Kapacitet på cykelstier

af Thomas Skallebæk Buch og Poul Greibe

Artikel

Trafik & Veje

Cyklisters hastigheder og placering på cykelstier er observeret på 8 cykelstier med forskellige bredder. Data er anvendt til at beregne kapaciteten på en 2-sporet cykelsti og give anbefalinger til stibredder.

Baggrund for undersøgelsen

I de større danske byer er cykeltrafikken voksende, og det er et politisk mål, at den udvikling skal fortsætte. Ofte er det de signalregulerede kryds, der er flaskehalse på cykelstinettet. For at opretholde en fornuftig fremkommelighed og et højt serviceniveau for cyklisterne er det også vigtigt, hvordan strækningerne mellem krydsene udformes. En anden faktor er den øgede brug af specialcykler (ladcykler og lignende), som kører langsommere og fylder mere end almindelige cykler. De kan derfor påvirke fremkommeligheden.

Viden på området er begrænset og bygger ofte på ældre materiale. I de få internationale undersøgelser på området er der fundet meget forskellige resultater. De danske vejregler angiver en kapacitetsgrænse på 2.000 cyklister pr. time for en cykelsti med en bredde på 2 meter. Dette er baseret på undersøgelser fra 1940’erne.

Trafitec har med støtte fra Cykelpuljen gennemført en undersøgelse af stibreddernes betydning for adfærd og kapacitet. I det følgende præsenteres nogle af de væsentligste resultater omkring kapacitet og fremkommelighed.

Dataindsamling med videooptagelser

I undersøgelsen er der set på enkeltrettede cykelstier i byområder, der er adskilt fra vej og fortov med en kantsten. 8 stistrækninger med forskellig stibredde (1,85 – 2,85m) indgår. Stierne er kendetegnet ved store cykeltrafikmængder. Lokaliteterne er observeret i myldretiden, hvor cykelmængden er størst. Dataindsamling er sket på steder, som er placeret i god afstand til signalanlæg, busstop og fodgængerfelter, og alle lokaliteterne er på vandret vej. Langs tre af stierne er der parkering i vejkanten, og langs de sidste fem går kørebanen til stikanten.

Stierne er observeret med videokameraer, og stitrafikanternes hastighed og sideværtsplacering er registreret. Videooptagelserne er udført på vindstille dage.

Stitrafikanter er inddelt i forskellige typer. Almindelige cykler omfatter traditionelle cykler, citybikes, mountainbikes, racercykler og elcykler. Specialcykler omfatter 3-hjulede ladcykler (f.eks. Christianiacykler) og cykler med efterspændt 2-hjulet cykelanhænger. Derudover er der knallerter.

I alt 8.925 stitrafikanter er registreret nogenlunde ligeligt fordelt på de 8 lokaliteter. Mere end 95% er voksne cyklister på almindelige cykler.

Bilparkering og effektiv stibredde

Det har betydning for stitrafikanternes udnyttelse af stibredden, om der er parkering af biler langs kantstenen eller ej. I situationer med parkering i vejkanten udnytter cyklister en mindre del af stien, end hvis kørebanen går helt til kantstenen. Dette er observeret, når stitrafikanter foretager overhaling.

I figur 2 ses en skitse af situationen. Hvis to cykelstier med samme bredde sammenlignes, kører den overhalende cyklist (2. position) 10-15 centimeter længere fra vejen, hvis der er parkerede biler i vejkanten. I det følgende anvendes ”effektiv stibredde”, som angiver cykelstiens bredde (ekskl. kantsten) korrigeret med 12 centimer, hvis der er parkering i vejkanten.

Hastighed på cykelstier

På tværs af lokaliteterne har stitrafikanterne en gennemsnitshastighed på 21,6 km/t. For cyklister på almindelige cykler er gennemsnitshastigheden 21,7 km/t, men det varierer lidt mellem de 8 strækninger (20,2-23,7 km/t).

Gennemsnitshastigheden på undersøgelsens bredeste stier er overordnet set lidt højere end på de smalleste. I figur 3 ses de målte hastigheder afhængig af stibredden, når to cyklister passerer målesnittet ved siden af hinanden. Cyklisterne tættest på fortovet (position 1) kører ca. 4 km/t langsommere end cyklisten tættest på vejbanen.

I figur 4 ses, hvor stor afstand cyklister på almindelige cykler har til hinanden, når de følges (hastighedsforskel på 0-1 km/t), og når den ene cyklist kører 1-5 km/t eller mere end 5 km/t hurtigere end den anden. Cyklister, der følges ad, kører næsten lige så tæt på smalle stier som på brede. Er der tale om en overhaling, vælger cyklister en større afstand. Dette ses i særdeleshed på brede stier, når cyklisterne har stor hastighedsforskel.

Trafikintensitet og hastighed

Cykeltrafikken på undersøgelsens lokaliteter varierer meget i intensitet, hvilket skyldes signalregulerede kryds forud for den observerede strækning. Dette kendetegn vil kunne observeres på de fleste af de travle cykelstier langs vej i Danmark. Det betyder, at det er nødvendigt at studere stierne i korte tidsintervaller, hvis en maksimalbelastning skal studeres.

I figur 5 ses sammenhængen mellem trafikintensiteten i tidsrum af 10 sekunder og gennemsnitshastigheden (speed-flow sammenhængen) på en af undersøgelsens strækninger. Effektiv stibredde er 2,35 meter, og 3 cyklister passerer kun hinanden i sjældne tilfælde. I korte intervaller kan trafikintensiteten være endog meget høj – mere end 7.000 cyklister pr. time ved direkte opregning. Trods dette synes gennemsnitshastigheden ikke at variere afhængig af trafikintensiteten, men til gengæld kører trafikanterne med en mere ensartet hastighed. På de øvrige lokaliteter ses det samme billede.

Som eksempel er der også indlagt en traditionel speed-flow kurve for biltrafik i figuren. Undersøgelsen kan ikke klarlægge, om en lignende kurve vil være gældende for cykeltrafik, da kapacitetsgrænsen ikke nås. Cykeltrafik er ikke så bundet til bestemte spor som biltrafik, og det gør adfærden ved maksimal kapacitet uforudsigelig.

Cyklisters placering på stien

Trafikintensiteten har stor betydning for, hvordan cyklisterne placerer sig på stien. I figur 6 ses, hvordan cyklisterne placerer sig på stien ved lav og høj trafikintensitet på to af undersøgelsens strækninger med en effektiv stibredde på henholdsvis 1,73 m og 2,85 m.

Ved lav trafikintensitet placerer omkring 90% af cyklisterne sig i stiens højre side, og særligt på den smalle sti i et veldefineret spor. Ved høj trafikintensitet placerer cyklisterne sig i to veldefinerede spor på den smalle sti, mens cyklisterne fordeler sig mere på den brede sti.

Kapacitet på en 2-sporet cykelsti

På baggrund af de største observerede trafikmængder er der givet et bud på sammenhængen mellem kapacitet og stibredde i figur 7. Trafikken er opregnet til kapacitet for en time ved brug af opregningsfaktorer. På denne måde korrigeres der for, at der i korte tidsintervaller kan afvikles væsentligt flere trafikanter end over en længere tidsperiode. De stiplede røde linjer indikerer usikkerheden på estimeringen. Kurven gælder for en 2-sporet cykelsti med en effektiv stibredde mellem ca. 1,7 og 2,5 meter.

Den fundne sammenhæng antyder, at stibredden kun har en lille betydning for kapaciteten, så længe sporantallet ikke ændres. Til gengæld har den sandsynligvis stor betydning for cyklisternes oplevelse af tryghed og komfort. Den fundne kapacitet for en 2-sporet cykelsti med en bredde på 2 meter er ca. 3.000 cykler pr. time og dermed 50% større end i vejreglerne.

Specialcyklers betydning

Data for specialcykler i undersøgelsen er begrænset, og det giver nogen usikkerhed for, hvilken betydning de har for afviklingen. Specialcyklerne udgør afhængig af strækning mellem 0,8 og 2,4% af de registrerede stitrafikanter. I gennemsnit kører cyklister på specialcykler 5,4 km/t langsommere end på almindelige cykler. Samtidig tager cyklister på specialcykler 10-20 centimeter mere af stibredden i anvendelse end cyklister på almindelige cykler. Dette skyldes både placering og cykelbredde. Deres tilstedeværelse synes også at påvirke hastigheden for de øvrige stitrafikanter. Samlet tyder undersøgelsen på, at tilstedeværelsen af en specialcykel reducerer kapaciteten svarende til ca. 3-4 almindelige cykler.

Anbefalede stibredder

På baggrund af undersøgelsens resultater gives der anbefalinger af stibredder. Anbefalingerne er baseret på cyklisternes placering på stien, når cyklister overhaler andre cyklister. Således inddrages både afstand til kantsten og sideværtsafstand mellem cyklister under overhaling. I tabel 1 ses anbefalingerne.

For en 2-sporet sti ses minimumsbredden at være afhængig af, om der er få eller mange specialcykler. Derudover ses en foretrukken stibredde for en 2-sporet cykelsti, hvor stitrafikanterne har bedre plads omkring sig, og derfor vil opleve et højere serviceniveau, kun at have en lidt højere kapacitet. Endelig er der en minimumsbredde for en 3-sporet cykelsti. På en lidt smallere sti kan tre cyklister godt køre ved siden af hinanden, men det forventes ikke, at stien vil fungere som en reel 3-sporet sti. Dette er baseret på en formodning om, at cyklisterne ønsker nogen plads omkring sig, før de tillader, at et nyt spor opstår.

Yderligere information om undersøgelsens resultater kan findes på Trafitec’s hjemmeside (www.trafitec.dk). Her findes en sammenfatningsrapport [1] og et baggrundsnotat [2], der indeholder en nøjere beskrivelse af undersøgelsens metode og resultater.

Referencer:

[1] Buch, T.S. og Greibe, P. (2015). Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og ka­pacitet. Sammenfatningsrapport. Dan­mark: Trafitec.

[2] Buch, T.S. og Greibe, P. (2014). Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og ka­pacitet. Baggrundsnotat. Danmark: Tra­fitec.

Hvad søger du?

Søg