Sammenfatning
Som det fremgår af notatet, ”Sikkerhedseffekt af bundet venstresving. Supplerende effektanalyse af delehelle samt kryds i byer og på landet” (Buch, Trafitec, juni 2019), er bundet venstresving til gavn for trafiksikkerheden i signalregulerede kryds, særligt hvor der er mange venstresvingende. Før-efter uheldsanalysen baseret på 84 kryds viser dog, at effekten af at etablere bundet venstresving varierer betragteligt mellem de enkelte kryds.
Der er derfor udarbejdet en supplerende analyse for at vurdere, om der er nogle forhold, der ser ud til at have betydning for omfanget af uheld i krydsene. Herunder om der er nogle forhold, der er særlig knyttet til designet af bundet venstresving. Der er udelukkende set på kryds, hvor der er en kantstensbegrænset delehelle mellem kørespor til ligeudkørende og venstresvingende i forbindelse med bundet venstresving.
Metode
For at undersøge om der er trafik- eller designforhold, der har betydning for, hvorfor nogle kryds klarer sig bedre sikkerhedsmæssigt end andre, er der foretaget tre delanalyser:
- Sammenligning af ”gode” og ”dårlige” kryds
- Uheldsniveau i forhold til karakteristika
- Uheldsniveau for kryds med fællestræk
I alt indgår 61 kryds i de efterfølgende analyser, hvor der for hvert kryds er en uheldsperiode på 3-5 år i perioden 2011-2015. Til vurdering af uheldsniveauet anvendes uheldsfrekvenser, hvor antallet af person- og materielskadeuheld er sat i forhold til antallet af indkørende motorkøretøjer i en uheldsperiode. Datamaterialet er ikke tilstrækkeligt til, at det er muligt fx at tage højde for fordelingen mellem person- og materielskadeuheld i analyserne. Det skyldes, at der generelt set er tale om kryds med høj sikkerhed, dvs. få uheld. Materielskadeuheld og alvorlige personskadeuheld er derfor vægtet lige højt ved sammenligningerne, og de beregnede uheldsfrekvenser giver derfor ikke indblik i eventuelle forskelle i ulykkernes alvorlighed.
I analyserne er der ikke taget hensyn til fx signalprogrammer samt omfang og fordeling af svingende trafik, ligesom omfang af cyklister og fodgængere blot er skønnet og ikke medtaget i de beregnede uheldsfrekvenser. Det er alt sammen forhold, der kan have stor betydning for uheldsniveauet i de enkelte kryds.
I sammenligningen af ”gode” og ”dårlige” indgår henholdsvis de 14 kryds med de højeste uheldsfrekvenser og de 16 kryds med de laveste. Det undersøges, om de to grupper af kryds adskiller sig i forhold til hinanden både med hensyn til design og trafik.
Delanalysen af uheldsniveau i forhold til karakteristika er baseret på alle 61 kryds. For parametre knyttet til design og trafik er sammenhængen med uheldsfrekvenser undersøgt for én parameter ad gangen. I gennemgangen tages der hensyn til samvariation mellem forskellige karakteristika.
I den tredje delanalyse er krydsene grupperet i forhold til krydstype og trafik. Det forsøges på denne måde at klarlægge, om der er forhold ved krydsdesign, der synes at have betydning for størrelsen af uheldsfrekvenser, når krydsene ligner hinanden med hensyn til krydstype og trafik.
Resultater
Samlet set tyder de tre delanalyser på, at forskelle på uheldsfrekvenser i kryds med bundet venstresving primært er knyttet til krydstyper og trafiksammensætning og kun i ringe grad til design af kryds, herunder design af bundet venstresving og deleheller. Indtrykket er, at krydsene i vid udstrækning efterlever de gængse principper for design af signalregulerede kryds med bundet venstresving.
På tværs af de tre delanalyser er det tydeligt, at 3-benede kryds og 4-benede rampekryds med ensrettet trafik i to krydsben (til- og frakørselsrampe) har de laveste uheldsfrekvenser.
Derudover har kryds i landzone umiddelbart lavere uheldsfrekvenser end kryds i byzone. Forklaringen synes i høj grad at være knyttet til omfanget af cykeltrafik. Det gælder 3-benede kryds og 4-benede kryds med > 20.000 indkørende motorkøretøjer, men umiddelbart ikke i 4-benede kryds med < 20.000 indkørende motorkøretøjer. Omfanget af indkørende motorkøretøjer synes til gengæld at have mindre betydning for størrelsen af uheldsfrekvenserne.
I forhold til design af deleheller kan resultaterne indikere, at kryds med trekantede deleheller har lavere uheldsfrekvenser end kryds med rektangulære deleheller. Resultatet fremgår af alle delanalyser, men nogle af opgørelserne er baseret på en meget begrænset datamængde. Det skal desuden bemærkes, at i nogle tilfælde adskiller formen på de trekantede deleheller sig kun i begrænset omfang fra de rektangulære.
Det er muligt, at placeringen af signaler har betydning for uheldsfrekvenserne, men undersøgelsen kan ikke afklare dette nærmere. Det er således uklart, om det er en fordel kun at have signaler i krydsets forkant, eller signaler i krydsets forkant bør suppleres med signaler i krydsets bagkant og/eller midte. Uklarhederne kan skyldes begrænsede datamængder, eller den mest fordelagtige signalplacering faktisk afhænger af fx krydstype og trafiksammensætning.