Sammenfatning
Denne evaluering af cykelfaciliteter i landzone er en del af Cykelpuljeprojektet CP24-07 Cykelfaciliteter i landzone. Cykelpuljeprojektet omfatter også et litteraturstudie, der er publiceret i september 2025 (Jensen, 2025a).
I evalueringen indgår cykelfaciliteter i landzone, der er anlagt i årene 2009-2023. Evalueringen har fokus på, hvordan anlæg af cykelfaciliteter påvirker antallet af cyklister, cyklisters tryghed og tilfredshed, trafiksikkerheden samt hvor meget anlæg af cykelfaciliteterne har kostet.
I evalueringen indgår 213 anlægsprojekter. I projekterne er der anlagt 313 km dobbeltrettet cykelsti langs vej, 60 km enkeltrettede cykelstier langs vej, 53 km sti i eget tracé, 7 km kantbaner, 28 km 2-1 vej, 6 km grussti, 14 stitunneler, 25 stibroer, signalregulering af ét kryds, primærkanalisering med midterheller ved 13 vej- og stikryds samt udført ét “andet krydstiltag”.
Evalueringen er udført ved brug af pålidelige metoder. Der er indsamlet oplysninger om de anlagte cykelfaciliteter, tællinger af cykler og motorkøretøjer, lokale spørgeundersøgelser af cyklisters tryghed og tilfredshed, politiregistrerede ulykker og anlægsprojekternes økonomi. Cyklisters oplevede tilfredshed er beregnet ved brug af anerkendte metoder.
De overordnede konklusioner
Det konkluderes, at anlæg af cykelfaciliteter i landzone øger antallet af cyklister signifikant med ca. 80 %. Stigningen afhænger af typen af den etablerede cykelfacilitet. Anlæg af cykelfaciliteter i landzone har derimod ingen nævneværdig effekt på antallet af motorkøretøjer.
Cyklisters oplevede tilfredshed er forbedret i 179 ud af 186 anlægsprojekter, mens den er uændret i fem anlægsprojekter og forværret i to anlægsprojekter. I omkring halvdelen af anlægsprojekterne går cyklister fra at være meget utilfredse til at være meget tilfredse. De lokale spørgeundersøgelser om cyklisters tryghed og tilfredshed giver omtrent samme resultater, som de udførte beregninger af cyklisters oplevede tilfredshed.
Anlæg af cykelfaciliteter i landzone har medført et nogenlunde uændret antal cykelulykker – fald på 3 % – men en signifikant stigning i personskader på 92 % i disse ulykker. Stigningen i personskader synes at skyldes flere mødeulykker og krydsningsulykker. Anlægsprojekterne har medført et signifikant fald på 12 % i andre ulykker (uden cyklister involveret) og et fald på 15 % i personskader.
Der er brugt knap 1,3 mia. kr. (2024-priser) på 179 anlægsprojekter. For de forskellige typer af cykelfaciliteter er der opgjort 2024-priser pr. løbende meter. Priserne harmonerer med tidligere opgørelser. Prisen afhænger af anlægsstrækningens længde – jo længere strækning, desto lavere pris pr. meter. Priser er ca. 40-80 % højere langs statsveje end langs kommuneveje.
Sammenfatning for hver type af cykelfacilitet
Nedenfor præsenteres hovedresultaterne for hver af de 11 typer af cykelfacilitet, som indgår i evalueringen.
Dobbeltrettet cykelsti langs vej
I evalueringen indgår 312,672 km dobbeltrettet cykelsti langs vej, etableret i 130 anlægsprojekter. De dobbeltrettede stier er i gennemsnit 2,66 meter brede og forløber parallelt med og i gennemsnit 2,72 meter fra en vej.
Anlæg af dobbeltrettet cykelsti langs vej har øget antallet af cyklister signifikant med 77 %, men har ikke påvirket antallet af motorkøretøjer. Cyklisters serviceniveau er gået fra F (meget utilfreds) før anlæg af dobbeltrettet cykelsti langs vej til A (meget tilfreds) efter anlæg. Antallet af cykelulykker er steget med 1 % og personskader deri er steget med 56 %. Antallet af andre ulykker (uden cyklister involveret) er faldet med 13 % og personskader deri er faldet med 21 % – begge fald er tendentielle. En dobbeltrettet cykelsti langs vej koster typisk 2,9 mio. kr. pr. km, dog varierer priserne normalt mellem 1,8 og 4,8 mio. kr. pr. km (2024 prisniveau).
Enkeltrettede cykelstier langs vej
I evalueringen indgår 59,805 km enkeltrettede cykelstier langs vej, etableret i 37 anlægsprojekter. De enkeltrettede stier er i gennemsnit 2,00 meter brede på begge sider af vejen og forløber parallelt med og i gennemsnit 1,03 meter fra vejen.
Anlæg af enkeltrettede cykelstier langs vej har øget antallet af cyklister med 33 %, men har ikke påvirket antallet af motorkøretøjer. Cyklisters serviceniveau er gået fra F (meget utilfreds) før anlæg af enkeltrettede cykelstier langs vej til B (noget tilfreds) efter anlæg. Antallet af cykelulykker er steget med 3 % og personskader deri er steget med 9 %. Antallet af andre ulykker (uden cyklister involveret) er faldet med 13 % og personskader deri er steget med 31 %. Enkeltrettede cykelstier langs vej koster typisk 4,0 mio. kr. pr. km. Priserne varierer normalt mellem 3,1 og 6,7 mio. kr. pr. km.
Sti i eget tracé
I evalueringen indgår 53,272 km sti i eget tracé, etableret i 32 anlægsprojekter. Stierne i eget tracé er i gennemsnit 2,72 meter brede.
Anlæg af sti i eget tracé har øget antallet af cyklister signifikant med 303 %, men har ikke påvirket antallet af motorkøretøjer. Cyklisters serviceniveau er gået fra F (meget utilfreds) før anlæg af sti i eget tracé til A (meget tilfreds) efter anlæg. Antallet af cykelulykker er faldet med 47 % og personskader deri er steget fra 0 til 3. Antallet af andre ulykker (uden cyklister involveret) er steget med 28 % og personskader deri er steget tendentielt med 110 %. Sti i eget tracé koster typisk 2,1 mio. kr. pr. km. Priserne varierer normalt mellem 0,8 og 4,0 mio. kr. pr. km.
Kant- og cykelbaner langs vej
I evalueringen indgår 7,250 km kant- og cykelbaner langs vej (begge vejsider), etableret i otte anlægsprojekter. Kant- og cykelbaner langs vej er i gennemsnit 1,58 meter brede.
Anlæg af kant- og cykelbaner langs vej har øget antallet af cyklister signifikant med 216 %, men har ikke påvirket antallet af motorkøretøjer. Cyklisters serviceniveau er gået fra F (meget utilfreds) før anlæg af kant- og cykelbaner langs vej til C (lidt tilfreds) efter anlæg. Antallet af cykelulykker er faldet med 100 %, mens antallet af andre ulykker er steget med 47 %. Der er ikke registreret personskadeulykker i hverken før- eller efterperiode. Kant- og cykelbaner langs vej koster typisk 3,3 mio. kr. pr. km. Priserne varierer normalt mellem 1,7 og 4,3 mio. kr. pr. km.
2-1 vej
I evalueringen indgår 27,930 km 2-1 vej, etableret i 12 anlægsprojekter. 2-1 veje er etableret på veje med en gennemsnitlig bredde på 5,5 meter, og det afmærkede “kørespor” midt på vejen er i gennemsnit 3,0 meter bredt.
Anlæg af 2-1 vej har øget antallet af cyklister med 6 %, men har ikke påvirket antallet af motorkøretøjer. Der kan ikke siges noget om cyklisters serviceniveau og cykelulykker. Antallet af andre ulykker er faldet med 20 % og personskader deri er faldet med 57 %. 2-1 vej koster typisk 0,16 mio. kr. pr. km.
Grussti
I evalueringen indgår 5,526 km grussti, etableret i tre anlægsprojekter. Grusstierne er i gennemsnit 2,0 meter brede.
Anlæg af grussti har øget antallet af cyklister med 1.580 % (ej signifikant), men har også øget antallet af motorkøretøjer signifikant med 12 %. Der kan ikke siges noget om cyklisters serviceniveau, cykelulykker og andre ulykker. Prisen for en grussti er 2,3 mio. kr. pr. km.
Stitunnel
I evalueringen indgår 14 stitunneler, etableret i 14 anlægsprojekter. Stitunnelerne er anlagt sammen med anlæg af syv dobbeltrettede stier langs vej og syv stier i eget tracé. Stitunnelerne har en gennemsnitlig loftslængde på 21 meter.
Anlæg af stitunnel og sti har øget antallet af cyklister signifikant med 205 %, men har ikke påvirket antallet af motorkøretøjer. Cyklisters serviceniveau er gået fra E (noget utilfreds) før anlæg af stitunnel og sti til A (meget tilfreds) efter anlæg. Stitunnelers påvirkning af cykelulykker og andre ulykker er ikke opgjort særskilt. En stitunnel koster typisk 4,4 mio. kr.
Stibro
I evalueringen indgår 25 stibroer, etableret i 19 anlægsprojekter. Stibroerne er anlagt sammen med anlæg af ni dobbeltrettede stier langs vej, ni stier i eget tracé og én grussti. Stibroerne har en gennemsnitlig længde på 37 meter.
Anlæg af stibro og sti har øget antallet af cyklister signifikant med 119 %, men har ikke påvirket antallet af motorkøretøjer. Cyklisters serviceniveau er gået fra F (meget utilfreds) før anlæg af stibro og sti til A (meget tilfreds) efter anlæg. Stibroers påvirkning af cykelulykker og andre ulykker er ikke opgjort særskilt. En stibro koster typisk 3,2 mio. kr.
Signalregulering
I evalueringen indgår ét anlægsprojekt med signalregulering af kryds. Signalreguleringen inkluderer bl.a. signalteknik, køretøjsdetektering, 16 lysmaster, 11 signalmaster med 22 signalhoveder, 4 helleanlæg, vejudvidelse og flere korte cykelfaciliteter.
Det er uvist, hvordan signalregulering har påvirket antal cyklister og motorkøretøjer. Cyklisters serviceniveau er gået fra E (noget utilfreds) før signalregulering til C (lidt tilfreds) efter anlæg. Der er ikke registreret ulykker i krydset, der blev signalreguleret. Signalreguleringen kostede 6,0 mio. kr.
Midterhelle
I evalueringen indgår 13 anlægsprojekter, hvor der er anlagt midterheller. Der er etableret 1-4 kantstensbegrænsede midterheller på en vej i hvert anlægsprojekt. Der er etableret venstresvingsbaner i ni anlægsprojekter. Vejen er udvidet på én strækning, der i gennemsnit er 151 meter lang.
Anlæg af midterhelle har reduceret antallet af cyklister med 12 %, men har ikke påvirket antallet af motorkøretøjer. Cyklisters serviceniveau er gået fra D (lidt utilfreds) før anlæg af midterhelle til D (lidt utilfreds) efter anlæg. Der er ikke registreret cykelulykker i krydsene, hvor der er anlagt midterheller. Antallet af andre ulykker er faldet med 15 % og personskader deri er steget med 330 %. En vejudvidelse og midterheller koster typisk 14,8 mio. kr. pr. km, dog varierer priserne normalt mellem 10,5 og 26,4 mio. kr. pr. km.
Andet krydstiltag
I evalueringen indgår ét projekt med etablering af et “andet krydstiltag”, som inkluderer tilbagetrækning af dobbeltrettet cykelsti med op til 7 meter fra vigepligtsreguleret kryds over en strækning på 40 meter. Der blev desuden fjernet et blåt cykelfelt, og vigepligten blev pålagt cyklisterne.
Det er uvist, hvordan krydstiltaget har påvirket antallet af cyklister og motorkøretøjer. Cyklisters serviceniveau er gået fra A (meget tilfreds) før anlæg af andet krydstiltag til C (lidt tilfreds) efter anlæg. Antallet af cykelulykker er faldet, mens antallet af andre ulykker er steget. Krydstiltaget kostede 0,9 mio. kr.
