Udformning af busstoppesteder på supercykelsti-rute

af Søren Underlien Jensen

Indledning

Odense Kommune har stillet Trafitec til opgave at komme med forslag til ny udformning af busstoppesteder på den kommende supercykelsti-rute Hjallesevej-Odensevej-Svendborgvej i Odense. Der ønskes i hovedtræk, at busstoppesteder udformes anderledes for at opnå følgende:

  • Undgå ”knæk”/skarpe kurver på cykelstien, så der kan cykles to ved siden af hinanden på hele strækningen.
  • Gøre det nemmere og hurtigere for bussen at stoppe og starte fra stoppestedet, så rejsetiden med bussen gøres mindre.
  • Skabe bedre plads til brede cykelstier og busperroner.
  • Opnå en bedre trafiksikkerhed.

 

For at danne et godt grundlag for at foreslå udformning af busstoppesteder er der udført et litteraturstudie om adfærd, trafiksikkerhed og fremkommelighed (kapitel 2). Der er udført ulykkesanalyser dels af ulykker ved busstoppesteder i Odense Kommune dels af ulykker på supercykelsti-ruten (kapitel 3). Der indsamlet oplysninger om busstoppesteder og buskørsel på supercykelsti-ruten og oplysninger om instruktion af chauffører om kørsel ved busstoppesteder samt oplysninger om bil- og cykeltrafik (kapitel 4).

Forslag til udformning af busstoppesteder og vurdering af effekter ved at benytte disse forslag findes i kapitel 5. I dette kapitel findes også en række gode råd, om at ændre udformning af vej og kryds i øvrigt.

Hvad søger du?

Søg