Sammenfatning
Resultater af en konkret undersøgelse om bilisters oplevede serviceniveau på vejstrækninger udført i 2018 er givet i nærværende rapport. Der er udviklet modeller for bilisters oplevede serviceniveau på landeveje og veje i byer baseret på undersøgelser fra 2016 og 2018. De anbefalede modeller indgår i et IT-værktøj, hvortil der er udarbejdet en brugervejledning.
Begreber
I dag findes ingen bredt accepteret metode blandt ingeniører, planlæggere, mv. til at beskrive bilisters oplevede serviceniveau. I Danmark indgår belastningsgrad og rejsehastighed også kaldet strækningsmiddelhastigheden i vurderingen af bilisters serviceniveau i sin klassiske ”tekniske” udgave (ikke bilisters opfattelse, men en teknisk vurdering af trafikafviklingen), mens trafiktæthed, procent af tid kørende efter andet køretøj, rejsehastighed samt rejsehastighed i forhold til free-flow-hastighed indgår til fastlæggelse af bilisters klassiske serviceniveau på by- og landeveje i USA. I nærværende rapport er der opstillet et let forståeligt begreb til beskrivelse af bilisters oplevede serviceniveau. Begrebet er entydigt i form af et karaktersystem og er det samme begreb, der er anvendt til beskrivelse af cyklisters og fodgængeres oplevede serviceniveau. Derved kan det oplevede serviceniveau på forskellige veje og for forskellige transportformer sammenlignes.
Begrebet bygger på, hvor tilfreds bilisten er som helhed med vejen, trafikken, omgivelserne og vejrliget. Serviceniveauet bygger altså på den oplevede tilfredshed. Dog indgår ikke oplevelsen af vejens vedligeholdelsestilstand og selve bilen. Til at belyse den oplevede tilfredshed er følgende spørgsmål stillet i undersøgelsen: ”Hvor tilfreds var du som bilist på den viste vej?” Spørgsmålet kunne besvares ved at afkrydse én af seks svarmuligheder:
- Meget tilfreds
- Noget tilfreds
- Lidt tilfreds
- Lidt utilfreds
- Noget utilfreds
- Meget utilfreds
Oplevet tilfredshed oversættes i første omgang til et tilfredshedsniveau, der er et gennemsnit af bilisternes varierende tilfredshed. Her oversættes svarkategorier til heltal, hvor ”Meget tilfreds” gives karakteren 1 og ”Meget utilfreds” gives karakteren 6. Tilfredshedsniveauet kan således variere mellem 1 og 6, og jo højere tallet er, desto mere utilfredse er bilisterne.
Der er opstillet et serviceniveaubegreb med seks niveauer (A-F). For det bedste serviceniveau A gælder, at mere end 50 procent af bilisterne er meget tilfredse. Det er derved flertallet af bilister, der fastsætter serviceniveauerne fra A til F. Da der er entydig sammenhæng mellem tilfredshedsniveau og bilisters tilfredshed fordelt på svarkategorier, kan tilfredshedsniveau direkte oversættes til et serviceniveau. I tabellen nedenfor er vist serviceniveauer og tilfredshedsniveauer i en sammenhæng.
Undersøgelsesmetode
I undersøgelsen fra 2018 har 75 tilfældigt udvalgte respondenter bosiddende i Hillerød og Kolding kommuner udtrykt deres tilfredshed som bilist på 28 veje i byer, 25 landeveje og 12 motorveje. Der er anvendt en pålidelig, valideret metode, hvor respondenten ser et videoklip på 30-70 sekunder af vejstrækningen optaget fra en kørende bil, og efterfølgende tilkendegiver sin tilfredshed ved afkrydsning i én af de seks svarkategorier. Samlet indgår 80 videoklip i undersøgelsen, heraf 34 fra veje i byer og 34 fra landeveje. Hver respondent har vurderet op til 40 videoklip. Svar fra én respondent er udeladt. Brugbare svar fra 74 respondenter har i alt givet 2.959 pålidelige tilfredshedsvurderinger.
For at dokumentere sammenhænge mellem bilisters tilfredshed og vejstrækningers udformning, trafik og omgivelser er der sikret en optimal forskelligartethed blandt vejstrækninger. For veje i byer er der således på forhånd ingen sammenhæng mellem følgende variable: Belastningsgrad, samlet bredde af kørespor, antal sideveje og ind-/udkørsler pr. km, elementer i siden af vejen samt forekomst af midterrabat og fartdæmpende tiltag. For landeveje er der på forhånd ingen sammenhæng mellem variablene: Belastningsgrad, samlet bredde af kørespor, antal sideveje og ind-/udkørsler pr. km, elementer i siden af vejen, beplantning og oversigtsforhold. For motorveje er der på forhånd ingen sammenhæng mellem variablene: Belastningsgrad, antal kørespor og forekomst af nødspor, antal tilkørsler, type af strækning og type af omgivelser.
Respondenter har vurderet de enkelte vejstrækninger forskelligt. Tilfredshedsniveauet varierer mellem 1,33 og 4,17 for vejstrækningerne. Nogle respondenter i undersøgelsen synes at være blevet trætte. Det påvirkede deres tilfredshedsvurderinger for de sidste 7-8 videoklip i negativ retning. Træthed har ingen indflydelse på modellering af tilfredshed, da videoklip er vurderet i tilfældig rækkefølge. Respondenter har haft startvanskeligheder med at vurdere vejstrækningerne, især ved vurdering af de to første videoklip. De to første videoklip fungerede som test-videoklip, og vurderinger af test-videoklip er ikke anvendt i modellering af bilisters tilfredshed. Det konkluderes derfor, at den udtrykte tilfredshed med undersøgelsens vejstrækninger alene er et udtryk for respondenternes opfattelser og præferencer, og upåvirket af træthed og startvanskeligheder.
I alt blev der indsamlet 450-500 variable om vej, trafik, omgivelser, vejr, mv. for hver enkelt vejstrækning. Data stammer fra videoklip, video fra stationære kameraer på vejstrækninger optaget på samme tid som videoklip, opmålinger af vejstrækninger og via luftfotos samt oplysninger fra vejman.dk.
Det overordnede formål med nærværende rapport er at udvikle modeller, der kan beregne bilisters oplevede serviceniveau, når de kører på landeveje og veje i byer. Til udvikling af disse modeller indgår data fra den beskrevne undersøgelse fra 2018 samt en tilsvarende undersøgelse fra 2016. Samlet indgår 2.757 tilfredshedsvurderinger af 48 videoklip fra 36 landeveje og 2.757 tilfredshedsvurderinger af 48 videoklip fra 36 veje i byer til modellering af bilisters oplevede serviceniveau. Vurderingerne er udført af i alt 262 tilfældigt udvalgte respondenter. Metodikken til udviklingen af modeller har været at finde signifikante og derved betydningsfulde variable, og lade dem indgå i modellerne. Der er opstillet to typer af modeludtryk. Dels generaliserede lineære modeller, hvor tilfredshedsniveauet er modelleret. Dels kumulative logit modeller, hvor tilfredshed fordelt på de seks svarkategorier er modelleret.
Resultater
Analyserne af data for respondenternes tilfredshed samt veje, trafik og omgivelser viser, at den oplevede tilfredshed på veje i byer og landeveje kan sættes på formel. Faktisk kan man med oplysninger om gennemsnitshastighed og hastighedsbegrænsning eller zone (by- eller landzone) få et godt overslag på, hvor tilfredse bilister er, når de færdes på landeveje og veje i byer. Yderligere oplysninger om midterrabatter, kørebaner, kantlinjer, kantbaner, cykelfaciliteter, fortove, fodgængere, parkerede biler og bakker kan give et mere præcist overslag på tilfredsheden.
I bilag 4 findes formler – modeller til beregning af bilisters oplevede tilfredshed. Modellerne er gyldige for landeveje og veje i byer under følgende forhold: Dagslys, ingen nedbør, ingen vejarbejde, godt vedligeholdelsesniveau dvs. jævn asfalt, tydelige afmærkninger og tavler. Modellerne gælder for situationer uden køretøjer under udrykning, uden havarerede eller forulykkede køretøjer, uden hasarderede manøvrer og biler i ekstrem høj fart. Modeller kan ikke bruges til at beskrive serviceniveauet på jord- og grusveje, i signalregulerede kryds og rundkørsler, fodgængerområder (gågader) samt på ensrettede veje. Det anbefales at anvende kumulative logit modeller, da generaliserede lineære modeller ikke kan beregne andelene af bilister, der er hhv. meget tilfredse, noget tilfredse, osv., men kun kan beregne det gennemsnitlige tilfredshedsniveau.
Analyserne har vist, at gennemsnitshastigheden (gennemsnitlig rejsehastighed på strækningen) har en særdeles stor betydning for bilisters tilfredshed både på landeveje og veje i byer. Forhold som påvirker gennemsnitshastigheden så som trafiktætheden, skarpe horisontale kurver, bump, mv. ser ud til at påvirke bilisters tilfredshed i samme udstrækning. Altså, om der køres 25 km/t i køtrafik eller køres 25 km/t på en vej med bump giver samme virkning på det oplevede serviceniveau. Gennemsnitshastigheden kan være vidt forskellig på en vejstrækning i løbet af en dag på grund af varierende trafiktæthed. I de tilfælde er det vigtigt at foretage beregninger for relevante tidsrum for at illustrere bilisters varierede serviceniveau hen over dagen.
Hastighedsbegrænsningen eller opdeling i by- og landzone er også af stor betydning for bilisters oplevede serviceniveau. Det skyldes formentligt, at bilister har en forventning om at kunne køre hurtigere, jo højere hastighedsgrænsen er. Det betyder, at man faktisk skal køre hurtigere på en landevej med 80 km/t hastighedsbegrænsning end på en vej i byen med 50 km/t hastighedsbegrænsning for at opnå den samme tilfredshed / det samme serviceniveau.
Andre variable for midterrabatter, kørebaner, kantlinjer, kantbaner, cykelfaciliteter, fortove, fodgængere, parkerede biler og bakker, der indgår i de anbefalede modeller, kan i praksis ændre serviceniveauet med op til to trin, eksempelvis fra serviceniveau B til D eller omvendt fra serviceniveau D til C. I det åbne land er det især bredder af kørebaner og typer af kantlinjer, der i praksis har betydning for bilisters oplevede serviceniveau ud over gennemsnitshastighed og hastighedsgrænse. I byområder er det primært antallet af fodgængere, omfanget af gadeparkering og bredder af fortove og kørebaner, der i praksis har betydning for serviceniveauet ud over hastighedsgrænse og gennemsnitshastighed.
Analyserne har tillige vist, at tilfredshedsniveauet afhænger af respondentens køn, alder, boligtype og kørselsomfang. Det anbefales dog at anvende modeller, hvor forhold om respondenter er udeladt, da resultater af modelberegninger ikke bliver mere pålidelige ved at lade variable for respondentens alder, køn, boligtype og kørselsomfang indgå. Analyser viste derudover, at respondentens bopæl (Hillerød, Kolding, Herning eller Lyngby) ikke har nævneværdig betydning for tilfredshedsniveauet.
IT-værktøj og opdeling af vejnet
Grundet de omfattende beregninger, der skal udføres for at opgøre bilisters oplevede serviceniveau er der udviklet et IT-værktøj i Excel. Værktøjet er udformet, så det er nemt at anvende. Det er forholdsvis let at overflytte resultater til andre programmer, så serviceniveauet kan opsummeres for en eller flere strækninger, og evt. sammenlignes på vejkort osv.
Forud for beregning af serviceniveauet er det nødvendigt at opdele vejnettet i strækninger. Det vil i hovedtræk sige, at en strækning defineres på følgende måde:
- De to køreretninger på strækningen behandles hver for sig, hvis gennemsnitshastigheden er meget forskellig for de to køreretninger eller vejdesignet er meget asymmetrisk.
- På en strækning må ligeud kørende bilister ikke have vigepligt eller stoppligt. Det vil sige, at vejnettet skal opdeles i forskellige strækninger ved rundkørsler, signalregulerede kryds, for sideveje ved vigepligtsregulerede kryds, jernbaneoverkørsler samt fodgængerfelter. Det anbefales, at en strækning slutter ca. 100 meter før en vige- eller stoplinje i det åbne land, mens den slutter ca. 40 meter før en vige- eller stoplinje i byområder.
- En vej bør desuden opdeles i to strækninger, hvor der er ændring i hastighedsbegrænsningen. Det vil oftest sige ved byzonetavler, ved ændring af vejtype eller vejklasse samt ved signalanlæg i det åbne land.
- En vej kan derudover opdeles i to eller flere strækninger, hvor der sker større ændringer i vejdesignet, antal fodgængere, antal parkerede biler eller bakker. En vej bør ikke som følge af disse ændringer opdeles i to eller flere strækninger, hvis strækningen i forvejen er kortere end ca. 500 meter i det åbne land eller kortere end ca. 200 meter i byområder.
IT-værktøjet kan opgøre serviceniveauet, når data om gennemsnitshastighed og hastighedsbegrænsning eller by- og landzone er indtastet. Indtastning af yderligere oplysninger om midterrabatter, kørebaner, kantlinjer, kantbaner, cykelfaciliteter, fortove, fodgængere, parkerede biler og bakker kan give en mere præcis bestemmelse af serviceniveauet.
Som resultat returnerer IT-værktøjet både serviceniveau, tilfredshedsniveau og fordelingen af tilfredsheden på de seks svarkategorier. Resultaterne er baseret på kumulative logit modeller.