Sammenfatning
Vejdirektoratet har igangsat et projekt, der har til formål at belyse de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser for bløde trafikanter, hvor disse holdes udenfor signalreguleringen i signalregulerede kryds. Endvidere, om den fysiske udformning af krydsområdet har betydning for bløde trafikanters opfattelse af vigepligtsforholdene, og om dette har betydning for trafiksikkerheden. Med bløde trafikanter forstås cyklister, knallertkørere (lille knallert) og fodgængere.
Formålet med projektet er at styrke grundlaget for at bevare eller ændre vejreglernes anbefalinger vedrørende regulering af bløde trafikanter i signalregulerede kryds.
Projektet består af to dele. Del 1 er en uheldsanalyse af politiregistrerede uheld mellem to eller flere bløde trafikanter i og ved signalregulerede kryds i en 5-årig periode fra 2008-2012 (begge år incl.). Del 2 er en videobaseret adfærdsanalyse af ”tæt-ved-uheld” mellem bløde trafikanter i signalregulerede kryds med forskellig geometri og hvor cyklister/knallertkørere ved undertavle eller højresvingsshunt er undtaget signal set i forhold til tilsvarende kryds, hvor signalet skal efterleves. Det er som en del af analysen undersøgt, om der er forskel på bløde trafikanters samspil og overholdelse af vigepligt i overliggeren i T-kryds, hvor cykel/knallert kører hhv. højre eller venstre om hovedsignalet.
Følgende generelle regel vedrørende signalgivningen er gældende, og ligger dermed til grund for analysen. Cyklister/knallertførere skal følge hovedsignalet uanset placeringen af signalet. Det vil sige at uanset om cyklisterne passerer hovedsignalet til højre eller venstre for dem, så skal de følge hovedsignalets signalgivning. Dette gælder dog ikke, hvis der er separat cyklistsignal, hvis andet er angivet ved undertavle, eller hvis der er højresvingsshunt for cyklister. I kryds med højresvingspil for bilister må cyklister svinge til højre for grøn pil, såfremt der ikke er et separat cyklistsignal. Om der er stoppligt for signal på et højresvingsshunt for cyklister, er juridisk set uklart. Der findes eksempelvis ingen regler for, hvor stor afstand der skal være mellem cykelshunt og signal før man kan sige, at cyklister der benytter en højresvingsshunt er undtaget signal.
Uheldsanalyse
I årene 2008-2012 har Politiet rapporteret 1.395 uheld mellem bløde trafikanter i Danmark. Af disse er 138 eller 10 % indtruffet i signalregulerede kryds og fodgængerovergange. I fem af disse uheld har cykler og knallerter på cykelstien kørt højre om signalet ved indkørsel til krydset. I to af uheldene har hhv. en cykel og en knallert været undtaget for signalvisningen. Det vil sige, at 5 % af uheldene mellem bløde trafikanter i signalregulerede kryds og fodgængerovergange er sket, hvor en eller flere cykler/knallerter er kørt højre om signal eller undtaget for signalvisning.
I to af de syv uheld højre om signal eller undtaget for signalvisning er biler involveret, mens biler er involveret i 31 af 131 andre uheld, altså ca. samme niveau af involvering af biler. Alvorligheden af hhv. andre uheld og uheld højre om signal eller undtaget for signalvisning er også ca. den samme.
Det er ikke muligt på baggrund af uheldsanalysen at sige om signalregulerede kryds, hvor cykler og knallerter kører højre om signal eller er undtaget for signalvisning, har en lavere eller højere frekvens af uheld mellem bløde trafikanter (uheld pr. cykel/knallert) end andre signalregulerede kryds. Det er heller ikke muligt at få nyttige resultater ud af en før-efter uheldsevaluering af signalregulerede kryds, hvor signalstandere er flyttet fra den ene til den anden side af cykelstien, eller hvor undertavler med undtagelse fra signalvisning er opsat. Det skyldes, at hvor uheld er indtruffet, har signalstandernes placering og undertavler med undtagelser været uændret gennem de seneste mange år. Det er således ikke muligt pålideligt at identificere en førperiode for en sådan evaluering.
Det skal nævnes, at Politiet kun rapporterer ca. 8 % af de personskader i uheld mellem bløde trafikanter, som sygehuse og skadestuer registrerer, ifølge tal fra Ulykkesanalysegruppen ved Odense Universitetshospital. I de 7 politirapporterede uheld mellem bløde trafikanter højre om signal eller undtaget fra signalvisningen i 2008-2012 var der fem personskader, altså én personskade om året. Hvis tallene fra Odense Universitetshospital er repræsentative for Danmark, så formodes det, at sygehuse og skadestuer på landsplan har registreret i størrelsesordnen 60-65 personskader i uheld mellem bløde trafikanter højre om signal eller undtaget fra signalvisningen i årene 2008-2012.
Videobaseret adfærdsundersøgelse
Som baggrund for adfærdsundersøgelsen er udpeget 8 krydshjørner og 8 ”match” krydshjørner. Matchkrydsene er mht. trafikmængde og geometri så vidt muligt sammenlignelige med de kryds, de hver især matches med.
De i alt 16 krydslokaliteter er navngivet K1 til K16 og har følgende karakteristika:
- To krydshjørner med cykelshunts (K1 og K3), hvor højresvingende cyklist/knallert kører højre om signal er matchet med to krydshjørner, hvor højresvingende cyklist/knallertkører kører venstre om signalet (K2 og K4).
- To krydshjørner, hvor højresvingende cyklist/knallertkører med undertavle er undtaget fra signalgivning (K5 og K7), er matchet med to krydshjørner, hvor højresvingende cyklist/knallertkører skal efterleve signalet (K6 og K8).
- To overliggere i T-kryds, hvor ligeudkørende cyklist/knallertkører med undertavle er undtaget fra signalgivning i overliggeren (K9 og K11), er matchet med to T-kryds, hvor ligeudkørende cyklister/knallertkørere skal efterleve signalet i overliggeren (K10 og K12).
- To overliggere i T-kryds, hvor cyklist/knallertkører kører højre om hovedsignalet (K13 og K15), er matchet med to overliggere i T-kryds, hvor cyklist/knallertkører kører venstre om hovedsignalet (K14 og K16). For alle fire kryds gælder, at cyklist/knallertkører skal efterleve signalet.
På baggrund af mellem 7 og 8 timers videooptagelser i dagtimerne i hvert af de 16 krydshjørner er der ud fra videooptagelserne foretaget:
- Trafiktællinger af alle cyklister, knallertkørere og fodgængere, der kommer ind i observationsområdet, fordelt på køreretning. For kryds hvor cyklister/knallertkørere skal overholde signalet, er det registreret om der køres ind i krydset for grønt eller rødt signal. De cyklister/knallertkørere som ankommer til krydset i rødtiden opdeles på, om de fortsætter ind i krydset for rødt signal, eller om de stopper op og først kører ind i krydset når signalet skifter til grønt.
- Registrering af konfliktende adfærd i observationsarealet. Der skelnes mellem alvorlig og let konfliktende adfærd. En konflikt er defineret som en situation, hvor mindst to trafikanter er på kollisionskurs, og hvor mindst én af trafikanterne foretager en synlig reaktion, som fx opbremsning og/eller ændring af sideværtsplacering.
Selvom fokus er på konflikter mellem bløde trafikanter, er det valgt at registrere alle konflikter, der involverer mindst én blød trafikant. Videoklip af alle registrerede konflikter findes på DVD.
I tabel 1 ses analysens hovedresultater. For krydshjørner hvor der er fokuseret på højresving (K1-K8) ses, at andelen af cyklister/knallerter, der ved ankomst til krydset i rødtiden foretager et ulovligt højresving for rødt, ligger på mellem 45% og 51%. Der er altså noget der tyder på, at andelen af cyklister/knallerter der svinger til højre for rødt signal, er rimeligt ens uanset geometri.
Anderledes ser det ud for cyklister/knallerter i overliggeren i T-kryds, hvor hovedsignalet skal efterleves. Mellem 69% og 100% af de cyklister/knallerter der ankommer til overliggeren i rødtiden, fortsætter ind i krydset for rødt signal. Andelen af rødkørere er mindst for de to kryds K10 (73%) og K14 (69%), hvor cyklisterne kører venstre om signalet. Karakteristisk for disse to kryds er, at cyklister/knallertkørere føres venstre om hovedsignalet. Der er vigepligtsafmærkning i form af stopstreg på tværs af cykelsti samt afmærket fodgængerfelt over cykelsti umiddelbart efter stopstregen. Forhold som tydeliggør, at indkørende cyklister/knallerter skal overholde hovedsignalet.
I K16 er andelen af rødkørere 98%. Cyklister/knallerter kører venstre om hovedsignalet, der er afmærket stopstreg på tværs af cykelsti, og ét krydsende fodgængerfelt som er placeret i den fjerneste ende af krydset. Det betyder, at cyklister/knallerter der kører ind i T-krydsets overligger først møder krydsende fodgængere efter de er kørt ind i krydset, hvilket kan forklare den høje andel af rødkørere.
Stort set alle ligeudkørende cyklister/knallerter kører ind i K13 og K15 uden at stoppe for rødt signal. Karakteristisk for disse T-kryds er, at cyklisterne føres højre om hovedsignalet, og at der ikke er nogen vigepligtsafmærkning på tværs af cykelsti ved kørsel ind i krydset (ingen stopstreg/hajtænder). I K13 er cykelsti og vej adskilt af fodgængerhelle, og i K15 er der kun ét afmærket fodgængerfelt, som er placeret længst væk fra hovedsignalet. Alle disse forhold er formentligt med til at give cyklister/knallertkørere den opfattelse, at de ikke er omfattet af hovedsignalet, og derfor kan køre ind i T-krydsets overligger uden at stoppe for rødt signal.
Samlet set tyder data fra T-krydsene på, at andelen af cyklister/knallertkørere der ikke overholder hovedsignalet, ved kørsel ind i overliggeren af T-kryds, er størst i kryds hvor der ikke er afmærket fodgængerfelt på tværs af cykelsti.
Af tabel 1 ses, at der er registreret i alt 19 konflikter mellem to bløde trafikanter, hvoraf tre er kategoriseret som alvorlige. 11 af de 19 konflikter opstår mellem cyklister, der ikke overholder deres vigepligt ved kørsel ind i krydset, og fodgængere der træder fra fortov ud i fodgængfelt eller ud på cykelsti i grøntiden. De resterende konflikter kan ikke alene relateres til en cyklist/knallert der ved kørsel ind i krydset, overtræder deres vigepligt. Disse konflikter er karakteriseret ved at én eller begge parter, foretager en ureglementeret handling som eksempelvis at cykle i fodgængerfelt, fodgænger der træder ud på cykelsti/vej udenfor fodgængerfelt, fodgænger der træder ud i fodgængerfelt for rødt signal mv.
Såvel konflikter som adfærdsobservationer viser, at det kan være svært at styre de bløde trafikanters adfærd. Det er derfor vigtigt, at geometri og afmærkning er tydelig således, at vigepligtsforholdene er klare, og at afmærkningen tydeligt viser, hvor man gerne vil have de bløde trafikanter placerer sig ved kørsel frem til og gennem krydsområdet.
Konflikter mellem bløde trafikanter er ofte meget lette, hvilket bl.a. skyldes de bløde trafikanters lave hastighed, og mulighed for at foretage en hurtig undvigemanøvre.
Til trods for at antallet af registrerede konflikter mellem bløde trafikanter er meget lavt, er det i tabel 1 angivet, hvor mange konflikter (mellem bløde trafikanter) der er registreret per indkørende blød trafikant. Antallet af konflikter ligger på mellem 0 og 8,5 per 10.000 indkørende bløde trafikanter. Det skal pointeres, at disse tal er behæftet med stor usikkerhed, men tallet giver trods alt en idé om, at ulykker mellem bløde trafikanter kun sjældent opstår.
Herudover er der registreret 14 konflikter mellem højresvingende motorkøretøjer og en krydsende fodgænger eller ligeudkørende cyklist/knallert. 12 af de 14 konflikter er kategoriseret som alvorlige. Konflikterne er generelt karakteriseret ved, at den højresvingende bilist ikke overholder sin vigepligt. I kryds, hvor der ikke er førgrønt for bilister, sker disse konflikter oftest mellem to trafikanter, der ankommer til krydset i grøntiden, og hvor den højresvingende bilist overser den ligeudkørende cyklist. I kryds med førgrønt for højresvingende bilister (uden cyklistsignal), sker disse konflikter ofte i slutningen, eller kort tid efter højresvingspilen er slukket. Disse konflikter er ofte kategoriseret som alvorlige, hvilket bl.a. kan skyldes, at de højresvingende bilister ofte kører ind i krydset efter en forankørende, som er kørt ind i krydset for grøn højresvingspil, og som enten ikke er så opmærksomme overfor krydsende cyklister/fodgængere, eller gerne vil nå at fuldende højresvinget inden hovedsignalet skifter til grønt.
Generelt er det vigtigt, at der er et klart og entydigt juridisk grundlag for hvilke vigepligtsregler der gælder for cyklister/knallerter ved kørsel ind i og gennem krydsområder set i forhold til, om cyklister kører højre eller venstre om signalstander samt ved udformning af højresvingshunts for cyklister. Det er eksempelvis på nuværende tidspunkt ikke klare retningslinier for, hvordan højresvingsshunts for cyklister skal udformes, før de højresvingende cyklister juridisk kan betragtes som undtaget for signalet.
Samlet set kan det konkluderes, at der ikke er nogen dokumenterbar forskel i sikkerhedsniveauet mellem bløde trafikanter i krydshjørner med/uden højresvingsshunts og med/uden tilladt højresving for rødt. Det samme gør sig gældende for kørsel ind i overliggeren i T-kryds. Her er heller ingen dokumenterbar forskel mellem sikkerhedsniveauet i T-kryds med/uden tilladt ligeudkørsel for rødt, og kryds hvor cyklist/knallert føres højre hhv. venstre om hovedsignalet. Både uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse viser, at uheld og konflikter mellem bløde trafikanter i og ved signalregulerede kryds sker forholdsvist sjældent.
Adfærdsundersøgelsen viser i øvrigt, at førgrønt for højresvingende bilister kan være problematisk. Hovedparten af konflikterne med højresvingende biler er kategoriseret som alvorlige.