|
|
|||||||||||
|
|
|||||||||||
|
|
|
Aktuelt
28. november 2008
På dette års Vejforum, som afholdes den 3.-4. december, deltager Trafitec med flere faglige præsentationer og indlæg ved workshops mm.
På Vejforum kan du bl.a. høre Trafitec fortælle om:
Læs mere herunder: |
|||||||||
|
|
|||||||||||
|
|
Byportes trafiksikkerhedsmæssige effekt
En byport er placeret ved overgangen fra land- til byzone og skal overfor bilisterne markere, at hastigheden nu skal reduceres, da man kører ind i byzone. En byport kan laves på mange forskellige måder. Ofte markeres overgangen blot med et byzoneskilt, men byporten kan forstærkes ved at benytte byzonetavler på særlige standere, og der kan etableres bump, helle, belysning, beplantning mm.
Spørgsmålet er, hvorvidt der er et trafiksikkerhedsproblem med byporte - specielt med fysisk fartdæmpning - og i så fald, hvordan designet af en byport kan gøres tilstrækkelig trafiksikkert. På den baggrund har Trafitec for Vejdirektoratet gennemført en ulykkesanalyse af 251 byporte på det danske vejnet.
Resultaterne fra undersøgelsen viser, at sikkerhedseffekten varierer afhængig af designet. Byporte alene med fysiske elementer (bump, heller og lign.) har en negativ effekt på sikkerheden, mens byporte hvor de fysiske elementer er suppleret med visuelle elementer (særligt udformede byzonetavler, belysning, fartviser eller lign.) har en positiv effekt på sikkerheden.
For mere information - se Artikel fra Vejforum
|
|
|||||||||
|
|
|||||||||||
|
|
Afstandsmærker på motorveje – hvordan virker de på adfærden og sikkerheden ?
Ulykker med bagendekollisioner udgør mere end 45% af det samlede antal dræbte og tilskadekomne på motorveje. Disse ulykker skyldes ofte, at bilisterne ikke holder passende afstand til forankørende i forhold til den kørte hastighed. På den baggrund etablerede Vejdirektoratet i efteråret 2007 fem forsøgsstrækninger med afstandsmærker på motorvejsnettet. Afstandsmærkerne skal hjælpe bilisterne med at holde en passende afstand så antallet af ulykker reduceres.
I forbindelse med de nye forsøgsstrækninger er der gennemført trafik- og hastighedsmålinger i målesnit beliggende på selve strækningen med afstandsmærker samt i målesnit beliggende henholdsvis før og efter afstandsmærkerne. Målingerne er gennemført i en før-periode, før etableringen af afstandsmærker, og i en efter-periode efter etablering af afstandsmærker.
Målingerne viser, at antallet af bilister der kører med meget kort afstand (<1sek) reduceres i både højre og venstre kørespor (mest i venstre). Antallet af bilister der kører med en afstand (<2sek) reduceres også, men ændringerne er generelt mindre. Adfærdsændringen kan også ses på strækningen umiddelbart efter afstandsmærkerne (op til 3-5 km), men herefter synes effekten at aftage. Målinger af hastighed viser at afstandsmærkerne reduceres hastigheden en smule.
En foreløbig uheldsanalyse af to tidligere forsøgstrækninger med afstandsmærker (etableret i 2004) viser, at antallet af uheld er faldet på selve strækningen med afstandsmærker. Det er dog endnu for tidligt at bestemme effekten mere præcist.
For mere information - se: Artikel fra Vejforum
|
|
|||||||||
|
|
Sikkerhedseffekter af signalregulering og trafiksanering i København
Trafitec har gennemført evalueringer, der belyser de sikkerhedsmæssige effekter af tre vejtekniske tiltag i Københavns kommune. Det drejer sig om signalregulering af 54 kryds og 10 fodgængerovergange samt trafiksanering af 59 veje.
Evalueringerne viser, at disse vejtekniske tiltag kan give gode sikkerhedsmæssige gevinster. Etablering af stilleveje resulterer i fald på 25-30 procent i uheld og personskader. Signalregulering af 4-benede kryds medfører også fald på 25-30 procent både i kryds, der signalreguleres, og på de veje der fører hen til disse kryds. Signalregulering af fodgængerovergange har tillige medført fald på 25-30 procent i uheld og personskader på de evaluerede vejstrækninger, og er et stærkt undervurderet tiltag til at forbedre trafiksikkerheden.
For mere information - se: Artikel fra Vejforum
|
|
|||||||||
|
|
Trafiksikkerhedsmæssige effekter af vejtekniske og kampagnemæssige tiltag
Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan fra 2007 indeholder i alt 100 initiativer som kan medvirke til, at trafiksikkerheden forbedres og målet om en 40 procent reduktion i dræbte og tilskadekomne nås ved udgangen af 2012.
Trafitec har kigget nærmere på de initiativer som kommuner, Vejdirektoratet og Transportministeriet er ansvarlige for og vurderet disse mht. til effekt, økonomi, lønsomhed mm. Det drejer sig både om organisatoriske tiltag, kampagner og vejtekniske tiltag. Resultatet af denne gennemgang er samlet i et effektkatalog der beskriver tiltagene mere detaljeret.
Effektkataloget vil blive præsenteret på en workshop sammen med repræsentanter fra Vejdirektoratet og kommuner.
|
|
|||||||||
|
Trafitec Aps - Scion-DTU - Diplomvej, Bygning 376 - 2800 Kgs. Lyngby - tlf 2524 6730 - kontakt@trafitec.dk |
|||||||||||