M10 – rumlestriber

af Poul Greibe

Opsamling

Nærværende kortfattede analyse af hastigheder før og efter etablering af rumle-striber på M10 viser, at der ikke kan påvises nogen entydig effekt på hastighed målt nedstrøms i forhold til rumlestriberne. For nogle felter er hastigheden blevet reduceret, mens andre har oplevet en lille stigning. Alle ændringer er dog små.

De felter som har de mest pålidelige før- og efter-målinger (Felt 2+Felt 3) viser et lille fald i gennemsnitshastighed (1-2 km/t) fra før- til efterperioden (når ændringerne sammenholdes med snittet opstrøms). Samme ændring ses for 85%-fraktilen.

Der er ikke nogen tydelig forskel på rumlerillerne med 1 cm eller 1,5 cm højde. Hastighedsændringerne er for små og resultaterne for diffuse.

Adfærdsstudier (baseret på video) viser, at 24% af de trafikanter der kører i venstre spor umiddelbart før rumlestriberne, vælger at foretage et vognbaneskift mod højre på strækningen med rumlestriber. Etablering af rumlestriber synes derfor at være et tiltag der kan bruges til at påvirke sporbenyttelsen.

Hvad søger du?

Søg