Artikel
Trafik & Veje
Normalt kan håndbøger fra Vejregelgruppen “Udstyr for veje og bygværker” bruges som opslagsværker. Er du i tvivl, kan du slå op i håndbogen og være sikker på, at dit vejudstyr kan projekteres og opstilles i pagt med love, regler og fysiske fordringer. Sådan er det egentlig også med håndbogen om ”Fysisk terrorsikring af offentlige trafikarealer”, men her er der er plads til – og faktisk krav om – individuelle løsninger og kreativitet.
Da vi for halvandet år siden på baggrund det seneste årtis mange terrorangreb især med motorkøretøjer gik i gang med at udarbejde en håndbog om en ny type vejudstyr – nemlig udstyr til ”fysisk terrorsikring af offentlige trafikarealer” – var der to ord, der hele tiden blev ved med at dukke op: ”Dilemma” og ”balance”.
Vi blev hurtigt klar over, at vi var på vej ind i et dilemmafyldt farvand, og at kunsten at etablere fysisk terrorsikring består i hele tiden at balancere forskellige modsætningsfyldte forhold. De mange dilemmaer opstår, fordi udstyr til terrorbekæmpelse har flere funktioner – alt efter hvem det ”henvender sig til”.
Må ikke være håndbog for terrorister
Det første dilemma, der dukker op, er, at håndbogen skal være en hjælp til myndighederne, men ikke må være en håndbog for terrorister. De skal ikke kunne slå op i håndbogen og kunne regne ud, hvordan de forcerer forhindringerne.
Derfor har håndbogen ingen bindende bestemmelser, men indeholder alene anvisninger. De består af vejledninger, anbefalinger og konkrete eksempler, men hvordan terrorsikringen skal udføres i praksis, er i meget høj grad op til den kommune eller anden myndighed, som har ansvaret for at sikre det offentlige trafikareal bedst muligt.
Det betyder naturligvis ikke, at en myndighed bare kan projektere og udføre terrorsikringen, som den nu synes. Alle love og bekendtgørelser skal naturligvis overholdes. Specielt har lovene om offentlige og private fællesveje, færdselsloven og planlægningsloven betydning for etablering af terrorsikring på offentlige trafikarealer. Bestemmelser i andre vejregler skal i øvrigt også følges ved planlægning, projektering, udbud og drift af fysisk terrorsikring.
Ordbog skal sikre kommunikationen
Den viden om forskellige sikringsmuligheder og begrænsninger, som håndbogen indeholder, bygger blandt andet på ”Inspirationskatalog for vejtekniske foranstaltninger til terrorsikring” – og alene navnet viser, at terrorsikring er noget, som kræver en vis portion kreativitet og tænkning ud af boksen.
Inspirationskataloget indeholder en række ord og begreber, som normalt ikke indgår i de faglige publikationer, og den viden, som en typisk vejingeniør har brug for. I håndbogen er der derfor et helt kapitel med forklaringer på begreber og forkortelser, der anvendes i forbindelse med terrorsikring. Det er begreber, der er velkendte for samarbejdspartnere som fx politi og sikkerhedsorganisationer, men som ikke er almindelige fagtermer hos vejmyndigheder.
At vi har brugt ressourcer og plads på at lave en ”ordbog” som en del af selve håndbogen, skyldes naturligvis, at terrorsikring foregår i et samarbejde mellem en lang række aktører. Det er afgørende, at kommunikationen mellem disse aktører foregår entydigt og uden mulighed for misforståelser.
Køretøjer som våben skaber dilemmaer
Fysisk terrorsikring af offentlige trafikarealer etableres primært for at reducere sandsynligheden for og konsekvenserne af terrorangreb, hvor motorkøretøjer anvendes som våben. Det kan være køretøjer, der kører ind i en folkemængde, eller som medbringer eksplosiver eller mennesker, som ønsker at påføre skader på dem, der opholder sig på stedet. Håndbogen gælder kun for offentlige trafikarealer og således ikke for tilstødende bygninger, virksomheder eller private arealer uden offentlig adgang.
Det er koblingen mellem køretøjer som våben og trafikarealer, hvor mange mennesker til daglig skal kunne færdes frit, trygt og uden bekymringer, der skaber dilemmaerne. I faktaboks 1 er nævnt nogle af de afvejninger, man skal gøre sig, når man planlægger at etablere fysisk terrorsikring af trafikarealer.
Få dem til at opgive, brems dem eller flyt målet
Ud over selve den fysiske forhindring, som terrorister skal forcere for at kunne gøre skade, så er der flere måder, man kan forhindre eller mindske skaderne ved et terrorangreb på.
Det allerbedste er naturligvis at forhindre, at der overhovedet finder et angreb sted. Hvis området fremstår så ufarbart, at det virker som en uoverkommelig opgave for gerningsmanden, er der stor sandsynlighed for, at forehavendet bliver opgivet på forhånd. Et angreb med et køretøj er en ”lavteknologisk” terrorhandling, der udføres spontant uden nævneværdig planlægning eller brug af avanceret teknologi.
Et tungt køretøj er svært at stoppe, hvis det først kommer op i fart. Med elementer uden for arealet kan man reducere farten og derved forsinke og reducere effekten af et køretøjsangreb. Man kan fx tvinge køretøjet til at køre i zigzag, så sikringselementerne ved yderkanten af arealet bedre kan standse et køretøj, som nu kører med en lavere hastighed.
En tredje måde er at påvirke bløde trafikanters adfærd på lokaliteten. Man kan indrette området, så menneskemængder naturligt samles på mere sikre arealer. Det er også vigtigt, at man indretter sig, så det er muligt at se langt, så mennesker opdager, at et angreb er i gang, og kan flygte og advare andre. Flugtruter og evakueringsplaner er også vigtige, men hverken flugtveje eller ’sigtelinjer’ må etableres, så de kan bruges som ’angrebsveje’ for terroristerne.
Terrorsikringsudstyr slår hårdt
Det udstyr og de elementer, som fysisk terrorsikring består af, er med vilje gjort ’påkørselsfarlige’. Formålet med det er jo at forhindre et angreb med et motorkøretøj eller sekundært at mindske skaderne ved et sådant. Køretøjet skal stoppes, inden det forvolder stor skade.
Derfor nedsætter alle typer af terrorsikringselementer i sig selv trafiksikkerheden. Hvis det er muligt, skal de placeres i en afstand fra veje m.v., der svarer til den sikkerhedszone, som er beskrevet i håndbogen ”Grundlag for udformning af trafikarealer”. Hvis det ikke er muligt, kan de eventuelt beskyttes med autoværn.
Det vil ofte være en god idé med en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen eller mindre for veje tæt på terrorsikringsudstyr. Det vil reducere risikoen for alvorlige uheld. Samtidig vil det kunne afsløre forsøg på terror, fordi terroristernes køretøj må køre væsentlig hurtigere end trafikken i øvrigt for at kunne forcere sikringselementerne. Den højere fart vil kunne advare de bløde trafikanter, så de kan nå at flygte.
Men påkørsler af faste genstande kan være meget alvorlige, og derfor er det vigtigt grundigt at overveje, hvordan de solide sikringselementer skal placeres og udformes. Tilfældig påkørsel skal så vidt muligt undgås, og følgerne af de trafikuheld, der måske alligevel sker, skal være så lidt alvorlige som muligt. Det kan fx gøres ved at placere supplerende elementer, som kan sænke farten på motorkøretøjer, inden de rammer selve terrorsikringen.
Risikovurdering er et must
Det er helt afgørende, at den fysiske terrorsikring bygger på en forudgående risikoanalyse og -vurdering, og den skal foretages så tidligt som muligt i forløbet. Håndbogen ”Fysisk terrorbekæmpelse af offentlige trafikarealer” har naturligvis en grundig beskrivelse af, hvad en sådan skal indeholde.
Det er vigtigt at få kortlagt og analyseret det trafikareal, der skal sikres. Kortlægningen skal blandt andet omfatte omgivelserne med bygninger, topografi, fysiske, visuelle og æstetiske hensyn. De bindinger, der er på området med fx adgang for brand- og redningstjenester, varelevering, tilgængelighed for mennesker med forskellige handicaps, beboere og deres parkering, skal også kortlægges. Det samme skal de ”værdier”, der skal beskyttes. Det gælder fx antallet af mennesker, der færdes på arealet, kulturarv, kunstværker, symbolværdier m.v.
Endelig omfatter kortlægningen også sårbarheder, ”svagheder” og trusselsituationen – herunder også det generelle trusselniveau mod Danmark.
Kortlægningen bruges til at udarbejde en egentlig risikovurdering efter nogle af de metoder, der er beskrevet i håndbogen. Risikoen for et terrorangreb er et produkt af, hvor sandsynligt et angreb er og konsekvenserne, hvis det sker. Figur 1 viser, hvordan sandsynlighed og konsekvenser kan hjælpe med at afgøre, hvordan man skal prioritere sikringsindsatsen.
Risikoanalyser og -vurderinger er interne arbejdsredskaber, der ikke skal bruges offentligt. Detaljerede oplysninger om sårbarheder og trusler kan skabe frygt blandt borgere, men de kan også give inspiration og information til potentielle terrorister.