Introduktion
Dette notat er en guide til et beregningsværktøj, der kan estimere antallet af politiregistrerede ulykker og personskader på motorveje med forskellige vejgeometrier og reguleringer.
Beregningsværktøjet er udviklet for Vejdirektoratet af Trafitec. Værktøjet bygger på omfattende ulykkes-, trafik- og vejdata fra perioden 2006-2020. Løsningen er udviklet i Excel og er tilgængelig på Vejdirektoratet.dk.
Det bagvedliggende arbejde for udvikling af værktøjet er beskrevet i rapporten Opdaterede ulykkesmodeller og sikkerhedsfaktorer for motorveje.
Nærværende guide præsenterer nødvendig information og metoder til brug af beregningsværktøjet.
Læsevejledning
Guiden giver en kort indførelse i de forskellige trin i beregningsværktøjet – trin som er afgørende for at kunne estimere omfanget af politiregistrerede trafikulykker og personskader så præcist som muligt. Således beskrives strækningstyper, brug af relevante trafiktal samt hvilke forhold i vejgeometri og reguleringer, der påvirker trafiksikkerheden.
Figur 1 illustrerer de forskellige kapitler i denne guide og en kort beskrivelse af kapitlernes indhold.
I Intro (introduktion) beskrives baggrunden for og formålet med beregningsværktøjet samt værktøjets begrænsninger.
Før brug præsenterer beregningsværktøjets tilgang til beregning af det forventede antal politiregistrerede ulykker og personskader, samt en mere nuanceret tilgang. Desuden introduceres de fire Excel-ark, der udgør beregningsværktøjet. Som kapitlets navn antyder, anbefales det at læse dette kapitel før brug af værktøjet.
Kapitlerne Trin 1, Trin 2 og Trin 3 beskriver og definerer de oplysninger, som skal indtastes i beregningsværktøjets Excel-ark ”Inddata”:
Trin 1 omfatter beskrivelse af de første oplysninger, der skal indtastes, herunder vej-id, vejnavn, strækningens længde og type. Således defineres også de 15 strækningstyper, som beregningsværktøjet kan håndtere.
Trin 2 beskriver, hvorledes årsdøgntrafik defineres for hhv. en eksisterende strækning, en større strækningsombygning og for et nyanlæg.
Trin 3 omhandler beregningsværktøjets såkaldte ”startværdier” og ”sikkerhedsfaktorer”. Beregningsværktøjet benytter kun sikkerhedsfaktorer, hvis vejens design og/eller regulering ændres – og hvis denne ændring i design og regulering adskiller sig fra beregningsværktøjets startværdier.
Startværdier og sikkerhedsfaktorer fremgår af hhv. Bilag 1 og Bilag 2.
Trin 4 beskriver, hvorledes resultaterne i to af værktøjets Excel-ark skal aflæses, og i hvilke situationer det er hensigtsmæssigt at anvende resultaterne fra det ene eller det andet ark.
Kapitlet Case indeholder et eksempel på en forhåndsvurdering af den trafiksikkerhedsmæssige effekt af at etablere nødspor på en del af Vestmotorvejen.
Som nævnt ovenfor indeholder Bilag 1 og Bilag 2 beregningsværktøjets startværdier og sikkerhedsfaktorer.
Sidst i notatet findes en Referenceliste.
Baggrund & formål
Værktøjet og den tilhørende guide er målrettet fagfolk, herunder praktikeren, både i Vejdirektoratet og hos rådgivere, der arbejder med planlægning af nye motorveje og/eller større ombygninger af eksisterende motorveje.
Beregningsværktøjet er udviklet med henblik på at forbedre planlæggerens mulighed for at beregne, analysere og vurdere trafiksikkerheden på i alt 15 forskellige typer af strækninger på motorvejsnettet.
Beregningsværktøjet tager udgangspunkt i en række modeller og gennemsnitsberegninger baseret på den udformning og regulering, som de 15 strækningstyper oftest har på det danske motorvejsnet. Værktøjet kan således nemt benyttes til beregning af det forventede antal politiregistrerede ulykker og personskader på hver af de 15 strækningstyper – alene ud fra viden om strækningstype, strækningslængde samt årsdøgntrafik.
I tilknytning til de fem mest almindelige strækningstyper er der mulighed for at præcisere og nuancere beregningen vha. en række såkaldte sikkerhedsfaktorer. Faktorerne beskriver afvigelser i vejstrækningens udformning og regulering ift. til de modeller, som beregningsværktøjet er bygget op omkring. Ved brug af sikkerhedsfaktorer kan det forventede antal ulykker og personskader således beregnes for en stor andel af det eksisterende motorvejsnet med den variation i vejdesign og regulering, der findes.
I forbindelse med planlægning og projektering af nye motorveje og ombygning af eksisterende motorveje muliggør sikkerhedsfaktorerne desuden beregning af det forventede antal ulykker og personskader for motorveje med alternative vejdesigns og reguleringer.
Begrænsninger
Det er vigtigt at være opmærksom på begrænsninger ved beregningsværktøjet:
Datagrundlag: Værktøjet er baseret på ulykkes-, trafik- og vejdata fra perioden 2006-2020. Der er tale om politiregistrerede ulykker samt kvalitetssikrede trafik- og vejdata registreret i vejman. Beregningsværktøjets resultater og estimater er kun så pålidelige, som de tilgængelige data.
Generelle forudsætninger: Værktøjet er baseret på faktuelle historiske data fra perioden 2006-2020. Trafiksikkerheden på motorveje blev forbedret i perioden fra 2006-2012, og har siden da været nogenlunde uændret. I værktøjet er der ikke indlagt en prognose for trafiksikkerheden i fremtiden – fremadrettet kan der komme både gode og dårlige perioder. Når værktøjet benyttes til beregning af et forventede antal ulykker i fremtiden, foretages beregningen således bl.a. på baggrund af den historiske udvikling i trafiksikkerhed – og fremtidige forventede trafiktal. Hertil skal bemærkes, at data for 5-årsperioden 2016-2020 anses for at give det bedste bud på fremtidige ulykkes- og skadesfrekvenser.
Brugerens ekspertise: Beregningsværktøjet kan være en nyttig hjælp, men dets effektivitet er afhængig af, at det anvendes korrekt. For at opnå pålidelige resultater er det derfor vigtigt, at brugeren bliver fortrolig med værktøjet og dets begrænsninger.
Det er vigtigt at bruge beregningsværktøjet med omtanke og supplere dets resultater med lokal viden, erfaring og ekspertise. Værktøjet bør ses som et supplement til den overordnede vurdering af trafiksikkerhed og ikke som den eneste kilde til beslutningsgrundlag.