Ulykker ved vejarbejde på motorveje

af Puk Kristine Andersson og Poul Greibe

Resumé og konklusion

Afmærkning og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med vejarbejde er gennem det seneste årti løbende blevet revideret og skærpet. Det skyldes dels erfaringer opnået gennem evalueringer af flere store anlægsprojekter på det danske motorvejsnet, dels krav til vejarbejderes arbejdsmiljø.

Vejdirektoratet ønsker at få opdateret viden om udviklingen af ulykker på motorveje med vejarbejde i perioden 2014-2018, herunder at få afklaret en række forhold og spørgsmål:

  • Ulykker ved vejarbejde – hvad er omfanget?
  • Hvor på motorvejsnettet er ulykkerne sket – og under hvilke forhold?
  • Adskiller udviklingen af ulykker ved vejarbejde sig fra øvrige ulykker?
  • Er der forhold, ud over vejarbejdet, som adskiller ulykkerne fra øvrige ulykker?
  • Er omfang og øvrige ulykkesforhold forskellige afhængig af, om der er tale om ulykker sket under længere- eller korterevarende vejarbejde?
  • Hvad er omfanget af ulykker, der involverer vejarbejdskøretøjer og -materiel samt vejarbejdere?
  • Årsager til ulykker ved vejarbejde – og potentielle tiltag til forebyggelse heraf.

 

Analysen er udarbejdet af Trafitec i samarbejde med Vejdirektoratets Trafikafviklingsområde.

Datagrundlag

Analysen er baseret på politiregistrerede person- og materielskadeulykker samt ekstrauheld sket på motorvejsnettet i 5-årsperioden 2014-2018. Motorvejsnettet er defineret som motorvejsstrækninger og -ramper, som bestyres af Vejdirektoratet eller Sund & Bælt. Ulykker sket i rampekryds, endekryds, sideanlæg o.lign. indgår ikke i analysen. 

Der skelnes mellem ulykker ved vejarbejde og øvrige ulykker. Ulykker ved vejarbejde er defineret ud fra parameteren ”vejarbejde” (i vejman.dk) og suppleret med specifikke søgninger bl.a. i ulykkesdatamaterialet. Det kan ikke udelukkes, at der blandt disse kan være ulykker, som er relateret til beredskabsopgaver. Øvrige ulykker betegner ulykker på motorvejsnettet, som ikke er defineret som ulykker ved vejarbejde.

I hovedparten af analysens opgørelser sammenholdes resultater for ulykker ved vejarbejde med resultater for øvrige ulykker. Hvor det er fundet relevant skelnes desuden mellem ulykker sket på lokaliteter med hhv. kortere- og længerevarende vejarbejde. Længerevarende vejarbejde er defineret som vejarbejde af mere end 5 dages varighed, og er som oftest vejarbejde, som er velkendt.

Person- og materielskadeulykker indgår i alle opgørelser, mens ekstrauheld indgår i udvalgte opgørelser.

Analysens resultater

Analysens hovedspørgsmål besvares i punktform i det følgende.

Sidst i kapitlet sammenholdes resultaterne med resultaterne fra en tidligere analyse af ulykker ved vejarbejde på motorveje sket i perioden 2006-2010 [1].

Desuden kan det konstateres, at der:

  • Udover de 220 person- og materielskadeulykker er registreret 468 ekstrauheld ved vejarbejde. I alt 688 ulykker ved vejarbejde.
  • Blandt de 688 ulykker (pskuh, matuh, exuh) vurderes 75 %, at være sket på steder med længerevarende vejarbejde, og 25 % på lokaliteter med korterevarende vejarbejde.

 

Øvrige detaljer vedr. ulykkesomfang og -udvikling for ulykker ved vejarbejde findes i Kapitel 3. 

Desuden kan det konstateres, at:

  • Blandt de 468 ekstrauheld er ca. halvdelen stedfæstet på Køge Bugt Motorvejen (M10).
  • Der ses øget ulykkestæthed (pskuh, matuh, exuh) på de vejstrækninger, hvor der har været omfattende anlægsarbejde over flere år (længerevarende vejarbejde), som det er tilfældet på Køge Bugt Motorvejen, Østjyske Motorvej, Fynske Motorvej og Helsingørmotorvejen.
  • Generelt er ulykker relateret til lokaliteter med korterevarende vejarbejde mere spredt over motorvejsnettet.

 

Fordelingen af ulykker ved vejarbejde på administrativt vejnummer fremgår af Kapitel 4.

Vedrørende forskelle mellem person- og materielskadeulykker sket på lokaliteter med længere- og korterevarende vejarbejde findes bl.a., at:

  • Andelen af ulykker på flettestrækning er markant højere på lokaliteter med længerevarende end med korterevarende vejarbejde (11 % hhv. 3 %).
  • Andelen af ulykker mellem ligeudkørende (hoveduhsit. 1) udgør en markant større andel på lokaliteter med længerevarende vejarbejde end lokaliteter med korterevarende vejarbejde (64 % hhv. 43 %).
  • Andelen af ulykker med påkørsel af parkerede køretøj (hoveduhsit. 7) er markant højere på lokaliteter med kortere- end med længerevarende vejarbejde (hhv. 18 % og 2 %). Omtrent alle påkørte køretøjer er arbejdskøretøjer.
  • Andelen af ulykker med påkørsel af genstande og afspærringsmateriel (hoveduhsit. 9) er højere på lokaliteter med kortere- end med længerevarende vejarbejde (hhv. 18 % og 11%).
  • Andelen af ulykker udenfor de trafiktætte perioder er generelt højere ved kortere- end ved længerevarende vejarbejde.
  • På lokaliteter med længerevarende vejarbejde er andelen af mørkeulykker højere end på lokaliteter med korterevarende vejarbejde (36 % hhv. 28 %).
  • På lokaliteter med længerevarende vejarbejde udgør tunge køretøjer en markant lavere andel af de ulykkesinvolverede køretøjer – end på lokaliteter med korterevarende vejarbejde (15 % hhv. 29 %).

 

Yderligere detaljer og karakteristik for ulykker ved vejarbejde fremgår af Kapitel 4.

At andelen af dræbte og alvorligt tilskadekomne ved vejarbejde er højere end i øvrige personskadeulykker kan skyldes flere forhold, bl.a.:

  • Ulykker med parkererede køretøjer og afspærringsmateriel udgør en markant højere andel af personskadeulykkerne ved vejarbejde end for øvrige personskadeulykker. Således er 16 % af personskadeulykkerne ved vejarbejde ulykker med et parkeret køretøj (uhsit. 710) eller afspærringsmateriel (uh. sit. 930), mens dette alene gælder for 3 % af de øvrige personskadeulykker. I relation til personskadeulykkerne ved vejarbejde er det parkerede køretøj ofte et arbejdskøretøj. Samtidig tyder det på, at hastighedsniveauet i relation til påkørslen af det parkerede køretøj har været højt.
  • Selvom antal frontalkollisioner (uhsit. 241) generelt er begrænset, er andelen dog højere for personskadeulykker ved vejarbejde end for øvrige ulykker.
  • Tunge køretøjer (lastbil/bus) udgør generelt en noget højere andel af køretøjssammensætningen i ulykker ved vejarbejde end i øvrige ulykker (19% >< 13%).

 

I Kapitel 5 er resultater vedr. de ulykkesinvolverede førere og elementarter beskrevet nærmere.

I vejman.dk findes ingen ulykkesparameter, der angiver, hvorvidt en vejarbejder eller et arbejdskøretøj er involveret i en ulykke. Oplysninger vedr. d kan måske findes i politiets ofte kortfattede ulykkestekster.

Dræbte vejarbejdere udgør 1 af i alt 4 dræbte i ulykker ved vejarbejde på motorvejsnettet i 5-årsperioden 2014-2018.

Resultaterne vedrørende ulykker med vejarbejdere er yderligere beskrevet i Kapitel 6.

Dræbte i ulykker med vejarbejdskøretøjer involveret udgør ¾ af de i alt 4 dræbte i ulykker ved vejarbejde på motorveje i perioden 2014-2018.

Resultaterne vedrørende ulykker med arbejdskøretøjer og øvrigt arbejdsmateriel er nærmere beskrevet i Kapitel 6.

Resultater 2014-2018 vs. 2006-2010

Ved sammenligning af resultaterne mellem nærværende og tidligere analyse af ulykker ved vejarbejde på motorveje bør man have en række forhold in mente:

Antal kilometer med vejarbejde, intensiteten af vejarbejde, varigheden af vejarbejde, antal køretøjer på lokaliteter med vejarbejde er eksempler på faktorer, der kan spille ind på forskelle i resultater mellem de to analyser. Desuden kan politiets registreringsgrad af ulykker ved vejarbejde have indflydelse. I den forbindelse skal det nævnes, at definitionen af en ulykke ved vejarbejde er ændret i vejman.dk i perioden mellem de to analyser. Det er uvist, om dette kan gøre en forskel. Nedenstående sammenligninger af resultater skal derfor tages med et vist forbehold.

Det skal desuden bemærkes, at ekstrauheld ikke indgår i analyserne for nedenstående resultater.

På især følgende områder adskiller analysens resultater sig fra tidligere:

  • Person- og materielskadeulykker ved vejarbejde udgør 6 % af det samlede antal ulykker på motorvejsnettet. Andelen synes således at være faldet en anelse ift. tidligere (2006-2010), hvor ulykker ved vejarbejde udgjorde 7,3 % af det samlede antal ulykker. Faldet kan skyldes en række af de faktorer, der er nævnt indledningsvis, fx færre antal km og/eller lokaliteter med vejarbejde. Men faldet kan også skyldes, at man ganske enkelt er blevet bedre til at forebygge ulykker ved vejarbejde fx i form af bedre, mere tydelig, sikker og forståelig afmærkning.

 

Når andelen af forskellige ulykkesparametre sammenholdes for de to perioder 2006-2010 v 2014-2018 findes:

  • Bagendekollisioner ved vejarbejde udgør en større andel af ulykkerne i dag (2014-2018), nemlig 28 %, end i 2006-2010, hvor alene 21 % af ulykkerne ved vejarbejde var bagendekollisioner.
  • Eneulykker (uheldssituation 0) ved vejarbejde i dag udgør 19 %, hvilket er en markant lavere andel end i 2006-2010, hvor 27 % af ulykkerne ved vejarbejde var eneulykker. Det er en generel tendens, at eneulykker udgør en lavere andel af det samlede antal person- og materielskadeulykker.
  • Andelen af ulykker ved vejarbejde med et parkeret køretøj udgør 7 % i dag, og alene 3 % i 2006-2010.
  • Andelen af ulykker ved vejarbejde med lastbil/bus involveret er højere i dag end tidligere, nemlig hhv. 33 % mod 26 % i 2006-2010. Stigningen i ulykker med tunge køretøjer ses også for øvrige ulykker. Årsagen hertil må i høj grad skyldes, at lastbiltrafikken siden 2010 er steget med 13%, og at der er kommet mange flere udenlandske lastbiler på de danske veje.
  • Andelen af ulykker ved vejarbejde i mørke/tusmørke er lavere i dag, 33 %, end i 2006-2010, hvor andelen udgjorde 38 %.
  • Andelen af spiritusulykker ved vejarbejde udgør 15 % i 2014-2018. Det er markant lavere end i 2006-2010, hvor andelen udgjorde 24 %.

 

Andelen af person- og materielskadeulykker med vejarbejdskøretøjer involveret – oftest TMA eller tavlevogn – udgør mindst 12% i dag. I perioden 2006-2010 var tilsvarende andel mindst 10 %.

Konklusion

Analysens resultater bekræfter tidligere undersøgelser og peger således på, at der fortsat bør være fokus på især følgende trafiktekniske og adfærdsrelaterede forhold:

  • Afmærkning i relation til ændringer i vejforløb (sporbortfald, sammenløb, sammenfletning)
  • Placering og afmærkning i relation til TMA/tavlevogne

 

Desuden:

  • Uopmærksomme førere
  • Udenlandske førere
  • Førere af tunge køretøjer samt
  • Førere med for højt hastighedsniveau i forhold til hastighedsbegrænsning og linjeføring.

Hvad søger du?

Søg