepligt.
- I alle ulykkerne er der tilknyttet mindst en ulykkesfaktor, der kan relateres til den trafikant, der har haft vigepligt.
Alt andet lige beregninger, hvor alle forhold på nær primærtrafikantens hastighed bibeholdes, viser at:
- 13 af de 71 vigepligtsulykker i åbent land formentligt ikke ville være sket, hvis primærtrafikanten havde kørt med den tilladte hastighed.
- 19 af de 71 vigepligtsulykker i åbent land kunne forebygges, hvis den tilladte hastighed blev reduceret til 70 km/t (under forudsætning af at primærtrafikanterne overholdt denne hastighedsgrænse).