Konklusion
Etablering af stilleveje har medført et fald i uheld og personskader på 25-30 procent. Sikkerheden forbedres som følge af færre tværkollisioner og færre fodgænger- og parkeringsuheld. Der synes dog at være sikkerhedsproblemer med steler ved de fartdæmpende foranstaltninger. Det er især bilister og fodgængere, der har haft sikkerhedsmæssig gevinst af trafiksaneringerne. Resultaterne er i overensstemmelse med tilsvarende studier.
Undersøgelsen dokumenterer, at signalregulering af F-kryds i byområder forbedrer trafiksikkerheden. Således falder antallet af uheld og personskader med ca. 30 procent i krydset, der signalreguleres, og på veje op til krydset forekommer der fald på omkring 25 procent. Alle trafikantgruppers sikkerhed forbedres ved signalregulering af F-kryds. Derimod medfører signalregulering af T-kryds og 5-benede kryds ikke en nævneværdig ændring i trafiksikkerheden. Baggrunden for, at antallet af personskader og uheld falder i kryds, der signalreguleres, er primært et stort betydeligt fald i tværkollisioner. Hvis der sker mange uheld i et kryds og hovedparten af disse uheld er tværkollisioner, så kan det være relevant at signalregulere krydset set ud fra en sikkerhedsmæssig synsvinkel.
Etablering af
signalregulerede fodgængerovergange har medført et fald i uheld og personskader
på 25-30 procent på de evaluerede vejstrækninger. Sikkerheden forbedres især
for fodgængere og cyklister. Den gunstige sikkerhedseffekt opstår, fordi uheld
på strækninger og i vigepligtsregulerede kryds falder i antal op til ca.
120-150 m fra fodgængerovergangen, og at uheld i nærtliggende lyskryds også
falder i antal. De gunstige sikkerhedsgevinster er kun fundet på veje med mere
end 10.000 biler pr. døgn. Det er en nyhed, at etablering af signalregulerede
fodgængerovergange påvirker trafiksikkerheden i et område mere end 50 m fra
overgangen. Ser man alene på området op til 50 meter fra overgangen
undervurderes sikkerhedseffekten kraftigt.