Samspil mellem automatiske køretøjer, cyklister og fodgængere

af Thomas Skallebæk Buch

Sammenfatning

Følgende notat indeholder en opsamling på erfaringer med samspil mellem automatiske køretøjer, cyklister og fodgængere. Trafitec har udarbejdet notatet på bestilling fra Vejdirektoratet.

Opsamlingen er baseret på erfaringer opnået gennem europæiske forsøg, hvor automatiske køretøjer er testet på offentlige arealer, hvor de har indgået i samspil med andre trafikanter. Forsøgene er afviklet inden for de sidste par år, og nogle er stadig i gang. Det betyder, at ikke alle forsøg er færdigevalueret, og at nogle publikationer af resultater endnu ikke er offentligt tilgængelige.

Hovedkonklusionerne baseret på de indsamlede erfaringer er nedenfor inddelt i forhold til seks overordnede problemstillinger omkring samspil mellem automatiske køretøjer, cyklister og fodgængere:

Samspil ved formelle og uformelle regler:

  • Det vides ikke, om automatiske køretøjer bliver i stand til at indgå i trafikalt samspil, hvor formelle regler suppleres med uformelle.
  • Det er formentligt ikke muligt at få cyklister og fodgængere til konsekvent af efterleve formelle regler.
  • Af sikkerhedshensyn for at undgå uheld ved fx manglende regelefterlevelse kørte de automatiske køretøjer typisk omkring 10 km/t og maksimaltop til 25 km/t.

 

Kommunikation mellem forskellige typer trafikanter:

  • Cyklister og fodgængere efterlyser kommunikation fra de automatiske køretøjer omkring køretøjernes intentioner. Det er specielt i forbindelse med start, stop, sving og detektering af cyklister og fodgængere.
  • Det er formentlig ikke muligt at opnå en entydig kommunikation fra cyklister og fodgængere. I de afviklede test bremsede de automatiske køretøjer derfor i alle situationer, hvor en konflikt potentielt kunne opstå.

 

Oplevelse af og tryghed ved automatiske køretøjer:

  • Der synes at være stor tillid til teknologien bag automatiske køretøjer.
  • Cyklister og fodgængere føler sig overordnet tryggere i samspil med automatiske køretøjer sammenlignet med manuelt førte.
  • Det er uklart, hvilken betydning hastighedsforskellen mellem automatiske og manuelt førte køretøjer har for denne tryghedsfølelse.

 

Samspil ved deling af vej eller sti:

  • Cyklister og fodgængere har brug for lidt tid til at vænne sig til automatiske køretøjers adfærd.
  • Automatiske køretøjer opfattes i et vist omfang som uforudsigelige bl.a. pga. pludselige opbremsninger, som kan synes ubegrundede.
  • Opbremsningerne kan forårsages af fejldetekteringer, fejlfortolkninger af medtrafikanters intentioner eller uhensigtsmæssig adfærd blandt medtrafikanter, fx cyklisters overhaling tæt ind foran køretøjet.
  • Fodgængere og cyklister kan forsinke det automatiske køretøj, hvis køretøjet ikke har mulighed for at afvige fra en fast rute, dvs. ikke mulighed for at overhale.
  • Det vides ikke, hvordan automatiske køretøjer, cyklister og fodgængere vil håndtere situationer med sammenfletning.

 

Samspil ved krydsning af hinandens ruter:

  • På nuværende tidspunkt er der meget lidt viden om samspil ved krydsning. Der er fx ingen studier af den faktiske adfærd, hverken på steder hvor det automatiske køretøj eller cyklister og fodgængere har vigepligt.
  • Cyklister og fodgængere har ikke en entydig opfattelse af vigepligtsforhold ved krydsning foran et automatisk køretøj på en åben plads.

Samspil ved af- og påstigning:

  • Dette er stort set ikke undersøgt.

Hvad søger du?

Søg