Trafikulykker og vejarbejde

Nærværende notat indeholder en analyse af trafikulykker sket i forbindelse med vejarbejde på motorvejsnettet i perioden 2006 til 2010.

Vejdirektoratet ønsker mere viden omkring de trafikulykker, der sker på motorvejsnettet i forbindelse med drifts- og anlægsarbejder. Sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med vejarbejder er som følge af krav til vejarbejdernes miljø blevet skærpet gennem de seneste år, og formålet med analysen er at finde dokumentation for eventuelle ændringer af vejreglernes nuværende krav.

Analysen er udarbejdet af Trafitec i samarbejde med Vejdirektoratets Anlægsdivision.

Analysens formål

Følgende forhold og spørgsmål vedrørende trafikulykker ved vejarbejde på motorvejsnettet ønskes belyst:

• Problemets omfang
• Hvad er det, der sker, når det går galt?
• Er der vejarbejdere involveret i ulykkerne?
• Er omfang og øvrige ulykkesforhold forskellige afhængig af, om der er tale om ulykker sket under drifts- eller anlægsarbejde?

Datagrundlag

Analysen er baseret på politiregistrerede person- og materielskadeulykker sket på motorvejsnettet i perioden 2006-2010. Motorvejsnettet betegner motorvejsstrækninger og motorvejsramper, som bestyres af Vejdirektoratet eller Sund og Bælt. Rampekryds og endekryds indgår ikke som en del af nettet.

Analysen er baseret på ulykkesdata fra vejman. I tilknytning til personskadeulykker ved vejarbejde er der suppleret med oplysninger fra politirapporter.

Vejdirektoratets Trafik og Beredskabscenter har været behjælpelig med fremskaffelse af oplysninger om vejarbejdstype og -opstilling på de strækninger, der har været vejarbejde.

I analysen sammenholdes ulykker ved vejarbejde med øvrige ulykker, hvor øvrige ulykker betegner de person- og materielskadeulykker på motorvejsnettet, som ikke er sket ved vejarbejde.

Analysens resultater

Problemets omfang:

Der er registreret 245 trafikulykker sket på motorvejsnettet ved vejarbejde i perioden fra 2006 til 2010. Det svarer til 7,3% af det samlede antal ulykker på motorvejsnettet.

189 ulykker er med materielskade alene. 56 ulykker er med personskade med 7 dræbte, 34 alvorligt tilskadekomne og 36 let tilskadekomne.

Blandt forhold der adskiller ulykker ved vejarbejde fra øvrige ulykker kan bl.a. nævnes:

• Andelen af ulykker der involverer tunge køretøjer er betydeligt større ved vejarbejde
• 24% af ulykkerne ved vejarbejde er spiritusulykker – det er 5% mere end i øvrige ulykker
• 35-44 årige udgør en noget større andel af de involverede førere/fodgængere end i øvrige ulykker, mens de 20-24 årige udgør en mindre andel
• 18% af førerne involveret i ulykker ved vejarbejde har ikke dansk statsborgerskab. Det er 4% flere end i øvrige ulykker
• Førernes selebrug tyder på at være en anelse lavere end i øvrige ulykker
• Der sker relativt flere ulykker ved vejarbejde i tusmørke/mørke, hvor vejbelysningen er tændt

Øvrige karakteristika for ulykker ved vejarbejde:

• De hyppigste ulykkessituationer i ulykker ved vejarbejde er:

– Bagendekollision, 21% af ulykkerne

– Vognbaneskift/indfletning til venstre, 13%

– Eneulykker, 27%

– Ulykker med afspærringsmateriel/genstande, 14%.

Hovedparten af ulykkerne med afspærringsmateriel/genstande involverer alene ét køretøj.

• Mindst 12% af ulykkerne er sket i forbindelse med en køsituation

Hvad er det, der sker, når det går galt?

Førere, der er vurderet ansvarlige for ulykkerne, de kører ofte for stærkt i forhold til hastighedsbegrænsningen, er ofte spirituspåvirket eller uopmærksomme på trafiksituationen.

Høj hastighed og/eller spiritus gør, at et vognbaneskift eller en overledning bliver kompliceret at gennemføre – og det ender ofte galt. Manglende opmærksomhed på trafikken, og for kort afstand til forankørende/for høj hastighed i forhold til forholdene, vurderes også at være et problem. I mindst 12% af ulykkerne har der været tale om kø på ulykkesstedet.

I mindst 84 ulykker, svarende til 34% af ulykkerne ved vejarbejde, påkøres vejarbejdskøretøj, afspærringsmateriel eller bygningsmateriel.

Kombinationen af høj hastighed og påkørsel af vejarbejdskøretøjer eller af-spærringsmateriel gør ulykkerne og personskaderne mere alvorlige end ellers.

En eller flere af følgende tre parametre er oftest beskrivende for de ansvarlige førere/fodgængere i ulykker ved vejarbejde:

• For høj hastighed (mindst 26% af ulykkerne)
• Spiritus (22% af ulykkerne)
• Uopmærksomhed og træthed (mindst 13% af ulykkerne.

Dertil kommer kø, som er registreret i mindst 12% af ulykkerne.

Ses alene på de ansvarlige førere i personskadeulykkerne er parametrene hastighed, spiritus og uopmærksomhed mere udpræget; Eksempelvis kørte minimum 50% af de førere, der var ansvarlige i de 56 personskadeulykker, for hurtigt i forhold til hastighedsbegrænsningen eller forholdene på stedet.

Afmærkningen på ulykkesstederne har, ifølge politirapporterne, været intakt på hovedparten af de 56 ulykkessteder, hvor der er sket personskadeulykker. Der er kun et par ulykker, hvor politiet mener, at vejforløbet ikke har været angivet tydeligt nok. Det skal bemærkes, at dette ikke er ensbetydende med, at afmærkningen har været årsag til ulykken.

Der sker færre personskadeulykker ved vejarbejde end ved øvrige ulykker. Det skyldes formentlig, at hastighedsniveauet generelt er lavere på strækninger med vejarbejde. Til gengæld er andelen af dræbte og alvorligt tilskadekomne i person-skadeulykker ved vejarbejde højere end i øvrige personskadeulykker. Når der sker en alvorlig personskadeulykke, er der ofte tale om påkørsel af afspærringsmateriel el. lign. – og høj hastighed.

Er der vejarbejdere involveret i ulykkerne?

Ja, der er registreret to ulykker med vejarbejdere involveret. I alt fire vejarbejdere påkøres, heraf to alvorligt tilskadekomne, én let tilskadekommen og én uskadt.

De to ulykker er begge sket i forbindelse med driftsarbejde. I begge ulykker kommer der en bilist ind på den forkerte side af et vejarbejdskøretøj, der holder langs vejsiden for at skulle beskytte vejarbejderne.

Er omfang og øvrige ulykkesforhold forskellige afhængig af, om der er tale om ulykker sket under drifts- eller anlægsarbejde?

Ja, der er forskelle både i omfang og i tilknytning til visse ulykkesparametre.

Vejarbejdets type er opgjort for 229 af de 245 ulykker. 64% af ulykkerne er sket i tilknytning til anlægsarbejde, 36% ved driftsarbejde.

Andelen af eneulykker og ulykker med vognbaneskift/indfletning til venstre er betragteligt højere på strækninger med anlægsarbejde, mens andelen af ulykker med afspærringsmateriel og øvrige genstande er tre gange højere på strækninger med driftsarbejde.

Sidstnævnte er formentlig årsagen til, at alvorlighedsgraden af både ulykker og personskader er højere i relation til ulykker, der er sket på strækning med driftsarbejde.

Andelen og antallet af ulykker sket på lokaliteter med høj hastighedsbegrænsninger (>80 km/t) er størst på strækninger med driftsarbejde.

Konklusion

Samlet set peger resultaterne på, at dæmpning af hastigheden op til og på vejarbejdsstrækninger er et vigtigt og meget relevant vejteknisk virkemiddel til reduktion af antallet af ulykker ved vejarbejde. Hvis man kan kombinere den hastighedsdæmpende foranstaltning med en form for ’wake-up call’, så også den uopmærksomme og trætte fører kan få opmærksomheden tilbage på vejen og trafikken, vil effekten formentlig blive større.