Trafiksikkerhedsberegninger og ulykkesbekæmpelse – Håndbog

af Trafitec og Vejdirektoratet

Indledning

Håndbog i trafiksikkerhedsberegninger og ulykkesbekæmpelse er en håndbog, der samler den eksisterende viden om, hvordan man systematisk arbejder med vejtekniske tiltag til ulykkesbekæmpelse.

Trafiksikkerhed og ulykkesbekæmpelse

Trafiksikkerhedsarbejdet kan overordnet set opdeles i tre forskellige indsatsområder:

  • Påvirkning af trafikanternes adfærd, fx via lovgivning, kampagner og kontrol
  • Forbedring af køretøjerne via bedre køretøjssikkerhed
  • Forbedring af vejene

Nærværende håndbog fokuserer alene på vejene – også kaldet det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde.

Ulykkesbekæmpelse baserer sig på en formodning om, at de allerede stedfundne ulykker er en brugbar indikator for, hvor der også fremover vil ske ulykker – herunder hvor mange ulykker der vil ske, og hvilken type ulykker der vil være tale om. Der hvor ulykkerne hidtil er indtruffet med en vis hyppighed og regelmæssighed, må man forvente, at tilsvarende ulykker fortsat vil ske, såfremt man ikke foretager sig noget for at modvirke det. Udpegning og udbedring af sorte pletter er et typisk eksempel på ulykkesbekæmpelse.

I Danmark optager politiet årligt rapport på ca. 11.000 trafikulykker med personskade eller materielskade. Ulykkesforekomsterne er til en vis grad præget af tilfældighed, men på nogle lokaliteter ser man en systematisk ophobning af ulykker. En metodisk tilgang til at udpege disse steder og udarbejde løsningsforslag samt at rangordne projekterne, så man starter med de mest rentable, kræver, at ulykkesbekæmpelsen foregår systematisk.

Systematisk ulykkesbekæmpelse betyder, at man går systematisk frem, når man:

  • Vælger, hvilke ulykkesproblemer man vil forsøge at løse (ved at koncentrere indsatsen om de mange ulykker og de ulykker som med stor sandsynlighed vil gentage sig, hvis man ikke gør noget)
  • Udarbejder løsningsforslag (ved at løse de konstaterede problemer ud fra en analyse af de stedfundne ulykker)
  • Vælger blandt de udarbejdede løsningsforslag (ved at effektvurdere og prioritere løsningerne efter faste, ensartede kriterier).

I det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde er der to overordnede strategier:

Ulykkesbekæmpelse

At bruge viden om stedfundne ulykker til at foretage ændringer på vejnettet for at forhindre tilsvarende ulykker i fremtiden. Det kan fx være ved ombygninger af ulykkesbelastede kryds.

Ulykkesforebyggelse

At bruge viden om generelle trafiksikkerhedsproblemer og -løsninger, så ulykker kan forebygges generelt set på vejnettet. Det kan fx være massetiltag, uddannelse, kampagner og vejregler.

Der skelnes mellem en række varianter af den systematiske ulykkesbekæmpelse. Varianterne adskiller sig primært fra hinanden ved den måde, hvorpå man vælger, hvilke ulykkesproblemer man vil analysere og forsøge at løse. De mest almindelige er:

  • Udvælgelse efter geografisk koncentration (typisk sorte pletter eller grå strækninger, altså lokaliteter, som er særligt ulykkesbelastede)
  • Udvælgelse efter tema (fx ulykker med faste genstande, ulykker med cyklister, frontalkollisioner)
  • Udvælgelse efter tiltag (et konkret sikkerhedsbekæmpende tiltag, fx rumleriller, ønskes implementeret og potentielle lokaliteter, hvor tiltaget forventes at have effekt, skal findes)

 

Ulykkesforebyggelse handler om at anvende vores viden om generelle trafiksikkerhedsproblemer og løsninger, så ulykker på vejnettet kan forebygges. Det gælder både ved ombygning af eksisterende veje og ved anlæg af nye. Den anvendte viden til ulykkesforebyggelse stammer fra forskning og ikke mindst fra praktiske erfaringer opnået gennem det ulykkesbekæmpende arbejde.

Trafiksikkerhedsrevision er et værktøj til systematisk ulykkesforebyggelse. Her anvendes eksisterende viden om trafiksikkerhed på nye projekter så nyanlæg og ombygninger udføres så sikre som muligt.

Trafiksikkerhedsinspektion er en systematisk gennemgang af eksisterende veje. Målet er at afdække forhold, som er til fare for trafikanterne, samt at komme med forslag til hvordan trafiksikkerheden kan forbedres på inspicerede lokaliteter.

Ulykkesforebyggelse dækker også det ikke-stedbundne trafiksikkerhedsarbejde, herunder forskning, uddannelse, kampagner, vejregler mv.

Læsevejledning

Håndbogen er i hovedtræk opdelt i 2 dele.

Del 1 (Kapitel 2 – 3) beskriver definitioner af ulykkesdata og vejtrafikdata, metoder til beregning af ulykkesrisiko og andre nødvendige værktøjer i trafiksikkerhedsarbejdet.

Del 2 (Kapitel 4 – 9) beskriver det trinvise arbejde med systematisk ulykkesbekæmpelse.

Kapitel 4 præsenterer en række metoder til udpegning af ulykkesbelastede steder.

Kapitel 5 og 6 beskriver, hvordan man gennemfører ulykkesanalyser, udpeger ulykkesproblemer og udarbejder vejtekniske løsningsforslag rettet mod de fundne problemer.

Kapitel 7 og 8 beskriver metoder til forhåndsvurderinger og før-efter evalueringer af vejtekniske tiltag.

Kapitel 9 introducerer forskellige måder at udføre relevante samfundsøkonomiske analyser på.

Kapitlerne er så vidt det er muligt suppleret med illustrerende eksempler, og løbende i rapporten findes litteraturreferencer og link til yderligere viden.

Processen i forbindelse med systematisk ulykkesbekæmpelse kan i hovedtræk skitseres som vist herunder. For hver aktivitet henvises til relevante kapitler og afsnit i håndbogen.

I Bilag 1 er de seneste ap-værdier i forbindelse med modellerne til udpegning af ulykkesbelastede steder vist for forskellige typer af kryds og strækninger, dels for person- og materielskadeulykker samlet, dels for personskadeulykker alene (kapitel 4).

Bilag 2 indeholder et eksempel på besigtigelsesskema til brug ved ulykkesanalysen (kapitel 5).

Bilag 3 præsenterer problem- og løsningstabeller for strækninger, kryds og rundkørsler (kapitel 6).

Hvad søger du?

Søg