Artikel
Trafik & Veje
Fartdæmpning af trafikken forbi vejarbejder er ofte nødvendigt af hensyn til at skabe et sikkert arbejdsmiljø for vejarbejderne, der færdes på og ved vejen, mens vejarbejdet pågår. I samarbejde med SafeRoad og Gevekomarking har Trafitec for Vejdirektoratet testet forskellige løsningsforslag til midlertidig fartdæmpning for cykeltrafik, der skal passere tæt forbi arbejdszonen.
Baggrund
For at skabe et sikkert arbejdsmiljø for vejarbejderne, der skal færdes på og ved vejene, mens vejarbejdet pågår, er det ofte nødvendigt at fartdæmpe trafikken. Derfor er der i de seneste år gennemført et systematisk udviklingsarbejde, hvor metoder til fartdæmpning for biltrafik ved vejarbejder på motorveje og andre højklasseveje er udviklet og testet (se ref. 1 og 2). Men der er også behov for fartdæmpning for cykeltrafikken på steder, hvor cyklisterne kører helt tæt op ad arbejdsområdet, hvor vejarbejderne færdes. Det er baggrunden for, at Trafitec i samarbejde med SafeRoad, Gevekomarking og Vejdirektoratet i løbet af 2017 har opstillet og afprøvet forskellige løsningsforslag til midlertidig fartdæmpning for cykeltrafik.
Indledende pilottests på lukket område
Først blev der opstillet nogle principideer og valgt nogle fysiske elementer, der kunne anvendes til fartdæmpning. Derefter blev der udført en række indledende pilottests på et lukket område, hvor forskellige cykeltyper passerede de udvalgte elementer i forskellige sammensætninger. Formålet med disse indledende pilotforsøg var at finde frem til nogle meget konkrete opstillinger, der ikke var farlige for cyklisterne, men samtidig tilstrækkelig ubehagelig at køre hen over med høj fart. Det førte frem til en række testdesigns af fartdæmpere, som var egnede til afprøvning på en sti med rigtig cykeltrafik.
De testede fartdæmpere
De testede fartdæmpere for cykeltrafik inkluderer: tre alternative opstillinger med sorte mobile rumleriller (Figur 1), to alternative opstillinger med forsætninger af cykelarealet med brug af lette N42 tavler af plast (Figur 2) samt tre alternative opstillinger med præfabrikerede gul/sorte bump (Figur 3). Testprogrammet blev gennemført på en 2,2 m bred enkeltrettet cykelsti langs Lundtoftevej i Lyngby-Taarbæk Kommune. Teststrækningen var 80 m lang.
Hastighedsmålinger
Cyklisternes hastigheder er registreret ud fra videooptagelser. Der er registreret hastighed Før og Efter passage af den hastighedsdæmpende foranstaltning. Hastigheden måles over et 5 m langt felt. Hastighedsfeltet Efter er placeret i en afstand af 5 m fra slutningen af den hastighedsdæmpende foranstaltning, som er forvarslet med en A39 tavle (vejarbejde) cirka 20 m før. Se principskitsen i figur 4.
Resultater og konklusion
For alle 8 opstillinger gælder det, at hastigheden falder efter passage af fartdæmperen.
Resultaterne viser klart, at fartdæmpere med rumleriller/bump får cyklisterne længere ned i hastighed sammenlignet med forsætninger etableret med N42-tavler.
Data tyder på, at de gul/sorte præfabrikerede bump er bedre end de sorte mobile rumleriller.
En forklaring kan være, at de gul/sorte bump er synlige i god afstand, hvor de sorte rumleriller visuelt falder sammen med belægningsfarven og derfor først ses relativt sent.
Ved de indledende testkørsler hen over de sorte rumleriller blev det konstateret, at komforten ved passage af rumlerillerne stort set var ens uanset hastigheden. Ved testkørslerne hen over de gul/sorte bump blev det konstateret, at komforten steg i takt med et lavere hastighedsniveau. Det betyder, at cyklister, der vælger at nedsætte hastigheden inden passage af bumpene, bliver belønnet med en bedre komfort.
Referencer
[1] Herrstedt, Lene: Virkemidler til fartdæmpning ved vejarbejder på motorveje og andre højklasseveje.
Testede eksempler fra ind- og udland. Trafitec, 17. november 2016. www.trafitec.dk
[2] Buch, Thomas Skallebæk: Test af E53.4 “Folk på vejen”. Trafitec, 4. august 2016. www.trafitec.dk