Kryds med dobbeltrettede cykelstier

Dette litteraturstudie om trafiksikkerheden i kryds med dobbeltrettede cykelstier er udført af Trafitec med støtte fra Cykelpuljen 2021. Der er udført systematiske litteratursøgninger i TRID, ScienceDirect, Google Scholar og Trafik & Veje. Ca. 1.000 publikationer er gennemgået, og heraf er ca. 60 publikationer gennemlæst. I kapitel 2 er 23 relevante tidligere studier refereret. I kapitel 3 er dansk lovgivning og danske vejregler om kryds med dobbeltrettede cykelstier refereret.

Der er udført nogle studier om trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier. De fleste studier omhandler vigepligtsregulerede vejkryds og rundkørsler, hvor en dobbeltrettet cykelsti løber langs en vej. Kun få studier omhandler vej-sti kryds og signalregulerede vejkryds.

Ensrettet eller dobbeltrettet

I vejkryds og rundkørsler er det uden tvivl mest sikkert at udforme cyklisters færdselsareal som ensrettet frem for dobbeltrettet (se fx Hauksson, 2014; Schepers et al., 2011; Buch, 2011; Schepers og Voorham, 2010; Wachtel og Lewiston, 1994; Gårder et al., 1994).

Krydsningstype

I hovedtræk kan det siges, at hvor en dobbeltrettet cykelsti, fællessti eller delt sti krydser en vej, så er den mest sikre løsning for cyklisterne angivet øverst i listen herunder og den farligste løsning nederst:

• Niveaufri skæring (stitunnel eller stibro)
• Signalreguleret krydsning
• Krydsning med vigepligt for stitrafikanter (fx cyklist på dobbeltrettet sti)
• Krydsning med vigepligt for vejtrafikanter (fx motorkøretøj på vej)

Buch og Jensen (2013) viser, at ved vigepligtsregulerede vejkryds og rundkørsler er en krydsning med vigepligt for stitrafikanter gennemsnitligt ca. 4-5 gange mere sikkert for cyklister end en krydsning med vigepligt for vejtrafikanter.

Buch og Jensen (2013) viser, at ved vigepligtsregulerede vejkryds og rundkørsler er en niveaufri skæring gennemsnitligt ca. 2-3 gange mere sikkert for cyklister end en krydsning med vigepligt for vejtrafikanter. En niveaufri skæring er i gennemsnit ca. 70 % farligere for cyklister end en krydsning med vigepligt for stitrafikanter, men det skyldes, at nogle cyklister fravælger at benytte stitunnelen eller stibroen og forulykker på vejen. Hvis den niveaufri skæring er den nemmeste, hurtigste og mest attraktive måde at krydse vejen, så vil det også være den mest sikre.

Jensen (2008) viser, at signalregulering af vej-sti kryds (før signalreguleringen var der krydsning med vigepligt for stitrafikanter) medførte en forbedring af cyklisters sikkerhed med 30-50 %, når der var mere end ca. 10.000 biler/døgn på vejen. Den gunstige virkning findes ikke blot i vej-sti krydset, men også på strækninger og i kryds nær vej-sti krydset. Denne virkning er meget lig den sikkerhedsmæssige effekt af at signalregulere et vejkryds (se fx Høye, 2015; Jensen, 2010).

Schneider et al. (2021) angiver dog, at det er tvivlsomt, om det er sikrest for en cyklist at krydse i et signalreguleret vejkryds eller i et prioriteret vejkryds i USA. Schneider et al. (2021) angiver også, at det er tvivlsomt, om det er sikrest at krydse en vej i et vej-sti kryds eller i et vejkryds, hvis forholdene i øvrigt er ens.

I vigepligtsregulerede vejkryds og rundkørsler, hvor den dobbeltrettede cykelsti krydser sidevej / vejgren, har cyklister, der cykler mod færdselsretningen i det nærliggende kørespor, en 2-5 gange højere risiko end cyklister, der cykler med færdselsretningen (se fx Phillips et al., 2011; Buch, 2011; Schepers og Voorham, 2010; Summala et al., 1996; Wachtel og Lewiston, 1994). Forklaringen herpå er mange ulykker med højresvingende motorkøretøjer fra sidevej (ind på primærvej) eller vejgren (ind i rundkørsel), der påkører cyklister, der cykler på stien mod færdselsretningen. Denne type af ulykke forekommer sjældent eller slet ikke, når der er niveaufri skæring, signalreguleret krydsning, krydsning med vigepligt for stitrafikanter eller vej-sti kryds. Og det er i høj grad denne type ulykke, som er forklaringen på, at krydsninger med vigepligt for vejtrafikanter er farligere for cyklister end andre krydsningstyper.

Designforhold

Der er ikke fundet undersøgelser, der beskriver, hvordan udformningen af en stitunnel eller -bro påvirker cyklisters sikkerhed. Det er således ikke umiddelbart muligt at angive, hvordan fx stitunnelens eller -broens bredde, belysning, belægning, tilkørselsstiers udformning mv. påvirker sikkerheden. Der findes studier af, hvordan hegn og rækværk påvirker fodgængeres sikkerhed (hegn og rækværk opsat ved veje nær stitunneler og -broer for at forhindre fodgængere i at krydse veje udenfor tunnel eller bro), men ikke hvordan dette påvirker cyklisters sikkerhed.

Der er ikke fundet undersøgelser, der beskriver, hvordan indretningen eller udformningen af signalregulerede vejkryds eller signalregulerede vej-sti kryds med dobbeltrettede cykelstier påvirker cyklisters sikkerhed. Det er muligt, at separatregulering af cykeltrafik på dobbeltrettede cykelstier i signalregulerede vejkryds medfører en større gunstig virkning på cyklisters sikkerhed, da andre former for separatregulering fx bundet venstresving har vist sig at give særdeles gode sikkerhedseffekter (se fx Buch, 2019). Men et studie af Rupi og Krizek (2019) viser, at cyklistsignaler er mindre synlige end andre signaler i lyskryds, hvilket kan give anledning til en mindre gunstig virkning af separatregulering. En undersøgelse fra vigepligtsregulerede vejkryds indikerer, at det er sikrest at placere den dobbeltrettede cykelsti så tæt på den parallelle vej som muligt, når bilister skal vige for cyklister (Buch og Jensen, 2013) – men om det også gælder i signalregulerede vejkryds er uvist. Det er uvist, hvilken sikkerhedsmæssige virkning fx afmærkning af cykelfelter, farvning af cykelarealer, etablering af heller osv. har i relation til dobbeltrettede cykelstier ved signalregulerede krydsninger.

Undersøgelser om vigepligtsregulerede vej-sti kryds er også stærkt begrænsede.  Schneider et al. (2021) finder, at når krydsningslængden i vej-sti kryds (eksklusiv helleanlæg) øges med 1 m, så stiger ulykkestallet med ca. 4 %. Det er altså vigtigt, at vejen er ”smal” ved vej-sti krydset. Schneider et al. (2021) finder også, at jo bedre oversigtsforholdene er (jo længere sigtlængder), desto lavere er ulykkesfrekvensen for cyklister. Jestico et al. (2017) finder det omvendte resultat, nemlig jo bedre oversigtsforhold, desto dårligere er cyklisters sikkerhed, men den undersøgelse er tvivlsom. Endelig finder Schneider et al. (2021), at afmærkning og heller ikke har en statistisk signifikant betydning for sikkerheden i vej-sti kryds, hvilket vil sige, at betydningen af afmærkning og heller er ret begrænset. Der er ikke fundet studier, der kan dokumentere, hvordan vigepligtsforholdene i vej-sti kryds påvirker trafiksikkerheden. Der er heller ikke fundet studier, der kan dokumentere om fx bomme, belysning mv. påvirker trafiksikkerheden.

Der er udført langt flere og større undersøgelser af vigepligtsregulerede vejkryds og rundkørsler med dobbeltrettede cykelstier. Her findes en række interessante resultater om den sikkerhedsmæssige betydning af krydsningers udformning:

• Når stitrafikanter er pålagt vigepligten, så er det sikrest, at stikrydsningen er placeret ca. 6-12 m fra primærvejen / cirkulationsarealet (Summala et al., 1996; Buch og Jensen, 2013). Når vejtrafikanter er pålagt vigepligten, så er det sikrest, at stikrydsningen er placeret ca. 0-3 m fra primærvejen / cirkulationsarealet (Buch og Jensen, 2013).

• Hævet stikrydsning, fx i form af bump, overkørsel eller hævet dobbeltrettet cykelsti, medfører en reduktion i cyklisters risiko på omkring 20-50 % (Leden et al., 2000; Schepers et al., 2011; Summala et al., 1996).

• Farvet asfalt eller farvet cykelfelt på stikrydsning forværrer cyklisters sikkerhed med ca. 50-70 % (Buch og Jensen, 2013; Schepers et al., 2011).

• Yderligere afmærkning af vigepligt, fx afmærkning på belægning eller tavler med angivelse af ubetinget vigepligt eller tavler med angivelse af krydsende cyklister, ser ud til at forværre cyklisters sikkerhed med ca. 75-185 % (Buch og Jensen, 2013; Schepers et al., 2011). Omvendt peger Summala et al. (1996) i retning af, at opsætning af stoptavler kan forbedre sikkerheden.

• Buch og Jensen (2013) finder, at kanalisering af sidevej eller primærvej i form af heller øger cyklisters risiko med ca. 100 %. Omvendt finder Schepers et al. (2011), at venstresvingsbane på primærvej ikke har væsentlig betydning for cyklisters sikkerhed i stikrydsningen.

Etablering af midtlinje på stien gennem krydsningen øger ulykkestallet med ca. 100-200 % (Buch og Jensen, 2013). §113 stk. 5 i Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning angiver, at midtlinjen skal fortsættes over sideveje og udkørsler, så her kan det være relevant at revidere bekendtgørelsen.