Reflekser i midterrabat

af Thomas Skallebæk Buch og Søren Underlien Jensen

Baggrund og anbefaling

Vejdirektoratet har ønsket en undersøgelse af brug af reflekser i midteradskillelsen på motorveje og motortrafikveje.

Formålet med nærværende notat er at give en anbefaling til afmærkning med reflekser i midteradskillelsen på motorveje og motortrafikveje og beskrive grundlaget herfor. Anbefalinger (afsnit 1.2) gives på baggrund af dansk lovgivning, praksis i nabolande, erfaringer fra litteratur samt anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ved brug af henholdsvis refleksbrikker på autoværn og kantpæle.

I kapitel 2 gives et overblik over den danske lovgivning i forhold til afmærkning med reflekser i midterrabatter.

I kapitel 3 gives en kort opsamling, hvor dansk praksis sammenstilles med praksis i de fire nabolande. Vejregler i forhold til brug af reflekser i vejmidten er blevet undersøgt for Sverige, Holland, Norge og Storbritannien. Et lidt mere detaljeret resumé af landenes vejregler findes i bilag 1.

Omkostninger knyttet til brug af henholdsvis kantpæle og refleksbrikker på autoværn er angivet, herunder for forskellige tætheder af reflekser på autoværn. Etableringsomkostninger fremgår af kapitel 4 og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger af kapitel 5.

Bilag 2 opsummerer litteraturstudiet i forhold til de væsentligste effekter af brug af hhv. kantpæle og reflekser på autoværn i forhold til trafiksikkerhed, tryghed, fremkommelighed, køreoplevelse etc.

 

Typer af kantafmærkning i midteradskillelse i Danmark

I nærværende notat undersøges anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i vejmidte i tilknytning til to typer af kantpæle samt refleksbrikker i autoværn.

 

Almindelige kantpæle

Traditionelt er kantafmærkning i vejmidte udført med almindelige kantpæle svarende til kantpælene i yderrabatten. I midterrabatten fastspændes kantpæle ofte til autoværnet fx med strips. På nogle strækninger er kantpæle placeret i sokler, fordi autoværnet står langt fra kørebanen, men omkostninger til kantpæle i sokler behandles ikke nærmere i dette notat. Beskrivelserne for almindelige kantpæle følger i kapitel 2.

 

Refleksbrikker afprøvet i Danmark

I Danmark har der været enkelte forsøg med at erstatte kantpælene i midteradskillelsen på motorveje og motortrafikveje med refleksbrikker påsat autoværnet.

På motorveje er det forsøgt at erstatte kantpæle i midteradskillelsen med refleksbrikker fastspændt i siden af autoværnet på strækninger, hvor autoværn er placeret langs belægningskanten, dvs. typisk på ensidigt autoværn. I erfaringskataloget Kantafmærkning i midterrabat på motorvej (Vejdirektoratet, 2019) angives, at der regnes med tre enkeltmonterede reflekser pr. 100 m. Refleksarealet på refleksbrikkerne varierer mellem ca. 3.000 mm2 og ca. 4.800 mm2 afhængig af type (eksempel ses i Figur 1).

På motortrafikveje er der også anvendt forskellige alternative refleksløsninger. Fx er der påsat små refleksbrikker på toppen af stålautoværnet med indbyrdes afstand på ca. 20 m på motortrafikvejen mellem Bredsten og Vandel. Et andet eksempel er kabelautoværnet på motortrafikvejen mellem Holbæk og Vig, hvor kantpælene i midten er suppleret med hvide refleksbånd på de blå hætter på ca. hvert femte scepter. Disse løsninger behandles ikke nærmere i dette notat.

 

Flapkantpæle påsat dobbeltsidet autoværn

Flapkantpæle udført i aluminium er et alternativ til de traditionelle kantpæle, men mest oplagt i forbindelse med dobbeltsidet autoværn. For trafikanterne vil disse i høj grad ligne de almindelige kantpæle (se Figur 2), men flapkantpælens fordel er, at den kan fastspændes en tværbjælke i et dobbeltsidet autoværn, så én flapkantpæl kan fungere som kantafmærkning i begge køreretninger. Der findes også en udgave af flapkantpæle, hvor der kun er reflekser på den ene side, og som kan sættes på enkeltsidet autoværn. Stykprisen er lavere, men til gengæld skal der benyttes én pr. køreretning.

 

Anbefaling

Der er umiddelbart intet i litteraturen, der tyder på, at kantpæle pr. 100 m i midteradskillelsen på motorveje/motortrafikveje har nogen væsentlig betydning for trafikanterne, fordi trafikanterne formentlig ikke kan gøre tilstrækkeligt brug af kantpælenes reflekser. Der er heller intet, der tyder på, at kantpælene gør skade. Årsagen til den manglende gavn hænger sammen med, at reflekserne på kantpælene ofte vil være svære at se i mørke grundet lyset fra modkørendes forlygter, og kantpælene ikke står med en tilstrækkelig tæthed i forhold til placeringen i trafikanternes synsfelt. De forskellige landes krav til brug af kantpæle i vejmidte er i god overensstemmelse med dette, idet de sjældent påkræves (Sverige undtaget). Baseret på litteraturen må det formodes, at en indbyrdes afstand mellem kantpæle på 50 m derimod kan have en lille gavnlig effekt for trafikanterne.

Refleksbrikker fastspændt på siden af autoværn med indbyrdes afstand på 50 m vil formentlig have en tilsvarende lille gavnlig effekt, såfremt der er tale om et ensidet autoværn tæt på belægningskant. Synligheden af disse reflekser vil ikke blive reduceret så meget af modkørendes forlygter som synligheden af reflekser over autoværn. Afstand på 50 m vil være i overensstemmelse med praksis for refleksbrikker i autoværn i Sverige og Holland. Samtidig vil såvel etableringsomkostninger som drift- og vedligeholdelsesomkostninger blive reduceret i forhold til kantpæle pr. 100 m. Det vides ikke, om der vil være et øget behov for rengøring af refleksbrikker i autoværn frem for kantpæle, fordi de sidder lavere og muligvis er mere udsatte for stænk fra køretøjer. Selv med to årlige vask er drift- og vedligeholdelsesomkostningerne for refleksbrikker i autoværn pr. 50 m imidlertid lavere end for almindelige kantpæle pr. 100 m med én årlig afvaskning.

Der er intet i litteraturen, der tyder på, at indbyrdes afstand på 33 m mellem refleksbrikker i autoværn vil være til større gavn for trafikanterne end 50 m. Dette er blot en dyrere løsning, der tilmed ikke er i overensstemmelse med praksis i andre lande.

Hvad søger du?

Søg