Bilisters oplevede serviceniveau på motorveje – Brugervejledning til IT-værktøj

af Søren Underlien Jensen 

Indledning

Vejnettets primære opgave er at muliggøre færdsel fra A til B. Efterfølgende kan færdsel og vejnet beskrives ud fra flere kvalitetsparametre fx fremkommelighed, trafiksikkerhed, miljøforhold, økonomi – og ikke mindst den oplevede service, altså hvor tilfreds trafikanten er med forholdene.

Oplevet serviceniveau er en vigtig parameter. Nærværende vejledning beskriver en metode til systematisk opgørelse af bilisters oplevede serviceniveau på motorveje ved brug af et regneark. Metodens resultat er en beskrivelse af, hvor tilfredse bilister er med forholdene, når de færdes på motorvejsnettet. Beskrivelsen oversættes derefter til et serviceniveau, der er baseret på et entydigt karaktersystem.

Oplevet serviceniveau

Grundlæggende bygger begreber for det oplevede serviceniveau på, hvor tilfreds trafikanten som helhed er med vejens design, trafik og omgivelser.

For bilister benyttes samme begreb som blandt fodgængere og cyklister, således at det oplevede serviceniveau kan sammenlignes på tværs af transportformer og på tværs af vej- og krydstyper. Begrebet for oplevet serviceniveau har seks niveauer gående fra A til F. For det bedste serviceniveau A gælder, at mere end 50 procent af trafikanterne er meget tilfredse. Det er således flertallet af trafikanter, der fastsættes serviceniveauer fra A til F.

I kommunikation med trafikanter, planlæggere, embedsmænd, politikere, osv. kan man bruge tegn, farveskala og/eller beskrivelse som angivet i tabellen ovenfor. Det væsentlige er, at afsendere og modtagere af informationen ved, hvad sådanne tegn, farveskalaer og beskrivelser er udtryk for.

I regnearket er resultater for motorveje opgjort hhv. som serviceniveau tegn fra A til F, fordeling af trafikanter i de seks tilfredshedskategorier (se under beskrivelse i tabellen ovenfor) samt gennemsnitligt tilfredshedsniveau. Tilfredshedsniveauet beregnes ud fra fordelingen på de seks tilfredshedskategorier, hvor Meget tilfreds erstattes med tallet 1, Noget tilfreds med 2 … Meget utilfreds med 6.

Hvad søger du?

Søg