Distraktorer i trafikken – Reklamer og trafiksikkerhed

Med den udvikling, der ses i brugen af reklamer langs veje, samtidig med at trafiksystemet bliver mere og mere komplekst, og antallet af ældre trafikanter stiger, er der et meget stort behov for at få mere viden om reklamer som distraktorer i trafikken og de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser heraf.

Det er baggrunden for, at der her er foretaget en screening af udenlandsk og dansk litteratur vedrørende distraktorer i vejtrafik med særlig fokus på reklamer langs veje. Formålet har været at skabe et overblik over den eksisterende viden.  

Den gennemførte screening af litteratur har vist, at der foreligger en del kilder om distraktorer/ reklamer/ bilistopmærksomhed og trafiksikkerhed.  I de senere år er der lavet en del forskning om distraktorer inde i bilen i forbindelse med udvikling af IT-systemer. Der findes dog også undersøgelser vedrørende distraktorer uden for bilen. Med få undtagelser er den forskning, der er lavet på dette område udført i USA, Canada eller Australien. Den europæiske forskning vedrørende distraktorer uden for bilen er noget begrænset.

Definition

Distraktion kan defineres som en uønsket afledning af trafikantens opmærksomhed.

I forbindelse med reklamer langs vej betyder det, at bilisten bruger noget af sin opmærksomhedskapacitet som var tiltænkt de trafikale forhold på reklamen i stedet for.

Når en reklame optager så meget af bilistens opmærksomhed, at det reducerer/forringer bilistens kontrol med den primære opgave – at køre bilen på en sikker og hensigtsmæssig måde – er der tale om en distraktor.

Ud fra den gennemgåede litteratur kan følgende konklusioner om den eksisterende viden ridses op:

• Når skilte forekommer på steder hvor bilisten forventer dem, bruger bilisten relativ kort søgetid, men når skilte forekommer på uventede steder, skal bilisten bruge længere søgetid til at identificere skiltet.
• En øget visuel støj i trafikmiljøet – mængden af informationer i form af vejskilte, reklamer og andre informationer – medfører, at bilisten skal bruge længere tid til at søge efter den information han skal bruge for at finde vej.

En række undersøgelser har påvist, at trafikanterne skal bruge længere tid til at søge den information de skal bruge, når trafikmiljøet indeholder distraktorer. Jo flere distraktorer og jo tættere en distraktor er på trafikanten, jo længere bliver den nødvendige søgetid.

Dette er i særlig grad et problem for ældre trafikanter. Ældre bilister har generelt vanskeligere ved at ignorere irrelevant information i trafikmiljøet, end andre bilister.

• I forbindelse med udvikling af rutevejledningssystemer for bilister, har undersøgelser vist, at systemer baseret på taleinformationer udgør en mindre distraktor sammenlignet med visuelle/manuelle systemer. Generelt var ældre bilister længere tid om at finde frem til destinationsbestemmelsen sammenlignet med den yngre gruppe. Ældre blev dog ikke distraheret mere af taleinstruks end de yngre. Men den visuelle instruks var meget mere distraherende for ældre bilister end yngre.

• Man ved, at ældre generelt er længere tid om at fokusere, når blikket flyttes fra et nærobjekt til et fjernobjekt og omvendt. Det spiller ind, når ældre bilister skiftevis skal rette den visuelle opmærksomhed mod vejen/trafikken og mod informationer inde i bilen.

• Canadiske erfaringer peger på, at reklameskiltets placering i synsfeltet er af meget større betydning for antallet af blik end den laterale afstand fra vejen. Det foreslås derfor, at gældende regler og politiker for opsætning af skilte ikke alene baseres på kriterier for laterale afstande fra vejen uden at skelne mellem lige strækninger og vejkurver samt inddragelse af sigtlinier og synsvinkler fra centerlinie.

• Finske forskningsresultater viser, at bilisterne bruger en del længere tid til at opfange en reklame sammenlignet med den tid de eksempelvis bruger på at opfange en hastighedstavle eller en fodgængerovergang. De langvarige blik på reklamerne er udtryk for, at reklamernes informations ergonomi ofte er ringe. Informations ergonomi handler om at præsentere information på en effektiv måde, så den kan ses, opfattes og forstås hurtigt og klart.
• Reklamerne der opstilles i trafikmiljøet er meget forskellige. Nogle er store andre er små, nogle er illuminerede andre ikke, nogle indeholder kompleks information, mens andre er meget ligetil. Om en reklame virker som en distraktor i trafikken må derfor forventes at afhænge af situationen. Vi er forskellige som mennesker og vi ”tænder” på forskellige signaler. Men vi ved at der er nogle generelle effekter, der virker på de fleste, når det handler om at indfange opmærksomheden. Det gælder eksempelvis størrelse og bevægelse.
• Bilisterne ser generelt mere på reklamer med bevægelse end de ser på stationære reklamer. Bilister ser mere på store end på små reklametavler. 
• Der forekommer signifikant flere lange blik mod reklameskilte med aktive komponenter – især videoskilte – sammenlignet med de stationære typer.

Flere forskningsresultater indikerer, at der i nogle situationer kan være en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af elektroniske reklametavler og antallet af trafikulykker. Men i de fleste tilfælde har det ikke været muligt at bevise, at det er de elektroniske reklametavler, der er hovedårsag til ulykkernes opståen.

• Lange blik på reklamer i situationer, hvor der opstår en uventet hændelse kan føre til, at bilister ikke får reageret i tide.

Resultater fra danske og canadiske undersøgelser af bilisters øjenbevægelser ved passage af reklamer viser samstemmende, at store reklamer/video-reklamer kan tiltrække bilisternes opmærksomhed i sådan en grad, at det kan være til fare for trafiksikkerheden. I nogle tilfælde er der tale om langvarige blik mod reklamerne samtidig med korte tidsafstande til forankørende, hvilket kan medføre at trafikanten ikke når at reagere i tide, såfremt der opstår en uforudset hændelse, der kræver en hurtig nedbremsning.  

• Der er gennem årene foretaget adskillige statistiske undersøgelser af sammenhænge mellem tilstedeværelsen af reklamer langs veje og trafikulykker. De fleste undersøgelser er lavet som korrelationsstudier. At påvise korrelation er dog ikke det samme som at bevise, at reklamen er årsagen til trafikulykker. Der findes også studier, der er udført som før/efter undersøgelser med kontrolgruppe, som demonstrerer, at der i visse situationer er tale om en sammenhæng mellem trafikulykker og forekomsten af reklamer.

• I de fleste undersøgelser af sammenhæng mellem trafikulykker og reklamer sammenlignes ”vejstrækninger med mange reklamer” med ”vejstrækninger med få eller ingen reklamer”, men ofte uden at der kontrolleres tilstrækkeligt for andre væsentlige forskelle som kan have indflydelse på trafikulykkerne. Resultaterne fra undersøgelserne tyder samlet på, at reklamer i visse tilfælde kan øge risikoen for trafikulykker, mens de i andre tilfælde ikke har nogen effekt på trafiksikkerheden.

Behovet for mere viden:

• Der er behov for undersøgelser, der bygger på danske og europæiske nutidige trafiksituationer. En meget stor del af den foreliggende forskning er mere end 20 år gammel og det meste bygger på amerikanske, canadiske eller australske trafiksituationer.
• Der er behov for undersøgelser, der kan belyse hvilke typer af reklamer, der har stor distraktionseffekt og hvilke der ikke har.

• Der er behov for at undersøge nærmere, hvor meget bilisterne lader sig indfange af reklamer, valgplakater og kampagneskilte sammenlignet med den opmærksomhed de retter mod trafikskilte og andre færdselstavler.

• Der er behov for undersøgelser af sammenhæng mellem trafikulykker og forekomst af reklamer ved brug af metode, der bygger på før-efter-undersøgelser med inddragelse af kontrolgruppe. Derved kan man imødegå den kritik, der har været mod de mange empiriske studier der alene bygger på korrelation.
• I diskussionen om reklamers indvirkning på trafikanters uopmærksomhed fremføres det ofte, at det i situationer, hvor bilister ”keder sig” (er kognitivt understimulerede) kan forventes, at distraktorer vil have en positiv effekt, fordi de holder bilisten vågen. Undersøgelser tyder på, at bilister netop kan blive distraherede af lys og reklametavler, når de kører på ”kedelige” strækninger, fordi de bliver pludseligt overraskede og glemmer at koncentrere sig om kørslen. Der er behov for forskning, der kan frembringe mere viden om, hvordan bilister i situationer med kognitiv underbelastning er modtagelig for distraktion.  

Samlet set må det konstateres, at resultaterne af en række forskellige undersøgelser bekræfter antagelsen om, at bilister kan påvirkes af distraktorer uden for bilen. Der foreligger stærke indicier for, at reklamer kan påvirke trafiksikkerheden. Men der er behov for mere viden om, hvilke reklamer, der påvirker trafikanterne samt hvor og hvornår reklamer har så stor en distraktionseffekt, at de kan være til skade for trafiksikkerheden. Der mangler viden baseret på danske og europæiske trafikforhold.