Sammenfatning
Indledning
Når vi som trafikteknikere og -planlæggere forsøger at forstå trafikanters adfærd, støder vi på udfordringer, som er påvirket af vores traditionelle måde at tænke på, hvor vi automatisk forudsætter, at trafikanten er bevidst om sine handlinger. I relation til en ulykke, betyder det, at trafikanten – som udgangspunkt – altid har det fulde juridiske ansvar for de ulykkeskonsekvenser, som kan være forårsaget af trafikantens handlinger. Der fokuseres altså oftest på trafikanten og dennes manglende evne. Det er kun i sjældne tilfælde, at ”systemejeren” har det juridiske ansvar. Ved ”systemejeren” tænkes på vejmyndigheden, som har ansvaret for vejens udformning, anlæg, vedligeholdelse mv. – eller på køretøjsfabrikanten, som har udviklet og produceret køretøjet.
I Den Nordiske Forklaringsmodel er fokus rettet mod at gøre vejsystemet mere brugervenligt og tilpasse vejsystemet til trafikanternes forudsætninger. I nærværende notat ses alene på trafikanter som førere af motorkøretøjer.
Baggrund
Den Nordiske Forklaringsmodel er udviklet i årene 2004-2014 som et samarbejdsprojekt under Nordisk Vejgeometrigruppe. Modellen er afrapporteret i en lang række individuelle rapporter, notater, artikler og casestudies (se referenceliste). Vejdirektoratet har bedt Trafitec om at udarbejde en let forståelig og praktisk anvendelig sammenskrivning af hele projektet. Sammenskrivningen munder ud i nærværende håndbog. Håndbogen er således, som udgangspunkt, baseret på allerede eksisterende og udarbejdet litteratur.
Håndbogen henvender sig til trafikteknikere og -planlæggere i det praktiske arbejde med at forbedre trafikforhold og trafiksikkerhed.
Den Nordiske Forklaringsmodel
For at forstå hvorfor en trafikulykke opstår, er det nødvendigt at vide, dels hvordan vi fungerer som mennesker, dels at forstå trafikanters handlinger.
Generelt betragtes trafikken som et system mellem trafikant, køretøj og vej. Hvis man vil øge trafiksikkerheden, kræves et bedre samspil mellem de tre forhold. Den Nordiske Forklaringsmodel er tænkt som et praktisk analyseværktøj, der kan anvendes til at opnå en dybere forståelse for, hvordan vi fungerer i trafikken, og hvordan vores handlinger påvirkes af vejudformning og trafikmiljø. Det er netop forståelsen for trafikanternes handlinger, som giver det bedste grundlag for at finde frem til, hvorfor forskellige typer af problemer opstår på vejnettet.
Hvor andre modeller ofte er mere vejelementorienteret, og i højere grad har fokus rettet mod mere isolerede og vejgeometriske synspunkter, er Den Nordiske Forklaringsmodel en helhedsmodel. En helhedsmodel som med udgangspunkt i trafikanternes adfærd, herunder fysiske og mentale formåen, giver viden og forståelse for, hvordan man bedst muligt indretter vejnettet.
Hvis en rutineret trafikant, til trods for normal forsigtighed, begår en fejl, der resulterer i en ulykke, søges årsagen til ulykken oftest i et bristet eller mangelfuldt samspil mellem trafikant, køretøj og vej. Men da det reelt ikke er muligt at ”re-designe” trafikanten, fokuserer Den Nordiske Forklaringsmodel i stedet mod at forandre køretøjet, vejen og/eller trafikmiljøet på en sådan måde, at de tre forhold i højere grad bliver tilpasset trafikantens forudsætninger, herunder de fysiske og mentale færdigheder. På den måde rettes det reelle ansvar mod ”systemejeren” – altså vejmyndigheden.
Med udgangspunkt i eksisterende viden om trafikanters fysiske og mentale formåen formulerer Den Nordiske Forklaringsmodel nogle generelle principper for trafikantadfærd. Udvikling af modellen er foregået i flere trin. Først blev en række grundlæggende egenskaber ved menneskelig adfærd beskrevet. Dette førte frem til formulering af nogle generelle principper for trafikantadfærd. Principperne blev herefter anvendt som et værktøj til at analysere og forklare nogle helt konkrete problemområder i trafikken. Således forsøgte man, ud fra modellen, at forudsige hændelsesforløb i trafikken. Forudsigelserne blev herefter bekræftet eller forkastet ud fra empiriske undersøgelser, som fx iagttagelser af trafikken. Hvis forudsigelserne blev forkastet blev modellen justeret. Sådan blev modellens anvendelighed afprøvet i flere omgange, og på den måde gjort operationel.
De generelle krav til vejudformning kan ifølge modellen sammenfattes ved hjælp af principperne om, at vejen skal være selvforklarende. Tanken med den selvforklarende vej er at have et begrænset antal vejtyper med en letgenkendelig udformning, og på den måde give trafikanterne korrekte forventninger om trafikforhold, forventet kørehastighed, typen af trafikanter som vejens design henvender sig til mv. Et vigtigt element i tanken om den selvforklarende vej er, at forventninger og adfærd i så høj grad som muligt skal ske gennem naturlig information, som fx vejens bredde, forløb og omgivelser, og dermed reducere behovet for symbolsk information, i form af tavler og øvrig afmærkning. Ved brug af symbolsk information er det vigtigt, at den understøtter og forstærker den naturlige information.
Genkendeligheden i den umiddelbare helhedsopfattelse af vejen og trafikmiljøet er en helt grundlæggende forudsætning for, at trafikanten kan have præcise og korrekte forventninger til vejen både mht. vejens udformning og de trafiksituationer, som trafikanten skal være forberedt på at møde. Forklaringsmodellen er et værktøj – en tankemåde – til brug i den udviklingsproces, som kan føre frem imod realiseringen af den selvforklarende vej
Håndbogens indhold
Som grundlag for udarbejdelse af principperne i Den Nordiske Forklaringsmodel er der gennemført et omfattende litteraturstudie omkring en række betydningsfulde og afgørende forhold relateret til trafikanters adfærd. Kapitel 2 indeholder en kort beskrivelse af de vigtigste forhold, bl.a. trafikanters vurdering af hastighed og afstand, uopmærksomhed og distraktion, forståelse og tolkning af information mv.
På baggrund af litteraturstudie, adfærdsteorier, besigtigelser og registreringer af trafikantadfærd i forskellige trafiksituationer opstilles fem grundtanker. De fem grundtanker har tilsammen det formål at give en bedre forståelse for, hvordan vi fungerer som bilister – og hvorfor vi agerer på bestemte måder, når vi færdes i trafikken. Grundtankerne er kernen i Den Nordiske Forklaringsmodel og beskrives i håndbogens Kapitel 3.
Kapitel 4 indeholder en kort opsummering af modellen og dens konklusioner.
Med baggrund i principperne fra Den Nordiske Forklaringsmodel har Trafitec udarbejdet fire cases, som beskriver konkrete eksempler på, hvordan man kan benytte modellen i praksis. Eksemplerne er indeholdt i Kapitel 5, 6, 7, 8 og 9. Alle fire cases har fokus på problematikker relateret til vejarbejde. I hver case beskrives det konkrete problem, afmærkningen gennemgås, og der foretages en vurdering af, hvorfor problemet opstår. Endelig angives forslag til, hvad der kan gøres for at forbedre forholdene.
Kapitel 10 indeholder en liste med de referencer, som ligger til grund for udarbejdelse af håndbogens Kapitel 2, 3 og 4.
Med mindre at andet er angivet, er fotos og øvrige figurer i håndbogen, en del af de bagvedliggende referencer.