Sammenfattende konklusion
Dette litteraturstudium om bilisters oplevede serviceniveau er udarbejdet for Vejdirektoratet. Formålet med studiet er tresidigt. Det skal kunne besvare følgende spørgsmål: Hvilke faktorer betyder noget for bilisters oplevede serviceniveau? Hvordan er bilisters oplevede serviceniveau undersøgt? Og tredje og sidst, kan bilisters oplevede serviceniveau opgøres systematisk, kommunikeres til teknikere, beslutningstagere og trafikanter – og vil det blive brugt?
Det klassiske serviceniveaubegreb (fra Highway Capacity Manual), der er baseret på opgørelser eller beregninger af rejsehastigheder, middelforsinkelser og trafiktætheder, har en vis sammenhæng med bilisters oplevede serviceniveau. Der er dog andre faktorer, der har også betydning. Andre trafikafviklingsmæssige og vejtekniske forhold, omgivelser og andre trafikanters adfærd, som ikke har indflydelse på trafikafviklingen, har tydeligvis også signifikant betydning. Ingen af de refererede studier er tilstrækkeligt valide til, at de kan anvendes til systematiske opgørelser af bilisters oplevede serviceniveau på dele af vejnettet. Betydningen af den enkelte faktor for bilisters oplevede serviceniveau kan således ikke angives præcist.
En række metoder har været anvendt for at undersøge bilisters oplevede serviceniveau f.eks. fokusgrupper, spørgeskemaer, kørsler med testpersoner, video fra fast position i vejmiljøet og video fra bilførers synsvinkel. I hovedtræk ser det ud til, at kørsler med testpersoner giver de bedste indikationer af, hvilke faktorer, der er på spil i relation til bilisters oplevede serviceniveau, mens video fra bilførers synsvinkel udgør det bedste grundlag for at indsamle vurderinger om bilisters oplevede serviceniveau i forskellige vejmiljøer. Nyttefunktioner og fuzzy sets synes at være de bedste metoder til at modellere bilisters oplevede serviceniveau.
Bilisters oplevede serviceniveau kan modelleres og opgøres systematisk. Det vil kræve et ukendt antal undersøgelser, hvis alle vejmiljøer og trafikale situationer, som bilister oplever, skal studeres. Da det oplevede serviceniveau gerne skulle være sammenligneligt på tværs af vejmiljøer, kan man ikke nøjes med at undersøge en type vejmiljø ad gangen, f.eks. motorveje. Derfor vurderes det at være bedre med få store undersøgelser end mange små undersøgelser.
Det klassiske serviceniveaubegreb anvendes kun sporadisk i Danmark. Måske skyldes det, at en lang række andre forhold også har betydning for trafikanternes oplevede tilfredshed og serviceniveau. Det er muligt men uvist, om et oplevet serviceniveaubegreb vil blive anvendt langt mere i Danmark end det klassiske. Et oplevet serviceniveaubegreb vil formentligt kunne anvendes i trafikplanlægning, beslutningsprocesser, navigationssystemer og til trafikinformation. Tænk hvis stemmen i navigationssystemet sagde: ”Du bliver noget utilfreds på den valgte tur, men kører du i stedet om en time, vil du blive meget tilfreds.”