Usikrede jernbaneoverskæringer

Der findes i dag ikke megen viden om vejtrafikanters præstationer ved usikrede jernbaneoverskæringer, hvor tog kører hurtigt. Der findes ikke præcis viden om:

–          Vejtrafikanters afstands- og hastighedsbedømmelse af tog,

–          vejtrafikanters accept og forkastelse af huller i trafikstrømmen af tog, og

–          opdateret viden om rømningstider for biltrafik, herunder rømningstider for store køretøjer som 25,25 meter lastbiler og landbrugsmaskiner med flere påhængere – på veje med forskellig beskaffenhed og stigningsforhold.

Der er ingen tvivl om, at vejtrafikanter undervurderer togets hastighed, når toget blot kører over 50-60 km/t. Men det er uvist, hvilken betydning undervurderingen har for ulykkesrisikoen i usikrede jernbaneoverskæringer, hvor togene kører 100 eller 120 km/t. Vejtrafikanters procentuelle undervurdering af togets ankomst til jernbaneoverskæringen bliver stadig større, jo tættere toget er på overskæringen. Det skyldes, at mennesket synssans inkluderer en række systematiske illusioner.

Det er uvist, om perceptuelle holdepunkter som skilte langs banelinien, særlige lys på toget eller design af toget kan mindske undervurderingen og dens betydning for ulykkesrisikoen. Veksellys på tog mindsker ulykkesrisikoen, men det kan både skyldes, at vejtrafikanter i større udstrækning erkender togets tilstedeværelse og at de er bedre til at vurdere hastighed og afstand, når toget er udstyret med veksellys.

Danske regler for usikrede jernbaneoverskæringer forekommer uhensigtsmæssige under dårlige sigtforhold, såsom tåge, kraftig nedbør o. lign. I afsnit 2.3 er vist de gældende danske sigtlængder. Ved en lang række jernbaneoverskæringer er disse sigtlængder ikke overholdt – endda langt fra.

Såfremt usikrede jernbaneoverskæringer (og overskæringer i øvrigt uden bomme) fortsat eksisterer langt ud i fremtiden, vil det være hensigtsmæssigt at kende til grundlæggende oplysninger om vejtrafikanternes præstationer for derved at kunne frembringe omkostningseffektive foranstaltninger til forebyggelse af ulykker. Det vil også være relevant at opstille retningslinier for påbud af nedsættelse af togenes hastigheder i relation til ikke overholdte sigtlængder og dårlige sigtforhold.

Litteraturen viser, at der eksisterer en længere serie af tekniske løsninger, som faktisk kan forbedre sikkerheden ved usikrede jernbaneoverskæringer. Selv på markveje og adgangsveje af ringe beskaffenhed er det muligt for relativt lave omkostninger at forbedre sikkerheden ved overskæringer f.eks. ved at skabe en vinkelret krydsning af jernbanen, at reducere vejens stigningsforhold, at øge sigtlængder, osv. Udover tekniske løsninger kunne kampagner og undervisning være vejen frem for bedre sikkerhed i relation til jernbaner.