Trafikafvikling i 2-sporet frafarter

af Poul Greibe og Belinda la Cour Lund

Trafikafvikling i 2-sporet frafarter

Sammenfatning

Vejdirektoratet har bedt Trafitec lave en undersøgelse af, hvilken betydning længden af 2-sporede frafarter før sporbortfald har på trafikafviklingen i signalregulerede kryds baseret på danske data. Nedenfor følger analysens metode og hovedresultater.

Metode

Der indgår data for i alt 7 forskellige lokaliteter, som er placeret forskellige steder i Danmark. Valg af krydslokaliteter er foretaget ud fra et kriterie om, at der skal være to gennemgående ligeudspor med efterfølgende sporbortfald, efter man er kørt ud af krydset. Krydsene skal have så store trafikmængder som muligt og være placeret i åbent land eller udkanten af byområde. Herudover er der lagt vægt på at finde kryds med variation i længde af den 2-sporede frafart, længde af kilestrækning, og om det er højre eller venstre spor, der bortfalder. Længden af den 2-sporede strækning (L2spor) varierer mellem 37-186 m og længden af kilestrækningen mellem 43-190 m.

For alle kryds er der indsamlet kødata for en periode på mellem 2 og 4 timer. Der er indsamlet data for køsituationer, hvor minimum én trafikant har holdt stille for rødt, inden der køres ind i krydset. Data er indsamlet vha. fire videokameraer, placeret i Snit A, B, C og D, der tilsammen dækker trafikanternes rejse, fra de kører ind i krydset ved stoplinjen (Snit A), til de passerer snittet ved afslutning af kilestrækning (Snit D), se figur nedenfor.

Resultater

For de undersøgte kryds gælder, at trafikintensiteten i frafartssporene i høj grad er styret af signalet, hvorfor der ses høj belastning i en periode svarende til ca. grøntiden, hvorefter intensiteten falder markant i rødtiden. Der er således ikke registreret situationer, hvor der ved opstart for grønt stadig er trafik fra forrige omløb, som ikke er afviklet.

Sporbenyttelse

Andelen af trafikanter i det venstre tilfartsspor ved snit A stiger med andelen af tung trafik. Ved mere end 5-10 pe (personbilenheder) i kø er andelen af pe i de to spor stort set ens. Langt størsteparten af trafikanterne trækker først ind i det spor, der forsætter på selve kilestrækningen. Der er ikke noget, der tyder på, at valg af sporbenyttelse i tilfarten afhænger af længde af frafartsspor og kilestrækning.

Gaps

Ved måling af gaps betragtes trafik i de to spor som én strøm. Gaps måles mellem køretøjer fra bagende af forreste køretøj til forende af bagerste køretøj. De analyserede gap er målt mellem køretøjer hvor begge spor betragtes som én strøm. Gap mellem køretøjer ved kileslut viser, at gap reduceres jo flere køretøjer, der er i kø ved opstart, og at der er en tendens til, at gap er mindre for kryds med kort L2spor. Gap mellem køretøjer er i nogle kryds (typisk dem med kort L2spor) mere følsom overfor trafikmængden ved opstart end kryds med lang L2spor. Korte gaps er et udtryk for høj trafikintensitet.

Speed/Flow relation og acceleration

Hastigheden af det sidste køretøj i kø er tilsyneladende mere følsom overfor trafikmængde i kryds med kort L2spor, set i forhold til frafarter med lang L2spor. Hastighedsforskellen mellem første og sidste køretøj ved afslutning af kilestrækningen ligger på mellem 10-30 km/t, og hastigheden er faldende ved stigende trafikmængde (antal pe i opstartskø). Ved lille trafikmængde er hastighedsforskellen mellem første og sidste køretøj ca. 5-15 km/t, mens hastighedsforskellen ved stor trafikmængde er 15-35 km/t. På baggrund af indsamlede data er der lavet en model til beregning af hastighedsforskel mellem første og sidste køretøj set i forhold til trafikmængden og afstand fra stoplinje til slutning af kilestrækning.

Modellen har en R2 = 0,28 (ikke specielt højt) og har følgende form:

 

Hvor Hfaktor er hastighedsreduktionsfaktoren for sidste køretøj set i forhold til første køretøj, DistD er afstanden fra snit A til snit D, og N er trafikmængden i kø ved opstart.

Resultaterne kan bruges til en skønsmæssig vurdering af trafikafviklingen afhængig af krydsgeometri og trafikmængde. Ønskes et højt serviceniveau, hvor alle trafikanter i kø ved opstart skal kunne accelerere næsten uhindret med høj hastighed frem til kileslut, skal krydset have en lang strækning med 2-sporet frafart/ kilestrækning. Er trafikmængden derimod knap så stor, eller accepteres en reduktion i hastighed for det sidste køretøj, kan længden reduceres. 

Flow ved kileslut opgjort i korte tidsintervaller viser, at der typisk afvikles ca. 15-17 pe /20 sek., og at længden af L2spor tilsyneladende ikke har indflydelse på flowet.

Baseret på data fra denne undersøgelse er det beregnet, hvor lang strækning en personbil i venstre spor skal bruge for at overhale et tungt køretøj i højre spor afhængig af personbilens position i køen ved opstart. Eksempelvis skal en personbil, der holder i kø som nummer fem i det venstre spor ved stoplinjen, bruge en strækning på 125 m for at kunne overhale et tungt køretøj, der holder forrest i det højre spor, når der startes op for grønt signal.

En teoretisk metode til beregning af minimumslængden for L2spor med henblik på at undgå tilbagestuvning i krydset er forsøgt beregnet. Metoden beregner eksempelvis en længde af L2spor på minimum ca. 115 m i tilfælde af 30 sek. grøntid.

Hvad søger du?

Søg