Evaluering af forsøg med turistoplysningstavler på motorveje

af Lene Herrstedt, Puk Andersson og Belinda la Cour Lund

Sammenfatning og konklusion

I foråret 2011 igangsatte Vejdirektoratet/Transportministeriet et forsøg med brune turistoplysningstavler på motorveje. Forsøget, der omfatter hele det danske motorvejsnet, løber frem til midten af 2014.

Forsøget har til formål at opbygge viden om tavlernes effekt, herunder om trafikanterne ser på tavlerne, om de forstår symbolerne og informationen, om tavlerne påvirker trafikanternes valg af turistmål og om tavlerne påvirker trafikanternes adfærd på en måde, så det eventuelt kan få negative konsekvenser for trafiksikkerheden.

Der er gennemført et evalueringsprogram med seks delundersøgelser:

  • Der er lavet tre delundersøgelser af bilisters visuelle adfærd efter opsætning af turistoplysningstavler på Sydmotorvejen, på Den Nordjyske Motorvej og på Den Fynske Motorvej samt én mindre delundersøgelse af bilisters visuelle adfærd både før og efter opsætning af turistoplysningstavler på Sønderborgmotorvejen. Metode og resultater af disse delundersøgelser er beskrevet og sammenfattet i nærværende rapport, kapitel 2.
  • Der er gennemført en brugerundersøgelse på internettet. Metode og resultater er beskrevet og sammenfattet i nærværende rapport, kapitel 3.
  • Der er gennemført en spørgeundersøgelse blandt besøgende på seks udvalgte turistattraktioner. Metode og resultater er beskrevet og sammenfattet i nærværende rapport, kapitel 4.

 

De enkelte delundersøgelser er beskrevet mere detaljeret med hensyn til formål, metode, datagrundlag og resultater i seks baggrundsnotater, der ligger til grund for denne sammenfatningsrapport. Se reference nr. 3, 4, 5, 6, 7 og 8.

Det gennemførte evalueringsprogram har været tilrettelagt med det formål at belyse følgende fem konkrete hovedspørgsmål:

  1. Hvor meget ser trafikanterne på de nye turistoplysningstavler?
  2. Er der forskel på trafikanternes opmærksomhed på tavlerne afhængig af, hvor på motorvejsnettet tavlerne står?
  3. Påvirker tavlerne trafikanternes opmærksomhed, så det kan have negative konsekvenser for trafiksikkerheden?
  4. Forstår trafikanterne de budskaber, som vises på turistoplysningstavlerne? Og Hvad synes brugerne om tavlerne?
  5. Påvirker turistoplysningstavlerne trafikanternes valg af turistmål?

 

Hvor meget ser trafikanterne på de nye turistoplysningstavler?

Bilisterne ser på turistoplysningstavlerne i 2/3 (65 %) af alle forbikørslerne. I 42 % af forbikørslerne ser bilisten to eller flere gange på den samme turistoplysningstavle. I gennemsnit udgør bliktid på turistoplysningstavler 8 % af forbikørselstiden.

Selv om langt de fleste blik mod turistoplysningstavlerne er kortvarige, så viser resultaterne, at 14 % af alle blik mod turistoplysningstavlerne har en varighed på 1 sek. eller mere, og 8 % af alle blik mod tavlerne har en varighed på 1,5 sek. eller derover.

De to længste blik mod turistoplysningstavler har en varighed på 5 sek. og 3,7 sek. De blev begge registreret på Sydmotorvejen. Det længste blik mod turistoplysningstavler på Den Nordjyske Motorvej er på 2,8 sek. På den Fynske Motorvej er det længste blik på 1,5 sek. og på Sønderborgmotorvejen 1,2 sek.

For 15 % af alle forbikørslerne er den samlede bliktid mod tavlen – for ét eller flere på hinanden følgende blik – på 2 sek. eller mere.

Resultaterne af før/ efter undersøgelsen vedr. bilisternes visuelle adfærd på Sønderborgmotorvejen tyder på, at den visuelle opmærksomhed, der rettes mod turistoplysningstavlerne primært er gået fra den opmærksomhed, bilisterne før havde på vejen/trafikken.

Er der forskel på trafikanternes opmærksomhed på tavlerne afhængig af, hvor på motorvejsnettet tavlerne står?

Der kigges betydeligt mere på turistoplysningstavlerne på Sydmotorvejen sammenlignet med de andre ruter.

Det kan muligvis hænge sammen med, at testkørslerne på Sydmotorvejen blev foretaget omkring et år tidligere end kørslerne på de tre andre ruter. Det var således på et tidspunkt, hvor turistoplysningstavler på de danske motorveje var noget nyt for bilisterne. De har formodentlig ved starten vagt en vis nysgerrighed, som muligvis igen har aftaget, efterhånden som tavlerne er blevet udbredt til hele motorvejsnettet.

Den Fynske Motorvej er den af de 4 testruter, hvor der samlet set kigges mindst på turistoplysningstavlerne.

Det visuelle adfærdsmønster er her domineret af mange korte blik mod tavlerne. Den samlede bliktid er under 2 sek. for alle forbikørslerne, i modsætning til de tre andre testruter. Det kan muligvis hænge sammen med, at knapt halvdelen (3 ud af 8) af turistoplysningstavlerne på Den Fynske Motorvej er placeret på strækninger med tilkørselsramper.

Helt generelt kigges der i mindre omfang på turistoplysningstavler, når de er placeret på strækninger med tilkørselsramper. Registreringerne viser, at bilisternes visuelle opmærksomhed på disse strækninger rettes mod tilkørselsramper/rampetrafikanter og i mindre grad mod turistoplysningstavlerne.

Andelen af langvarige blik er størst på Sydmotorvejen og på den Nordjyske Motorvej.

Påvirker tavlerne trafikanternes opmærksomhed, så det kan have negative konsekvenser for trafiksikkerheden?

Sikkerhedsbufferen er udtryk for den maksimale tid, som bilisten har til at opfatte, tolke og reagere på en pludselig opstået situation, der kræver en undvigemanøvre. Trafiksikker kørsel er betinget af, at sikkerhedsbufferen er på minimum 2 sek. svarende til reaktionstiden i de danske, nordiske og tyske vejstandarder. Når sikkerhedsbufferen kommer ned under 2 sek. – hvilket er tilfældet for 20 % af alle forbikørslerne – kan det betyde, at trafikanterne ikke når at reagere i tide, såfremt der opstår en uventet hændelse, der kræver en øjeblikkelig reaktion. Jo mindre sikkerhedsbufferen er, jo mindre tid har trafikanten til at reagere.

For 16 % af alle forbikørsler er sikkerhedsbufferen nede på 1,5 sek. eller mindre, og for 12 % af alle forbikørsler er sikkerhedsbufferen helt nede på 1 sek. eller derunder. Den negative påvirkning af trafiksikker kørsel, som følge af relativt små sikkerhedsbuffere på 1,5 sek. eller mindre, er størst på Sydmotorvejen og mindst på Sønderborgmotorvejen (Tabel 2.7)

I 14 % af alle forbikørslerne kigger bilisten på turistoplysningstavlen i sammenlagt 2 sek. inden for en sammenhængende tidsperiode på 6 sek. Udenlandske forskningsresultater har vist, at risikoen for ulykker/næsten-ulykker øges til cirka det dobbelte i sådanne situationer. Sådanne situationer er registreret både på Den Nordjyske Motorvej (7 % af forbikørslerne) og på Sydmotorvejen (39 % af forbikørslerne). På de to andre forsøgsstrækninger, Den Fynske Motorvej og Sønderborgmotorvejen, er der ikke registreret sådanne situationer.

10 % af alle blik mod turistoplysningstavler har en kombination af blikvinkel og varighed, der ligger uden for det normale visuelle mønster for kørsel på danske motorveje. Det er betydeligt mindre end de 25 %, der i en tidligere undersøgelse er fundet for reklamer. Forskellen kan muligvis forklares ved, at turistoplysningstavlerne er placeret relativt tæt ved vejkanten, ligesom de øvrige færdselstavler, mens de fleste reklamer er placeret i relativt længere afstand fra vejkanten, hvilket bl.a. medfører større blikvinkler.

Det kan ikke afvises, at bilisternes visuelle opmærksomhed mod tavlerne aftager med tiden, efterhånden som de oplever, at informationen på de faste tavler ikke er relevante for deres daglige kørsel og ej heller byder på nogen nyhedsværdi, der kan vække nysgerrigheden og fastholde opmærksomheden, med mindre trafikanterne færdes på andre ruter end de daglige rutineruter de er vant til.

Forstår trafikanterne de budskaber, som vises på turistoplysningstavlerne? Og hvad synes brugerne om tavlerne?

Til belysning af dette spørgsmål er der gennemført en brugerundersøgelse (marts 2013) på internettet.

Det er 82% af de 1252 adspurgte, der har set en eller flere af de nye turistoplysningstavler. Kendskabet til tavlerne er således øget markant i forhold til resultatet af spørgeundersøgelsen i efteråret 2011, hvor det kun var 61%.

Knapt halvdelen (48%) af de adspurgte forstår, hvad tavlen betyder, mens en tilsvarende andel (48%) opfatter tavlerne som reklamer for de nævnte turistattraktioner. Forståelsen af tavlerne er således ikke ændret i forhold til resultatet af pilotundersøgelsen i efteråret 2011.

Langt de fleste synes, at tavlerne er lette at læse (93%), og at tavlernes størrelse er passende (89%).

Det er en forholdsvis begrænset del (13%), som indtil nu har brugt tavlerne til at finde vej til en turistattraktion. Men 85 % af de, der har gjort brug af tavlerne, har oplevet, at tavlen var en hjælp.

2/3 synes, at tavlerne giver dem nyttig og brugbar information.

Det er ca. halvdelen (51%), der oplever, at tavlerne er placeret hensigtsmæssigt i forhold til attraktionerne. 17% oplever, at ”ikke alle” tavlerne er placeret hensigtsmæssigt og 32 % ”ved ikke”. De tilknyttede kommentarer tyder på, at brugerne har oplevet placeringen for nogle af tavlerne som misvisende eller uhensigtsmæssig.

Afstanden fra tavle til attraktion skal ifølge brugernes mening maksimalt være 15- 20 km. Hele 43 % mener, at attraktionen bør ligge inden for en afstand af 10 km.

Ca. ¾ synes, at tavlerne er gode som de er, mens den sidste ¼ synes, at tavlerne skal gøres bedre. Brugernes forslag til forbedring handler om tilføjelse af information om afstand til attraktionen og hvor man skal køre fra (ex. Frakørselnummer) samt supplerende vejvisning frem til attraktionen. Herudover er der en del, der giver udtryk for, at farven bør ændres, designet er grimt, eller tavlerne bør fjernes.

Samlet set er det 8 ud af 10, der synes, at det er en god ide med de nye turistoplysningstavler.

Påvirker turistoplysningstavlerne trafikanternes valg af turistmål?

Til belysning af dette spørgsmål er der gennemført en spørgeundersøgelse på seks udvalgte turistattraktioner (kapitel 4).

Resultaterne viser, at ud af de 1292 besøgende ved de seks attraktioner, der har deltaget i spørgeundersøgelsen, har de 736 (57%) set den aktuelle turistoplysningstavle på motorvejen, men godt 90 % havde planlagt hjemmefra at besøge attraktionen den pågældende dag. Nedenstående resultater er baseret på svarene fra de 736 respondenter.

Kun én ud af 10 respondenter angiver, at turistoplysningstavlen har været medvirkende årsag til deres besøg ved den aktuelle attraktion.

  • Omkring ¼ svarer rigtigt på spørgsmålet om, hvad tavlen betyder. Men halvdelen af respondenterne tror, at turistoplysningstavlerne er reklamer for de viste attraktioner, hvilket også fremgår af resultaterne fra brugerundersøgelsen på internettet.
  • 45% af respondenterne synes, at turistoplysningstavlernes information som hjælp til at finde frem til attraktionen er god, mens 38% synes, at den er mangelfuld. Som begrundelse for, at informationen er mangelfuld, anføres manglende oplysning om frakørselsnummer, og manglende information om afstand til attraktionen samt især manglende vejvisning videre frem til attraktionen efter de har forladt motorvejen.
  • 61% oplever, at turistoplysningstavlerne er placeret rigtigt i forhold til attraktionernes beliggenhed, mens 15% oplever, at de ikke er placeret rigtigt.
  • 94% synes, at turistoplysningstavlerne har en passende størrelse.
  • 95% synes generelt, at turistoplysningstavlerne er en god idé.
  • De supplerende kommentarer, som 194 respondenter har tilføjet, indeholder både positive og negative udsagn om tavlerne. Der peges bl.a. på, at turistoplysningstavlerne gør forbipasserende opmærksomme på attraktionen, og at tavlerne giver god information til turister. Andre peger på, at tavlerne ikke er nogen hjælp til at finde frem til attraktionen, at de fungerer som reklametavler og er unødvendige.
  • Udenlandske respondenter adskiller sig udelukkende fra danske respondenter ved, at flere benytter motorvejen for at komme frem til attraktionen.

 

Ud fra besøgstal og beskrivelser af tiltag for de seks attraktioner kan der ikke påvises nogen generel effekt af turistoplysningstavlerne på antallet af besøgende. Udviklingen i besøgstallene for Vikingemuseet Ladby antyder dog, at der muligvis er en positiv påvirkning fra turistoplysningstavlerne, men den gunstige udvikling i besøgstallet er tidsmæssigt sammenfaldende med museets opstart på byggeriet i 1:1 af Ladbyskibet, hvilket også formodes at påvirke besøgstallet.

Hvad søger du?

Søg