Undersøgelse af kryds med dobbeltrettede cykelstier

Denne undersøgelse af kryds med dobbeltrettede cykelstier er udført af Trafitec med støtte fra Cykelpuljen 2021. Undersøgelsen har til formål at gøre det mere sikkert for cyklister at færdes på dobbeltrettede cykelstier ved at bidrage med ny viden om cyklisters sikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier. Den ny viden videregives til fagfolk, og derfor er denne rapport om undersøgelsen offentligt tilgængelig.

Undersøgelsen af kryds med dobbeltrettede cykelstier indeholder en vurdering af trafiksikkerheden i 90 signalregulerede kryds og 224 vej-sti kryds med dobbeltrettede cykelstier med en fokus på cyklisters sikkerhed. Vurderingen er baseret på ulykkesmodeller og -frekvenser, der viser, hvordan trafikmængder, vigepligtsforhold, signalregulering, afmærkning, tavler og krydsgeometri påvirker trafiksikkerheden i krydsene.

Undersøgelsen gør brug af politiregistrerede ulykkesdata fra perioden 2000-2020 samt trafiktællinger fra Mastra fra 1995-2023. Derudover har Trafitec udført trafiktællinger i 55 kryds i september og oktober 2023. Forhold om vigepligt, signalregulering, afmærkning, tavler og krydsgeometri er registreret ved hjælp af luftfoto og Google Street View. På baggrund af disse data er ulykkesfrekvenser beregnet for krydsene, og der er opstillet flere ulykkesmodeller for hhv. signalregulerede kryds og vej-sti kryds. Ulykkesmodeller og ulykkesfrekvenser anvendes til at vurdere den sikkerhedsmæssige betydning af diverse forhold.

Resultater om signalregulerede kryds

Om trafiksikkerheden i signalregulerede kryds kan følgende konkluderes:

• Det samlede antal ulykker i signalregulerede kryds afhænger i høj grad af antallet af indkørende motorkøretøjer på primær- og sekundærveje. Desuden er ulykkestætheden noget lavere (omkring 25 %) i T-kryds end i F-kryds, når antallet af indkørende motorkøretøjer er det samme.
• Antallet af ulykker med cyklister og knallertkørere, der på en dobbeltrettet cykelsti krydser et signalreguleret krydsben, afhænger meget af antallet af krydsende cykler og knallerter. Ulykkesfrekvensen (antal ulykker pr. cykel/knallert) falder kraftigt, når antallet af cykler og knallerter stiger. Sammenhængen mellem antal ulykker og antal cykler og knallerter kan beskrives ud fra en potensfunktion med en potens på ca. 0,45.
• Antallet af ulykker med cyklister og knallertkørere, der på en dobbeltrettet cykelsti krydser et signalreguleret krydsben, afhænger af krydsningslængden, som cykler og knallerter tilbagelægger, når de krydser kørebaner i krydsbenet. Antallet af ulykker stiger med ca. 7 % for hver ekstra meter krydsningslængden øges. Ligeledes er midter- og deleheller i krydsningen af betydning for antallet af ulykker, hvor deleheller reducerer antallet af ulykker, mens midterheller øger antallet af ulykker.

Om trafiksikkerheden i signalregulerede kryds kan følgende tilføjes:

• Der er en svag tendens til, at antallet af ulykker med cyklister og knallertkørere øges, når fodgængerfelt, cykelfelt og midtlinje på stien afmærkes i / ved den dobbeltrettede cykelstis krydsning af krydsbenet.
• Der er en svag tendens til, at antallet af ulykker med cyklister og knallertkørere falder, når detektering af cykler og knallerter ved hjælp af spoler, video eller trykknapper forefindes ved den dobbeltrettede cykelstis krydsning af krydsbenet.
• Der er en svag tendens til, at antallet af ulykker med cyklister og knallertkørere øges, jo flere kørespor, der er i det krydsben den dobbeltrettede cykelsti krydser, og jo flere signalfaser, der er i det signalregulerede kryds. Det skal bemærkes, at begge forhold (antal kørespor og signalfaser) er stærkt korreleret til krydsningslængden.
• Det bør bemærkes, at zone, hastighedsgrænse og anbefalet hastighed ikke synes at påvirke antallet af ulykker med cyklister og knallertkørere i signalregulerede krydsben. Ligeledes synes forekomsten af højre- og venstresvingsbaner heller ikke at påvirke antallet af ulykker med cyklister og knallertkørere i signalregulerede krydsben. Der kan heller ikke påvises nævneværdig sammenhæng mellem antallet af ulykker med cyklister og knallertkørere og antallet af motorkøretøjer, der krydser en dobbeltrettet cykelsti i et signalreguleret kryds. Ligeledes synes forvarsling af dobbeltrettet cykelsti i signalregulerede kryds ikke at påvirke antallet af ulykker med cyklister og knallertkørere. Det er muligt, at disse forhold har betydning for antallet af ulykker med cyklister og knallertkørere, men at de er for små til at kunne påvises.

Resultater om vej-sti kryds

Om trafiksikkerheden i vej-sti kryds kan følgende konkluderes:

• Antallet af ulykker i vej-sti kryds afhænger i høj grad af antallet af cykler og knallerter, der krydser vejen i vej-sti krydsene. Ulykkesfrekvensen (antal ulykker pr. cykel/knallert) falder noget med stigende antal cykler og knallerter. Sammenhængen mellem antal ulykker og antal cykler og knallerter kan beskrives ud fra en potensfunktion med en potens på ca. 0,6.
• Antallet af ulykker i vej-sti kryds afhænger i nogen grad af antallet af motorkøretøjer, der krydser stien i vej-sti krydsene. Ulykkesfrekvensen (antal ulykker pr. motorkøretøj) falder kraftigt med stigende antal motorkøretøjer. Sammenhængen mellem antal ulykker og antal motorkøretøjer kan beskrives ud fra en potensfunktion med en potens på ca. 0,2.
• Antallet af ulykker i vej-sti kryds er i høj grad påvirket af vej-sti krydsenes regulering. Vej-sti kryds, hvor stitrafikanter har ubetinget vigepligt for vejtrafikanter, er omkring 80 % mere sikre end vej-sti kryds, hvor vejtrafikanter har ubetinget vigepligt for stitrafikanter. Hvis man vender vigepligten, kan man altså forvente, at ulykkestætheden påvirkes en faktor 5. Vej-sti kryds, der er signalreguleret, er omkring 40-50 % mere sikre end vej-sti kryds, hvor vejtrafikanter har ubetinget vigepligt for stitrafikanter, og omkring 50-60 % mindre sikre end vej-sti kryds, hvor stitrafikanter har ubetinget vigepligt for vejtrafikanter. Hvis man signalregulerer et vej-sti kryds kan man altså nogenlunde forvente enten en halvering eller en fordobling af ulykkesrisikoen afhængig af vigepligtsforholdene i krydset.

Om trafiksikkerheden i vej-sti kryds kan følgende tilføjes:

• Der er en tendens til, at antallet af ulykker øges, med stigende antal kørespor på vejen gennem vej-sti krydset. Der er en tendens til, at antallet af ulykker falder, jo dårligere oversigtsforholdene er i vej-sti krydset.
• Der er en tendens til, at antallet af ulykker øges, når der afmærkes cykelsymboler eller midtlinje på stien i vej-sti krydset. Disse tendenser kan dog skyldes reguleringen af vej-sti kryds og ikke nødvendigvis afmærkningen af cykelsymboler eller midtlinje.
• Der er en svag tendens til, at antallet af ulykker falder, når knallertkørsel forbydes på stien. Der er også svage tendenser til, at antallet af ulykker falder, når der er fortove langs vejen, og når der er overkørsel på sti eller vej ved vej-sti krydset.
• Det bør bemærkes, at hastighedsgrænse, anbefalet hastighed, fartdæmpende tiltag og midterhelle ikke synes at påvirke antallet af ulykker i vej-sti kryds. Der kan fx ikke påvises sammenhæng mellem antal ulykker og tilstedeværelsen af stibomme, vejbump og/eller midterhelle, når der tages højde for trafikmængderne i vej-sti krydsene. Det er muligt, at disse forhold har betydning for antallet af ulykker, men at betydningen er for lille til at kunne påvises.
• Der kan heller ikke påvises sammenhæng mellem antal ulykker og afstanden til nærmeste vejkryds eller forekomst af belysning, cykelfaciliteter langs vejen og vejmidtlinje eller stitype (delt sti eller fællessti) og bredde af dobbeltrettet cykelsti. Det er muligt, at disse forhold har betydning for antallet af ulykker, men at den er for lille til at kunne påvises.