Sammenfatning
I fem signalregulerede kryds i København, er der opsat nedtællingssignaler for den krydsende fodgængertrafik. Ved brug af videoregistrering er der lavet en undersøgelse af fodgængernes krydsningsadfærd før og efter opsætningen. Fodgængerfelterne, som indgår i undersøgelsen, er meget forskellige mht. geometri, længde af fodgængerfelt, trafikintensitet samt længde af grøntider og omløbstider. Adfærdsregistreringerne er suppleret med en stopinterviewundersøgelse. I Tabel 1 på side 31, ses et skema med angivelse af hovedresultater fra de fem kryds.
Resultaterne fra adfærdsundersøgelsen viser, at andelen af grøngængere der starter passage i de første 3 sekunder af grøntiden enten er stigende eller uændret i efterperioden.
Når andelen af grøngængere i de første 3 sekunder af grøntiden stiger, skyldes det formentligt, at de fodgængere der ankommer til krydset i rødtiden bruger nedtællingssignalerne til at gøre sig klar til at foretage en krydsning inden signalet skifter til grønt – og dermed træder tidligere ud i krydset end i førperioden. Andelen af fodgængere der træder ud i det sidste sekund af grøntiden er uændret eller faldende i efterperioden. Dette kan skyldes, at fodgængere der ankommer sidst i grøntiden kan se at signalet skifter indenfor kort tid, og derfor enten tilpasser deres hastighed så de, for at kunne nå over, træder ud i krydset tidligere end før eller, at de stopper op og venter med at krydse til næste grønfase.
I hovedparten af de undersøgte fodgængerstrømme, er den totale andel af rødgængere enten uændret eller faldende i efterperioden. I de få tilfælde hvor andelen af rødgængere stiger i efterperioden skyldes stigningen oftest en øget andel af rødgængere i de sidste sekunder af rødtiden. Der ses ingen stigning i andelen af rødgængere der starter deres passage fra en midterhelle.
Andelen af rødgængere der træder ud i krydset i den midterste del af rødtiden falder generelt i efterperioden.
Andelen af fodgængere der træder ud i krydset de sidste 3 sekunder af rødtiden er enten stigende eller uændret i efterperioden. Det skyldes formentligt, som tidligere nævnt, at fodgængerne bruger de sidste nedtællingssekunder af rødtiden til at gøre sig klar til at krydse – og indimellem starter krydsningen allerede i de sidste sekunder inden signalet skifter til grønt. For 12 af fodgængerstrømmene er stigningen signifikant på et 5 % -niveau.
For alle fem kryds samlet findes et mindre fald i andelen af rødgængere fra 14 % i førperioden til 12 % i efterperioden – faldet er signifikant.
Der er forskelle både mellem kryds og de enkelte krydsdele mht. hvorvidt andelen af rødgængere stiger eller falder, men samlet set kan det konstateres, at etablering af nedtællingssignalerne har medført en adfærdsændring hos fodgængerne. Undersøgelsen tyder på, at trafikanterne i høj grad benytter informationen fra nedtællingssignalerne til at beslutte hvornår i omløbstiden de vil påbegynde en krydsning. Andelen af fodgængere der starter en passage i midten af rødtiden falder, mens andelen der krydser i de sidste sekunder af rødtiden samt i de første 3 sekunder af grøntiden stiger.
Der er ikke noget i analysen der tyder på, at der er forskel i andelen af rødgængere i og uden for myldretiden.
Som tidligere nævnt, tages der ved beregning af rødgængerandel ikke umiddelbart hensyn til at længden samt fordelingen af rød- og grøntid for de enkelte kryds og delfelter kan variere. Ved i stedet at beregne hvor mange fodgængere der træder ud i feltet per sekund grøntid og per sekund rødtid, fås en værdi som tager hensyn til længden af omløbstid samt fordelingen af grøn- og rødtid i de enkelte omløb. En sådan beregning for alle fem kryds samlet viser, at 7% af fodgængerne i førperioden træder ud i signalet per sekund rødt mod 6% i efterperioden. At disse værdier er mindre end den totale andel af fodgængere der starter en krydsning for rødt skyldes, at andelen af rødtiden i et gennemsnitligt omløb udgør 70 % af omløbstiden, mens grøntiden udgør 30 %.
Stopinterviewene viser, at langt de fleste fodgængere forstår betydningen af nedtællingssignalerne og finder konceptet brugbart.