Evalueringen undersøger trafiksikkerhedseffekterne af ombygninger i 59 vigepligtsregulerede kryds i åbent land, hvor der i perioden 2009‑2023 er etableret eller fjernet primær- og sekundærkanalisering. Dette omfatter ændringer på hhv. den overordnede vej og sidevej, såsom etablering eller fjernelse af heller og/eller svingbaner.

Krydsene omfatter 45 T‑kryds og 14 F‑kryds. Ulykkesdata er baseret på politiregistrerede ulykker fra 2004‑2024. For at sikre et retvisende grundlag korrigeres for både den generelle ulykkesudvikling og regressionseffekten ved brug af kontrolgruppe samt Empirical Bayes-metode.

Resultaterne viser, at ombygningerne samlet har haft en tydelig positiv effekt på trafiksikkerheden. Antallet af person- og materielskadeulykker falder med 22 %. Det samlede antal ulykker (personskade- og materielskadeulykker samt ekstrauheld) falder med 30 % efter ombygning, når der er korrigeret for generelle udviklinger og tilfældige udsving. Denne reduktion er statistisk signifikant og ensartet på tværs af krydsene. Antallet af personskader falder med 19 %, men denne ændring er ikke statistisk sikker, hvilket skyldes det lave antal personskader.

I T‑krydsene falder antallet af person- og materielskadeulykker med 11 %, og personskader falder med 28 %. F‑krydsene viser et fald i antallet af person- og materielskadeulykker på 46 %, mens antallet af personskader stiger med 16 %, hvilket dog bygger på meget få hændelser.

I 36 kryds, hvor der både er anlagt midterheller og venstresvingsbaner på primærvejen, falder antallet af person- og materielskadeulykker med 27 % og personskader med 30 %. Det vurderes, at netop kombinationen af primærheller og venstresvingsbane er den mest trafiksikre løsning, fordi den adskiller trafikstrømme og reducerer bagendekollisioner mellem venstresvingende og ligeudkørende.

Sekundærkanalisering giver også tydelige reduktioner i det samlede ulykkesniveau, særligt når sekundærheller etableres uden samtidig primærkanalisering. Resultaterne bygger dog på færre kryds og bør tolkes med forsigtighed. I 10 kryds er der anlagt sekundærkanalisering, uden at der samtidig er udført primærkanalisering, og her falder antallet af person- og materielskadeulykker med 45 % og personskader med 10 %. Når sekundærheller etableres i kombination med større tiltag på primærvejen, som midterheller og venstresvingsbaner, ser sekundærhellerne ikke ud til at forbedre sikkerheden yderligere.

En analyse af ændringer i ulykkessituationer viser, at det absolutte antal person- og materielskadeulykker reduceres fra 103 til 58 efter ombygningerne.

Antallet af ulykker i Hovedsituation 5 (Krydsende køretøjer uden svingning) falder markant, men det er ikke muligt præcist at identificere, hvilke anlægsaktiviteter der medfører den udvikling, da reduktionen umiddelbart ses for alle ombygninger.

Anlæg af primære venstresvingsbaner og primærkanalisering synes at reducere antallet af ulykker i Hovedsituation 1 (Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs) og 3 (Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning) markant – det gælder særligt ulykkessituation 140 og 321. Antallet af disse to typer bagendekollisioner falder meget markant som følge af anlæg af primære venstresvingsbaner.

Anlæg af primærkanalisering ser ud til at medføre en mindre stigning i antallet af ulykker i Hovedsituation 6 (Kørende på krydsende veje med svingning), mens anlæg af sekundærheller synes at reducere antallet af ulykker i Hovedsituation 6.

Ombygningerne ser derimod ikke ud til at påvirke antallet af ulykker i Hovedsituation 0 (Eneulykker), 2 (Mødeulykker), 4 (Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning) og 8 (Fodgængerulykker) nævneværdigt.

Samlet viser evalueringen, at de udførte ombygninger i vigepligtsregulerede kryds i åbent land, har en tydelig positiv sikkerhedseffekt. Anlæg af primærkanalisering og primære venstresvingsbaner har reduceret antallet af ulykker i Hovedsituation 1, 3 og 5 markant. Anlæg af sekundærkanalisering har reduceret antallet af ulykker i Hovedsituation 5 og 6 markant.

Den supplerende analyse af 2.518 vigepligtsregulerede kryds bekræfter flere af tendenserne fra før-efter ulykkesevalueringen. Analysen indikerer, at anlæg af 2 midterheller og 1-2 venstresvingsbaner på primærveje medfører et fald i ulykker og personskader på ca. 25 % i T-kryds og ca. 10 % i F-kryds. Det ser ud til at være en klar fordel at anlægge kantstensbegrænsede midterheller i F-kryds frem for udelukkende afmærkede midterheller. Anlæg af 1 højresvingsbane på primærvejen synes at medføre en stigning i ulykker og personskader på ca. 10-15 % i T-kryds og ca. 5 % i F-kryds, mens anlæg af 2 højresvingsbaner i F-kryds ikke ser ud til at påvirke trafiksikkerheden.

Den supplerende analyse indikerer også, at anlæg af 1-2 kantstensbegrænsede midterheller på sekundærveje ser ud til at give en stigning i ulykker og personskader på ca. 30 % i T-kryds og ca. 40-45 % i F-kryds. Det ser dog ud til, at anlæg af 1 kantstensbegrænset midterhelle på sekundærvejen i T-kryds ikke påvirker trafiksikkerheden, hvis krydset i forvejen har 2 midterheller og 1 venstresvingsbane på primærvejen. Derimod synes anlæg af 2 kantstensbegrænsede sekundærheller i F-kryds, der i forvejen har midterheller og venstresvingsbaner på primærvejen, at medføre en stigning i ulykker og personskader, der er større end 45 %. Anlæg af svingbane på sekundærvejen i T-kryds, så der er to kørespor ind i krydset fra sekundærvejen, synes at medføre en stigning i ulykker og personskader på ca. 65-70 %.

Resultaterne fra den supplerende analyse må tages med forbehold og ses som indikative. Analysen inkluderer ikke data om antallet af svingende trafikanter, hvilket kan have stor indflydelse på fordelingen af ulykker efter hovedsituation og den sikkerhedsmæssige effekt af heller og svingbaner. Et yderligere forbehold er, at analysen ikke tager højde for korrelation mellem variablerne for krydsudformning og -regulering.

Den supplerende analyse indikerer en mindre sikkerhedseffekt af anlæg af primærkanalisering og primære venstresvingsbaner end før-efter ulykkesevalueringen, hvilket kan skyldes forskelle i fordelingen af ulykker efter hovedsituation i hhv. de 59 kryds i før-efter ulykkesevalueringen og de 2.518 kryds i den supplerende analyse. Den supplerende analyse indikerer, at anlæg af sekundærkanalisering medfører en betydelig forværring af trafiksikkerheden, mens før-efter ulykkesevalueringen tydeligt viser, at sekundærheller kan forbedre sikkerheden. Denne forskel kan igen skyldes en forskellig fordeling af ulykker efter hovedsituation.