Sammenfatning
Nærværende rapport er en gennemgang af færdselsulykker i forbindelse med vejarbejde på kommuneveje og statsveje med undtagelse af motorveje i perioden 2014-2018. I denne forbindelse omfatter vejarbejde alle spærringer af dele af det normale færdselsareal fra længevarende anlægsarbejde til kortvarigt driftsarbejde.
Formålet med analysen er at opdatere viden om særlige kendetegn ved trafikulykker ved vejarbejde sammenlignet med det generelle ulykkesbillede. Resultaterne kan bruges i forbindelse med det generelle trafiksikkerhedsarbejde og særligt i forbindelse med arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden ved vejarbejde. Analysen er udført på baggrund af politiregistrerede person- og materielskadeulykker. Resultaterne i notatet omhandler alle ulykker i Danmark i perioden 2014-2018 undtagen ulykker på motorveje.
Datagrundlag
Det samlede datagrundlag består af 53.091 person- og materielskadeulykker, hvoraf de 13.437 er personskadeulykker. Ulykkerne er opdelt i ulykker ved vejarbejde og øvrige ulykker. Ulykkerne ved vejarbejde omfatter de ulykker, hvor politiet har angivet, at der har været vejarbejde. Det er tidligere erfaret, at der i ulykkesdata ikke altid bliver registreret, at der er vejarbejde på en ulykkeslokalitet, selvom der rent faktisk har været et vejarbejde. Hvis de øvrige ulykkesoplysninger tyder på tilstedeværelse af vejarbejde, er ulykken også medtaget som en ulykke ved vejarbejde i analysen. Datagrundlaget for ulykker ved vejarbejde består af 1.021 ulykker, heraf 254 ulykker med personskade. Øvrige ulykker omfatter således de resterende 52.070 person- og materielskadeulykker. Det skal bemærkes at ulykker, der kan relateres til driftsopgaver i relation til fx snerydning indgår i opgørelsen.
Der er foretaget opgørelser af ulykkesudvikling for ulykker ved vejarbejde. Derudover sammenlignes ulykker ved vejarbejde med øvrige ulykker i forhold til en række parametre i relation til trafikanter, veje og omgivelser. Ulykker, hvor vejarbejdere har været involveret, er undersøgt nærmere, og det samme gælder ulykker med cyklister.
Resultater
Overordnet set adskiller ulykker ved vejarbejde sig kun i mindre omfang fra øvrige ulykker, men der er enkelte karakteristika, der træder frem.
Generelt om ulykkerne
Ulykker ved vejarbejde udgør årligt en ret stabil andel af det samlede antal ulykker på omkring 2 %. 2015 skiller sig dog ud ved en andel på 1,6 % og det laveste antal ulykker ved vejarbejde i analyseperioden. Siden 2015 er antallet af ulykker ved vejarbejde steget hvert år frem til 2018. Udsving i antal ulykker ved vejarbejde kan hænge sammen med udsving i vejarbejdsintensiteten rundt omkring i landet, og særligt udviklingen i Storkøbenhavn, Aarhus Kommune og Odense Kommune synes at have haft betydning. Antallet af materielskadeulykker ved vejarbejde synes at have været støt stigende siden 2015, mens antallet af personskadeulykker ved vejarbejde har været mere konstant i årene 2016-2018. Alvorligheden af ulykkerne ved vejarbejde synes samlet set at svare til alvorligheden af de øvrige ulykker.
Ulykkeslokaliteter
9 % af analysens ulykker ved vejarbejde er sket på statsveje, hvilket også har været tilfældet for øvrige ulykker. Blandt ulykker ved vejarbejde varierer andelen dog mellem årene.
En større andel af ulykkerne ved vejarbejde er sket i byer sammenlignet med øvrige ulykker. 35 % af ulykkerne ved vejarbejde i landzone er sket på statsvejnettet, mens det kun gælder 24 % for øvrige ulykker. I byzone er det kun 3 % både for ulykker ved vejarbejde og øvrige ulykker.
Halvdelen af ulykkerne ved vejarbejde er sket i Storkøbenhavn, Aarhus Kommune og Odense Kommune, mens det kun gælder en tredjedel af de øvrige ulykker. Det er formentlig den mest betydende forklaring på mange af de forskelle, der ses på ulykker ved vejarbejde og øvrige ulykker i ulykkesstatistikken. F.eks. er det en væsentlig del af forklaringen på, at ulykker ved vejarbejde i højere grad er sket på lokaliteter med etageboliger og i mindre grad på steder med ingen eller spredt byggeri. Ulykker ved vejarbejde er også oftere sket i 4-benede kryds, og ulykkesinvolverede parter er oftere kommet fra veje med mere end 2 spor.
Årsagen til den større andel af ulykker ved vejarbejde på de beskrevne lokaliteter er ukendt. Det vides ikke, om der oftere er vejarbejde på disse lokaliteter, eller om omfanget af ulykker øges mere på disse lokaliteter i forbindelse med vejarbejde f.eks. som følge af trafikmængde eller trafikantsammensætning.
Ulykkessituationer
Andelen af ulykker mellem ligeudkørende med samme kurs og ulykker med genstande, dyr eller lignende er større blandt ulykker ved vejarbejde sammenlignet med øvrige ulykker. Til gengæld ses en mindre andel eneulykker og påkørsler af parkerede køretøjer. Noget tyder således på, at andelen af ulykker med én trafikant er den samme, men ved vejarbejde påkører trafikanten blot en vejarbejdsrelateret genstand før eller i stedet for, at kørebanen forlades.
Trafikanter
Cykler og tunge køretøjer udgør en lidt større andel af de ulykkesinvolverede elementer i ulykker ved vejarbejde. Cyklister udgør samtidig 34 % af de tilskadekomne i ulykker ved vejarbejde mod 26 % i de øvrige ulykker. En del af forklaringen synes at hænge sammen med forskellene på ulykkeslokaliteter. Førere og passagerer i person- og varebiler udgør syv ud af ti tilskadekomne på landet, mens lette trafikanter udgør syv ud af ti tilskadekomne i byer.
Samlet set er der ikke stor forskel på aldersfordelingen blandt de involverede trafikanter i ulykker ved vejarbejde og øvrige ulykker. Blandt fodgængere har børn, unge og ældre umiddelbart sjældnere været involveret i ulykker ved vejarbejde end i øvrige ulykker, men datamængden for ulykker ved vejarbejde er begrænset.
En anelse lavere andel af de ulykkesinvolverede trafikanter har været spirituspåvirkede i ulykker ved vejarbejde sammenlignet med øvrige ulykker. Udenlandske køretøjer eller udenlandske statsborgere udgør lige stor andel i ulykker ved vejarbejde som i øvrige ulykker.
Ulykkestidspunkt
Andelen af ulykker ved vejarbejde er lidt lavere både vinter og forår sammenlignet med øvrige ulykker. Til gengæld er andelen af ulykker væsentligt større i efteråret, hvor næsten en tredjedel af alle registrerede ulykker ved vejarbejde er sket. Fordelingen af ulykker på ugedage er nogenlunde ens, men en lidt mindre andel af ulykkerne ved vejarbejde er sket i weekenden.
En større andel af ulykkerne ved vejarbejde er sket i morgen- og formiddagstimerne (kl. 6-12). Til gengæld er andelen lidt lavere både om eftermiddagen (kl. 12-18) og aftenen (kl. 18-24).
Lys, vejr og føre
Til trods for, at der er mindre forskelle i fordelingen af ulykker ved vejarbejde både på klokkeslæt og kalenderåret sammenlignet med øvrige ulykker, er der umiddelbart ikke forskel på, hvor stor en andel der er sket i mørke.
Langt hovedparten af ulykkerne er sket i tørvejr, og andelen er stort set den samme for ulykker ved vejarbejde som for øvrige ulykker. Der er heller ingen forskel i andelene i forhold til føre.
Vejarbejdere i ulykker
I knap 1 % (81) af alle ulykker ved vejarbejde er en vejarbejder og/eller et vejarbejdskøretøj involveret. 17 vejarbejdere er kommet til skade, svarende til 6 % af de i alt 285 personskader i forbindelse med ulykker ved vejarbejde. 13 af de 17 tilskadekomne vejarbejdere er registreret som fodgængere, dvs. de har ikke befundet sig i et vejarbejdskøretøj på ulykkestidspunktet. Der er én dræbt blandt de 17 tilskadekomne vejarbejdere. Set i forhold til alle ulykker ved vejarbejde samlet, er ulykker med vejarbejdere/vejarbejdskøretøjer karakteriseret ved, at de typisk er mere alvorlige, oftere sker i åbent land, oftest sker på lige strækning og mindre hyppigt i kryds.
Til trods for at ulykkerne kun udgør knap 1 % af alle ulykker ved vejarbejde står de for 35 % (16 ud af 46) af alle personskadede fodgængere i ulykker ved vejarbejde – og ofte er den personskadede fodgænger en vejarbejder. De arbejdskøretøjer, der er involveret i ulykkerne, er ofte traktorer- og motorredskaber, dvs. køretøjer der benyttes i relation til vedligehold af beplantning, fejning af vejarealer samt saltning og snerydning.
Ulykker med cyklister
Cyklistulykker udgør 24 % af ulykkerne ved vejarbejde mod 20 % i øvrige ulykker. Både i cyklistulykker ved vejarbejde og i øvrige cyklistulykker er lidt mere end hver tredje cyklist kommet til skade.
Den større andel cyklistulykker ved vejarbejde hænger givetvis sammen med den større andel af ulykker ved vejarbejde i Storkøbenhavn, Aarhus og Odense. De geografiske forskelle er formentlig også en væsentlig del af forklaringen på de forskelle i karakteristika, der ses mellem cyklistulykker ved vejarbejde og øvrige cyklistulykker. Det gælder f.eks. i forhold til vejudformning og bebyggelse på ulykkesstedet. Det er formentlig også forklaringen på, at unge (18-25 år) og voksne (26-45 år) cyklister udgør en større andel i cyklistulykker ved vejarbejde end i øvrige cyklistulykker.
Der registreres generelt meget få eneulykker med cyklister grundet et stort mørketal, men andelen af eneulykker er dog større blandt cyklistulykker ved vejarbejde. Samlet set udgør eneulykker og ulykker med genstande, dyr og lignende 10 % blandt cyklistulykker ved vejarbejde mod 2 % blandt øvrige cyklistulykker.
Andelen af cyklistulykker ved vejarbejde om sommeren er lidt større end for øvrige cyklistulykker. Til gengæld er der ikke den store forskel på fordelingen mellem hverdage og weekender eller fordelingen efter klokkeslæt.