Mødeulykker med døden til følge
I årene 2010-2013 er der tre ulykkessituationer, som oftere ses blandt dødsulykker end øvrige personskadeulykker i vejtrafikken. Det drejer sig om eneulykker, fodgængerulykker og mødeulykker.
I dette notat analyseres 165 mødeulykker med døden til følge sket i perioden fra 2010 til 2013. En mødeulykke er en ulykke mellem to parter, der er ligeudkørende på samme vej, men med modsat køreretning.
Analysen om mødeulykker blandt dødsulykker er en del af pilotprojektet Udvidet dødsulykkestatistik, efterfølgende forkortet DUS. DUS er et udvidet samarbejde mellem politi, Vejdirektoratet og kommunerne om at indsamle bedre og flere oplysninger om dødsulykkerne på vejene, og skal medvirke til en mere målrettet indsats mod trafikulykker. Projektet er finansieret via transportaftalen ”En grøn transportpolitik” fra 2009 til indsamling af ulykkesdata i 2010-2014.
Temaanalysen bygger på data fra dødsulykkestatistikken (DUS) samt den almindelig ulykkesstatistik (vejman.dk) fra 2010-2013.
Notatet indledes med en generel karakteristik af de 165 mødeulykker, herunder ulykkeslokaliteter, vejenes udformning og tilstand, involverede køretøjer mv. Herefter følger en opgørelse over, hvilke faktorer der oftest er medvirkende til ulykkernes opståen og alvorlighedsgrad. Sidst i notatet karakteriseres de ulykkesinvolverede førere og hændelsesforløbet forud for mødeulykkerne.
Sammenfatning og konklusion
Ulykkesomfang
I perioden fra 2010-2013 skete der 765 dødsulykker i vejtrafikken, hvoraf 165 dødsulykker var mødeulykker. I de 165 mødeulykker blev 184 personer dræbt og 210 kvæstet.
Dræbte i mødeulykker udgør 22% af det samlede antal dræbte i trafikken, mens alvorligt og let tilskadekomne i mødeulykker udgør mere end halvdelen (52%) af det samlede antal alvorligt og let tilskadekomne i dødsulykker.
Vejtype og vejforløb
Hovedparten af de 165 mødeulykker sker på 2-sporede landeveje uden nogen form for fysisk midteradskillelse mellem de to køreretninger. På langt hovedparten af ulykkeslokaliteterne er der ikke fræsede rumleriller i vejmidten.
Knap 40% af mødeulykkerne sker i forskellige typer af kurver, oftest moderate. Der er ikke noget der tyder på, at hverken manglende vejvedligeholdelse eller utilstrækkelige oversigtsforhold generelt er et problem i mødeulykkerne.
Ulykkesinvolverede køretøjer og hastighed
75% af mødeulykkerne involverer 2 køretøjer, 20% involverer 3 køretøjer, mens de resterende 5% af mødeulykkerne involverer 4-5 køretøjer.
Knap 1/3 af de 165 mødeulykker er mellem en personbil og en lastbil/sættevogn/bus, eller en varebil og en lastbil/sættevogn/bus. Tunge køretøjer i form af lastbil/sættevogn, bus og traktor udgør 18% af de ulykkesinvolverede køretøjer. Samlet optræder de tre køretøjstyper som part i 39% af mødeulykkerne, hvilket kun er gældende for 17% af de øvrige dødsulykker. Dette skal ses i sammenhæng med, at mødeulykkerne sker på veje i landzone, hvor tunge køretøjers trafikarbejde udgør en noget større andel end i byzone – og at der altid er mere end ét involveret køretøj i en mødeulykke.
I 121 af de 151 mødeulykker (80%), hvor køretøjernes hastighed har kunnet beregnes, overskrides køretøjets aktuelle hastighedsbegrænsning af mindst én part. I cirka halvdelen af de 151 mødeulykker overskrides den aktuelle hastighedsbegrænsning med 11 km/t eller mere af mindst én af parterne.
61% af de dræbte og tilskadekomne var førere, 39% var passagerer. Førere af tunge køretøjer bliver sjældent dræbt i mødeulykkerne, mens det omvendte gør sig gældende for førere af MC, ATV, motorkøretøj<400 kg, knallert 30/45 og cykel.
Ulykkes- og skadesfaktorer
Ulykkesfaktorer er forhold, der vurderes at have haft afgørende betydning for ulykkens opståen. Hvis blot én ulykkesfaktor i en ulykke ikke havde været til stede, vurderes det, at ulykken sandsynligvis ikke ville være sket. Skadesfaktorer er forhold, der vurderes at have haft afgørende betydning for personskadernes omfang. Tilsvarende ulykkesfaktorer gælder det for skadesfaktorer, at hvis en skadesfaktor ikke havde været til stede under ulykken, ville ulykken sandsynligvis have været mindre alvorlig. Ligesom for dødsulykker generelt er det først og fremmest trafikantens adfærd og handlinger, som er medvirkende til, at mødeulykkerne opstår, og til personskadernes alvorlighedsgrad.
154 af de 165 mødeulykker har tilknyttet én eller flere ulykkesfaktorer til trafikanten. Således er det vurderet, at en stor andel af mødeulykkerne kunne være undgået, hvis alle trafikanter havde været tilstrækkeligt opmærksomme, havde overholdt hastighedsbegrænsningen og havde placeret sig korrekt på kørebanen.
Ulykkesfaktoren vejr, herunder vådt eller glat føre, er medvirkende til ulykkens opståen i 15% af mødeulykkerne, og er dermed oftere ulykkesfaktor i mødeulykkerne end i alle dødsulykker som helhed. Dette hænger muligvis sammen med, at hastighedsniveauet på landeveje er højt, og at vejforløbet ofte er mere kurvet end veje i byområder.
Fejl på dæk er medvirkende til ulykkens opståen i 7% af mødeulykkerne, og er den eneste køretøjsfaktor af større betydning.
Cirka halvdelen af de 165 mødeulykker har en skadesfaktor tilknyttet. Det er oftest hastighed eller manglende/forkert selebrug, der har haft afgørende betydning for personskadernes omfang.
Ulykkesbidragende førere
På baggrund af ulykkesbeskrivelserne i de enkelte dødsulykkesrapporter er det forsøgt vurderet, hvem af de ulykkesinvolverede førere, der var ulykkesbidragende i de 165 mødeulykker. Den ulykkesbidragende fører, vil oftest være den fører, eller føreren af det køretøj, som ulykkesfaktoren kan henføres til. De øvrige førere kaldes modparter.
Set i forhold til modparterne i ulykkerne er de ulykkesbidragende førere i højere grad mænd og unge under 25 år. De overstiger i markant højere grad deres aktuelle hastighedsbegrænsning og anvender i mindre grad sikkerhedssele. Desuden er en højere andel af de ulykkesbidragendes køretøjer indregistreret i 1999 eller tidligere.
Det er oftest personer i køretøjer med en ulykkesbidragende fører, der bliver dræbt. Omvendt er det i højere grad personer blandt modparterne, der kvæstes.
Mødeulykkers hændelsesforløb
Analysen viser endvidere, at 131 af de 165 mødeulykker (knap 80%) har et hændelsesforløb som en eneulykke, der dog tilfældigvis bliver en flerpartsulykke, idet der er en modkørende trafikant tilstede i ulykkesøjeblikket. I godt halvdelen af disse ulykker har føreren været uopmærksom. Uopmærksomheden vurderes ofte at være begrundet i, at føreren er træt eller falder i søvn. Uopmærksomhed i form af distraktion fra radio, spisning eller mobiltelefon nævnes i et mindre antal af dødsulykkesrapporterne. Førernes generelle manglende opmærksomhed på vejforløbet, evt. kombineret med høj og/eller chancebetonet kørsel, betyder, at trafikanten kommer over i modkørendes vognbane. En række af ulykkerne sker i glat føre, hvor de ulykkesbidragende oftest har lav hastighed, men ikke lav nok i forhold til forholdene.
21 af de 165 mødeulykker sker i forbindelse med overhaling. Overhalingsulykkerne er generelt chancebetonet og sker ofte ved høj hastighed.
I langt de fleste af mødeulykkerne er det nr. 1 i rækken af modkørende trafikanter, der rammes.