Uheld ved jernbaneoverskæringer

af Søren Underlien Jensen

Sammenfatning

Trafitec har i nærværende rapport belyst udviklingen og omstændighederne i uheld ved jernbaneoverkørsler på Banedanmarks og privatbanernes strækninger med personførende tog på opdrag fra Vejdirektoratet. Ligeledes er der gennemført en før-og-efter uheldsundersøgelse af jernbaneoverkørsler på privatbaner, som er blevet moderniseret i årene 1999-2006.

Udviklingen i sikkerheden ved jernbaneoverkørsler er god. I perioden 1976-2007 kan der i runde tal konstateres fald i uheld på ca. 5 procent pr. år og fald i personskader på ca. 7 procent pr. år. Faldene i personskader og uheld er ca. 3-4 procentpoint højere pr. år ved jernbaneoverkørsler set i forhold til vejtrafikken generelt. På den baggrund kan det siges, at uheld ved jernbaneoverkørsler udgør til stadighed en mindre og mindre andel af trafiksikkerhedsproblemet på vejene.

Jernbaneoverkørslens sikringsform er af stor betydning for trafiksikkerheden ved overkørslen. Udenlandske undersøgelser viser, at usikrede overkørsler (kun skilte og evt. led) er forbundet med en højere uheldsfrekvens end overkørsler sikret med blinkende lys, mens overkørsler med automatiske bomme er endnu mere sikre. Den sikreste form er selvfølgelig en niveaufri skæring.

I denne rapport er undersøgt betydningen af jernbaneoverkørsler sikringsform i Danmark. I gennemsnit sker der ét uheld hvert 140. år ved en usikret overkørsel, mens ét uheld forekommer ved en overkørsel med henholdsvis blinkende lys og bomme hvert 61. og 40. år. Uheldstætheden er altså højere ved sikrede overkørsler, hvilket skyldes, at trafikmængderne her er langt højere end ved usikrere overkørsler. Det kan dog ikke dokumenteres, da der ikke foreligger opgørelser af trafikmængder. Men vejene, hvor overkørsler med bomme er beliggende, er større, bredere og har flere kørespor end veje med overkørsler med blinkende lys, og meget større end veje med usikrede overkørsler, der typisk beliggende på grusveje. Uheldene ved overkørsler med blinkende lys og usikrede overkørsler er omtrent tre gange mere alvorlige end uheld ved overkørsler med bomme. Det skyldes, at hovedparten af uheldene ved overkørsler med bomme ikke involverer tog, mens langt de fleste uheld ved de to andre typer af overkørsler involverer tog.

Modernisering af overkørsler ved privatbanerne betyder en totalrenovering, hvor sikringsanlæggets styreenhed skiftes fra relætype til en fuldelektronisk type, og vejudstyr mv. flyttes og fornyes, så det er placeret i henhold til reglerne og er påkørselsvenligt. I en del tilfælde ændres også overkørslens sikringsform, således at alle er sikret med automatiske bomme. Moderniseringer udføres også for at forbedre driftssikkerheden. Før-og-efter uheldsevalueringen viser, at antallet af uheld og personskader er faldet med henholdsvis 25 og 68 procent ved de overkørsler, der er blevet moderniseret. Moderniseringerne har uden tvivl medført væsentlige sikkerhedsmæssige gevinster. Gevinsten synes at være større ved jernbaneoverkørsler i byzone end i det åbne land, idet faldet i antal uheld er højere i by (38 procent) end i det åbne land (18 procent). Analysen tyder på, at den bedre trafiksikkerhedsudvikling ved jernbaneoverkørsler set i forhold til vejtrafikken generelt i høj grad skyldes moderniseringer.

En næranalyse af uheldene, der er indtruffet efter moderniseringerne, tyder på, at uheldene sker som følge af bl.a. manglende opmærksomhed, for høj hastighed og for kort forringningstid inden bomnedlukning. Derudover synes uheldenes alvorlighed at øges bl.a. som følge af for høj hastighed og uhensigtsmæssige undvigemanøvre til venstre for bom. På denne baggrund er der stillet forslag til tiltag, der kan imødegå disse uhelds- og skadesproblemer. Disse tiltag er forvarsling afmærket i kørebane, mere synlige bomlygter med blinkende lys, højtsiddende vej-/blinksignal, længere forringningstid, lokal nedsættelse af bilisters hastighed samt lang midterhelle før bom.

Hvad søger du?

Søg