Sammenfatning
Resultater af en konkret undersøgelse om bilisters oplevede serviceniveau i kryds er givet i nærværende rapport. Der er udviklet modeller for bilisters oplevede serviceniveau i prioriterede kryds og signalregulerede kryds. De anbefalede modeller indgår i et IT-værktøj.
Begreber
I dag findes ingen bredt accepteret metode blandt ingeniører, planlæggere, mv. til at beskrive bilisters oplevede serviceniveau. I Danmark indgår middelforsinkelsen (gennemsnitlig ventetid) i vurderingen af bilisters serviceniveau i kryds i sin klassiske ”tekniske” udgave (ikke bilisters opfattelse, men en teknisk vurdering af trafikafviklingen). I nærværende rapport er der opstillet et let forståeligt begreb til beskrivelse af bilisters oplevede serviceniveau. Begrebet er entydigt i form af et karaktersystem og er det samme begreb, der er anvendt til beskrivelse af bilisters oplevede serviceniveau på strækninger samt cyklisters og fodgængeres oplevede serviceniveau i kryds og på strækninger. Derved kan det oplevede serviceniveau på forskellige veje og i forskellige kryds sammenlignes for en eller flere transportformer.
Begrebet bygger på, hvor tilfreds bilisten er som helhed med krydset, trafikken, omgivelserne og vejrliget. Serviceniveauet bygger altså på den oplevede tilfredshed. Dog indgår ikke oplevelsen af krydsets vedligeholdelsestilstand og selve bilen. Til at belyse den oplevede tilfredshed er følgende spørgsmål stillet i undersøgelsen: ”Hvor tilfreds var du som bilist i det viste kryds?” Spørgsmålet kunne besvares ved at afkrydse én af seks svarmuligheder:
- Meget tilfreds
- Noget tilfreds
- Lidt tilfreds
- Lidt utilfreds
- Noget utilfreds
- Meget utilfreds
Oplevet tilfredshed oversættes i første omgang til et tilfredshedsniveau, der er et gennemsnit af bilisternes varierende tilfredshed. Her oversættes svarkategorier til heltal, hvor ”Meget tilfreds” gives karakteren 1 og ”Meget utilfreds” gives karakteren 6. Tilfredshedsniveauet kan således variere mellem 1 og 6, og jo højere tallet er, desto mere utilfredse er bilisterne.
Der er opstillet et serviceniveaubegreb med seks niveauer (A-F). For det bedste serviceniveau A gælder, at mere end 50 procent af bilisterne er meget tilfredse. Det er derved flertallet af bilister, der fastsætter serviceniveauerne fra A til F. Da der er entydig sammenhæng mellem tilfredshedsniveau og bilisters tilfredshed fordelt på svarkategorier, kan tilfredshedsniveau direkte oversættes til et serviceniveau. I tabellen nedenfor er vist serviceniveauer og tilfredshedsniveauer i en sammenhæng.
Undersøgelsesmetode
I undersøgelsen har 80 respondenter primært bosiddende i Gladsaxe Kommune udtrykt deres tilfredshed som bilist i 20 prioriterede kryds (bilist kørende ind i kryds fra sidevej) og 30 signalregulerede kryds. Der er anvendt en pålidelig og valideret metode, hvor respondenten ser et videoklip på mellem 23 og 148 sekunder af kørsel gennem krydset optaget fra en kørende bil, og efterfølgende tilkendegiver sin tilfredshed ved afkrydsning i én af de seks svarkategorier. Samlet indgår 70 videoklip i undersøgelsen, heraf 28 fra prioriterede kryds og 42 fra signalregulerede kryds. Hver respondent har vurderet 35 videoklip. Der er afgivet 2.800 pålidelige tilfredshedsvurderinger.
For at dokumentere sammenhænge mellem bilisters tilfredshed og kryds’ udformning, trafik og omgivelser er der sikret en optimal forskelligartethed blandt kryds. For prioriterede kryds er der således på forhånd ingen sammenhæng mellem følgende variable: Individuel ventetid, manøvre, antal krydsben, antal vognbaner og hastighedsgrænse på overordnet vej. For signalregulerede kryds er der på forhånd ingen sammenhæng mellem variablene: Individuel ventetid, manøvre, svingpile, antal krydsben og hastighedsgrænse på tilfartsvej.
Respondenter har vurderet de enkelte kryds forskelligt. Tilfredshedsniveauet varierer mellem 1,17 og 5,92 for krydsene. Nogle respondenter i undersøgelsen synes at være blevet trætte. Det påvirkede deres tilfredshedsvurderinger for de sidste få videoklip før en pause i negativ retning. Træthed har ingen indflydelse på modellering af tilfredshed, da videoklip er vurderet i tilfældig rækkefølge. Respondenter har haft startvanskeligheder med at vurdere krydsene. De to første videoklip fungerede som test-videoklip, og vurderinger af test-videoklip er ikke anvendt i modellering af bilisters tilfredshed. Det konkluderes derfor, at den udtrykte tilfredshed med undersøgelsens kryds alene er et udtryk for respondenternes opfattelser og præferencer, og upåvirket af træthed og startvanskeligheder.
I alt blev der indsamlet ca. 600 variable om kryds, trafik, omgivelser, vejr, mv. for hvert enkelt kryds og videoklip. Data stammer fra videoklip, video fra stationære kameraer ved kryds optaget på samme tid som videoklip, opmålinger af kryds og veje og via luftfotos.
Det overordnede formål med nærværende rapport er at udvikle modeller, der kan beregne bilisters oplevede serviceniveau i hhv. prioriterede og signalregulerede kryds. Til udvikling af disse modeller indgår 1.120 tilfredshedsvurderinger af 28 videoklip fra 20 prioriterede kryds og 1.680 tilfredshedsvurderinger af 42 videoklip fra 30 signalregulerede kryds til modellering af bilisters oplevede serviceniveau. Vurderingerne er udført af i alt 80 respondenter. Metodikken til udviklingen af modeller har været at finde signifikante og derved betydningsfulde variable, og lade dem indgå i modellerne. Der er opstillet to typer modeludtryk dels generaliserede lineære modeller, hvor tilfredshedsniveauet er modelleret, dels kumulative logit modeller, hvor tilfredshed fordelt på de seks svarkategorier er modelleret.
Resultater
Analyserne af data for respondenters tilfredshed samt kryds, trafik og omgivelser viser, at den oplevede tilfredshed i både prioriterede og signalregulerede kryds kan sættes på formel. Faktisk kan man med oplysninger om ventetid eller stoppet tid få gode overslag på, hvor tilfredse bilister er, når de færdes i hhv. prioriterede og signalregulerede kryds. Yderligere oplysninger om manøvre, type af vige- eller stoppligt, og type af signal kan give mere præcise overslag på tilfredsheden.
I bilag 4 findes formler – modeller til beregning af bilisters oplevede tilfredshed. Modellerne er gyldige for prioriterede og signalregulerede kryds under følgende forhold: Dagslys, ingen nedbør, ingen vejarbejde, godt vedligeholdelsesniveau dvs. jævn asfalt, tydelige afmærkninger og tavler. Modeller gælder for situationer uden køretøjer under udrykning, uden havarerede eller forulykkede køretøjer, uden hasarderede manøvrer og biler i ekstrem høj fart. Modeller kan ikke bruges til at beskrive serviceniveauet i bl.a. rundkørsler, jernbaneoverkørsler, 2-planskryds og signalregulerede fodgængerovergange. Det anbefales at anvende kumulative logit modeller, da generaliserede lineære modeller ikke kan beregne andelene af bilister, der er hhv. meget tilfredse, noget tilfredse, osv., men kun kan beregne det gennemsnitlige tilfredshedsniveau.
Analyserne har vist, at ventetiden (forsinkelsen) eller stoppet tid har en særdeles stor betydning for bilisters tilfredshed i kryds. Jo længere ventetid, desto mere utilfredse bilister. Ventetiden er i høj grad styret af trafikintensiteten i krydset og evt. signalgivningen. Når ventetid udelades af en model, så indtræder trafikintensitet i krydset og evt. signalgivning i forhold til ankomst til krydset som variable i modellen. Det er dog langt bedre at beskrive bilisters tilfredshed med baggrund i ventetid frem for oplysninger om trafikintensitet og signalgivning.
Men ventetid opleves forskelligt, og derfor har den en forskellig indvirkning på tilfredsheden afhængig af hvilken manøvre, der foretages i krydset, og hvilken type af signal der er i signalregulerede kryds. Det er fx mere utilfredsstillende at vente for højresving end at vente for kørsel ligeud. Manøvre, type af vige-/stoppligt og type af signal har også selvstændige indvirkninger på bilisters tilfredshed i kryds.
Bilisters oplevede serviceniveau er dårligere i prioriterede kryds end i signalregulerede kryds, når ventetiden er ens. Dog kan serviceniveauet godt være ganske dårligt selv ved korte ventetider i signalregulerede kryds, når der er en uheldig kombination af manøvre og type af signal. Serviceniveauet er typisk bedre ved kørsel ligeud i prioriterede og signalregulerede kryds i forhold til serviceniveauet ved højresving og venstresving, når ventetiden er den samme.
I signalregulerede kryds ved venstresving opnås det bedste serviceniveau, når der er 3-pils signal (bundet venstresving), mens det dårligste serviceniveau fås med 1-pils signal, vel at bemærke, når ventetiden er den samme. I prioriterede kryds ved kørsel ligeud fås det dårligste serviceniveau med en overkørsel, mens det bedste serviceniveau opnås med hajtænder og B11-tavler. Det illustrerer, at type af vige-/stoppligt og type af signal har en betydning for bilisters oplevede serviceniveau i kryds.
Der er også fundet andre variable, som har en indvirkning på bilisters tilfredshed i kryds. I prioriterede kryds er det oversigt mod venstre set fra sidevej, jo dårligere oversigt, desto mere utilfredse bilister. Antallet af fodgængere og motorkøretøjer i krydset pr. sekund påvirker også tilfredsheden, jo mere trafik i det prioriterede kryds, desto mere utilfredse bilister. Der er tendenser til, at mange parkerede biler og ind-/udkørsler på sidevejen kan øge utilfredsheden i det prioriterede kryds. I de signalregulerede kryds påvirker også antallet af fodgængere, cyklister og motorkøretøjer tilfredsheden, jo mere trafik pr. sekund, desto mere utilfredse bilister. På tilfartsvejen medfører flere parkerede biler og busstoppesteder også en dårligere tilfredshed i signalregulerede kryds. Endelig er der en svag tendens til, at dårlig oversigt ligeud kan gøre bilister mere utilfredse ved venstresving i signalregulerede kryds.
Analyserne har tillige vist, at tilfredshedsniveauet afhænger af respondentens køn, alder og kørselsomfang. Det anbefales dog at anvende modeller, hvor forhold om respondenter er udeladt, da resultater af modelberegninger ikke bliver mere pålidelige ved at lade variable for respondentens alder, køn og kørselsomfang indgå.
IT-værktøj
Det vil være meget tidskrævende, hvis serviceniveau, tilfredshedsniveau og tilfredshed på seks kategorier skulle beregnes manuelt kryds for kryds, krydsben for krydsben, manøvre for manøvre, og time for time. Derfor er der opstillet et let anvendeligt IT-værktøj, et Excel regneark der kan foretage beregningerne. Det er forholdsvis let at overflytte resultater til andre programmer, så serviceniveauet kan opsummeres for et eller flere kryds, og evt. sammenlignes på vejkort osv.
Forud for beregning af serviceniveauet er det nødvendigt at tage stilling til, hvilke kryds, hvilke krydsben, hvilke manøvrer og hvilke tidsrum, at beregninger skal være gældende for.
Det er nødvendigt at have tal for ventetid (middelforsinkelse) eller stoppet tid for kryds, krydsben, manøvrer og tidsrum. En mulighed er at benytte formlerne for beregning af middelforsinkelse i Vejdirektoratets Håndbog Kapacitet og Serviceniveau (2019). Alternativt kan ventetid eller stoppet tid opgøres ud fra målinger i trafikken eller simuleringer i fx VISSIM eller andre simuleringsprogrammer.
Det kan være hensigtsmæssigt at beregne serviceniveauet for hvert krydsben og hver tilladte manøvre for disse krydsben. Beregninger kan foretages for ”højeste” time på en typisk hverdag, altså for den time, hvor ventetiden (middelforsinkelse) er længst. Beregninger kan foretages for en ”gennemsnitlig time”, altså gennemsnitlig timetrafik hen over døgnet og derved gennemsnitlig ventetid. På den måde fås indblik i, hvad bilisters serviceniveau er almindeligvis og når den daglige ventetid er længst.
Som resultat returnerer IT-værktøjet både serviceniveau, tilfredshedsniveau og fordelingen af tilfredsheden på de seks svarkategorier. Resultaterne er baseret på kumulative logit modeller.